Dronningens Tværgade 56, København

Dronningens Tværgade er opkaldt efter dronning Sophie Amalie (1628-1685), der var gift med Frederik III (1609-1670). I hver ende forbindes Dronningens Tværgade henholdsvis med Bredgade og Kronprinsessegade og passerer undervejs både Store Kongensgade, Borgergade og Adelgade. Efter kong Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold–(som gik langs Gothersgade) og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet, opstod dermed Ny-København, og byens areal voksede med omtrent 40% større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 skabtes en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder; deriblandt adelige. det blev så med tiden til navne som Norgesgade (i dag Bredgade), Adelgade, Nye Kongens Gade (i dag Store Kongensgade), Gothersgade, Rigensgade, Borgergade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade, Kronprinsessegade m.fl.Forhuset er opført 1806-07 af murermesterenke Birthe Blom og hendes sønner. Sidehuset er opført kort før forhuset, oprindeligt som to sidehuse. Forhusets tagkviste er fra 1902. Ejendommens nuværende udseende er resultat af en ombygning i årene 1897-1902.

Ejendommen er beliggende i Dronningens Tværgade i København, hvor forhuset udgør et integreret led i husrækken i den point-de-vue-orienterede gade mellem Bredgade og Kronprinsessegade. Ejendommen består af et forhus og et hermed sammenbygget sidehus. Det grundmurede forhus er i fem fag, og det er opført i fire etager med kælder samt en udnyttet tagetage. Over stueetagen er en kordongesims i sandsten og over tredje sal er en profileret hovedgesims. Underfacaden er refendfuget og hvidmalet, og overfacaden er glatpudset og hvidmalet. Under stueetagens vinduer er sålbænke i sandsten. I facadens yderste vestlige fag er en portgennemkørsel med en halvrund åbning, hvori der er ældre, grønmalet fyldningsport med udsmykket overligger samt et tredelt, opsprosset overvindue. I kælderetagen er i det midterste fag et indgangsparti med en nyere butiksdør, og i de øvrige fag er nyere butiksvinduer. I hovedetagerne er ældre og hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer. Forhuset bærer et heltag, hvor den nederste del af tagfladen mod gaden er hængt med skifer, mens den øvre er hængt med røde tegl. I tagfladen mod gaden er tre heltagskviste med nyere vinduer. Den midterste kvist har en nyere altan med stålværn. I den øvre del af tagfladen er tillige en række nyere tagvinduer, og i rygningen er to skorstenspiber. Til gårdsiden omfatter ejendommen i forhuset et portfag, et opgangsfag og et smigfag. Sammenbygget med forhuset er et grundmuret sidehus i fem fag, og dette er som forhuset i fire etager med kælder samt en udnyttet tagetage. Bagerst i gården har sidehuset et mindre fremspring med en bagtrappe. Hele gårdsiden står pudset over en sortmalet sokkel, og der er øverst en profileret hovedgesims. Portrummet er brolagt, dets vægge er kvaderfugede og øverst er i siderne en traditionelt udført kantlistestukkatur. Til gårdsiden er en traditionelt udført bagdør, en tofløjet revleluge, to fladbuede kælderhalse med nyere døre. Gårdsiden har ældre vinduer bestående af to-, tre-, fire-, og seksrammede vinduer, heraf småtopsprossede eller med todelte underrammer. Alle vinduer er malet mørkegrønne. Forhusets heltag mod gården hængt med røde tegl, over smigfaget er en zinkdækket skotrende, og sidehusets tag har ensidig taghældning og er hængt med røde tegl, og bagtrappebygningen har skifer. Sidehuset bærer to skorstene. Til gårdsiden er i alt fem heltagskvist samt enkelte nyere tagvinduer. For- og sidehuset favner et asfalteret gårdrum, og bagerst i dette, i forlængelse af bagtrappebygningen, er en ældre retiradebygning i grønmalede brædder med ældre beslag, ældre revleport og vinduer. I ejendommens kælderetage er en nyere, men traditionelt udført butiksindretning i forhuset og dele af sidehuset. Planløsningen er grundlæggende af ældre dato. Fra portrummet er adgang til ejendommens hovedtrappe via en ældre, tofløjet og grønmalet fyldingsport med brede gerichter. Ejendommen har bevaret sin ældre, treløbede hovedtrappe, der har en snoet mægler, afrundede vanger og durchsicht, trætrin, enkle glatte balustre og en profileret håndliste. Ejendommen har velbevarede planløsninger på hovedetagerne fra stueetagen til 3. sal. Mod gaden er der repræsentative stuer og værelser eller kabinetter, mens der mod gården er et værelse. I stueetagen er en lavloftet sektion over porten med adgang via en nyere trappe. Mod gården er smigfagsstuer, hvorfra der i sidehuset, hvis planløsning varierer mere, er en langsgående fordelingsgang med adgang til gårdvendte værelser, toiletter og badeværelser. Bagerst er køkkener samt pigekammer og spisekammer, der på anden sal og tredje sal er inddraget, og placeringen af køkken og soveværelse er på tredje sal tillige byttet rundt. Fra køkkenerne er adgang til ejendommens bevarede bagtrappe, en snæver halvsvingstrappe med enkle balustre og håndliste. Ejendommens udnyttede tagetage omfatter en nyere, mere åben planløsning samt et indrettet rum i spidsloftet over forhuset. I ejendommen er traditionelt udførte forsatsvinduer. Der er bevarede skorstenskerner. Der er traditionelt udførte sildebensparketgulve, ældre, traditionelt udførte samt nyere