Ebenezer, Svendborg

Ebenezer blev opført i 1756 på en grund sammenlagt af tre ejendomme. Bygningen havde oprindelig en kælder på 9 fag og et svagt stokværksfremspring mellem mezzanin og første sal. I ca. 1825 blev kælderen udvidet til 18 fag i forbindelse med en sænkning af gadeniveauet, og den sydlige del af forhuset har undergået store bygningsændringer, hvor bindingsværkskonstruktionen blev ændret og etageadskillelserne flyttet, således at denne del af bygningen nu har parterre etage mod Møllergade og en højloftet kælderetage mod gården. Hele bygningen har tidligere fremstået pudset mod Møllergade, men i 1970'erne blev bindingsværkskonstruktionen blotlagt på den nordlige del.

Ejendommen Ebenezer ligger på en trekantet grund i mødet mellem Møllergade, Bagergade og Fruestræde midt i Svendborgs gamle bykerne. Ejendommen består at et forhus ud til Møllergade, der afslutter husrækken ud til Bagergade samt af en grundmuret tilbygning, der har gavl ud til Fruestræde. Forhusets gavl og tilbygningens gavl forbindes rundt om hjørnet Bagergade/Fruestræde af en mur, hvori der er en dør. Muren er ikke omfattet af fredningen. På den anden side af tilbygningen afgrænses et større gårdrum af forhuset og de tilstødende nabobygninger.

Forhuset er et bindingsværkshus i to stokværk over en høj kælderetage, der grundet Møllergades fald afsluttes i næsten fuld etagehøjde over terræn mod nord. Taget et heltag, der er hængt med røde vingetegl, og gavlen mod Bagergade har halvvalm. I tagryggen ses to