plankegulve, hvoraf en del er bemalede, samt andre, delvist nyere gulvbelægninger, bl.a. af terrazzo og linoleum. Der er tillige på hovedetagerne fuldpanelerede ydervægge, flere rum med brystningspaneler, i stueetagen er bevarede skodder i lysningerne mod gaden. Der er bevaret ældre stukkatur i alle hovedetagernes lejligheder, herunder profilerede kantlister, rosetter samt ovnpilastre. Ejendommen har en stor forekomst af oprindelige eller ældre detaljer. På hovedetagerne er for en stor del ældre én- og tofløjede fyldingsdøre samt traditionelt udførte franske døre og andre nyere døre. I taglejligheden er en del detaljer, herunder døre, gerichter og stuk, med traditionel materialeholdning og dertil en del synlige tømmerkonstruktioner, men ellers er her overvejende nyere løsninger og overflader.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til ejendommens beliggenhed i den yderst regulære og præsentable Dronningens Tværgade, hvor huset indgår som et integreret led i en i øvrigt blandet bebyggelse fra flere perioder, men hvor denne ejendom bidrager til opretholdelsen af såvel den historiske gadelinje som den oprindelige bygningsmasse ved sit herskabelige forhus. Den ensartede vinduessætning og enkle murflade i gården danner et helstøbt gårdmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Dronningens Tværgade 56 knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus og sidehus i fire etager med kælder og et teglhængt heltag. Anlægget udgør et velbevaret og meget tidstypisk, stort formet borgerligt etagebyggeri fra tiden omkring år 1800, der, tegnet af diverse større og mindre arkitekter og håndværksmestre, herunder Thomas Blom (Bloms enke og sønner) havde deres forbillede i Harsdorffs idealer og skoling, og som kom til udtryk i de genrejste og fornyede kvarterer fra slutningen af 1700-tallet og flere årtier frem. Dette kommer her konkret til udtryk i forhusets facade ved den bevarede hierarkiske opbygning med en høj kælder. Hertil kommer de karakteristiske bygningsdetaljer, om end tilføjet delvist senere, ud af Harsdorffs bog, herunder en refendfuget underfacade, den enkle kordongesims, den profilerede hovedgesims sammen med den regelmæssige vinduestakt med firerammede korspostvinduer med todelte underammer og den tidstypiske port med overvindue. Tilsammen gør disse forhold, skønt refendfugningen er fra omkring 1900, at ejendommen fremstår meget helstøbt og harmonisk, som et udtryk for sin tids meget gennemtænkte og gedigne arkitektur. Gårdsidens prunkløse udtryk under den profilerede hovedgesims og den blandede vinduessætning, herunder især med de ældre, småtopsprossede vinduer, er typiske træk ved klassicismens etagebyggeri, idet man af økonomiske årsager hovedsageligt prioriterede at bekoste større og dyrere ruder i den gadevendte facades vinduer. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til de grundlæggende meget velbevarede planløsninger på hovedetagerne, herunder med repræsentative, gadevendte stuer og værelser, der signalerer herskabelighed. Dertil hører også den velbevarede hovedtrappe med alle detaljer, smigfagsstuerne og værelser mod gården, hvortil kommer værelser, køkkener og bagtrappe i sidehuset, hvor de mere funktionsbetingede rum er placeret. I lejlighederne er der stor kulturhistorisk værdi knyttet til alle ældre og traditionelt udførte én- og tofløjede fyldningsdøre, ældre og traditionelt udførte plankegulve, bevarede skorstenskerner og kakkelovnspilastre, bevaret fuldpanelering af ydervægge samt brystningspaneler, de bevarede lysnings-skodder i stueetagen til gaden, og al bevaret, ældre stukkatur i form af kantlister og rosetter. Dertil kommer det bevarede trapperum, den ældre, elegante treløbede trappe med alle detaljer samt de bevarede og synlige tømmerkonstruktioner i tagetagen og på spidsloftet. Det overvejende ganske velbevarede indre er i lighed med ejendommens repræsentative facade et værdifuldt aspekt af den kulturhistoriske værdi, idet den vidner om klassicismens både funktionelt og æstetisk velfunderede tilgang til beboelsesbyggeri, hvor variationer over de samme, solide og gennemtænkte skemaer spiller sammen med en høj håndværksmæssig standard.

Den arkitektoniske værdi ved ejendommen knytter sig i det ydre til facadens enkle og helstøbte struktur med den refendfugede underfacade og glatpudsede overfacade, der forankrer bygningen visuelt. Dertil kommer kordongesimsen, der skaber overgang mellem under- og overfacaden samt den profilerede hovedgesims ved tagfoden. Det regelmæssige og velproportionerede udtryk ses også i den ensartede og harmoniske vinduessætning i facaden samt den tidstypiske og let tilbagetrukne port i det vestre yderfag med overvindue. Ejendommens præsentable facade modsvares af den prunkløse gårdside. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de helstøbte rumforløb på hovedetagerne, der giver indtryk af en behersket elegance og generøsitet i ejendommens lejligheder og en klart defineret oplevelse af rumfunktion i forhold til udstyr og overflader. Dertil kommer det harmoniske trapperum med den elegante hovedtrappe, der på helstøbt vis binder etagerne sammen til et hele.

Læs videre om

• Amalienborg, København
• Antonigade 9, København
• Dronningens Tværgade 5, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen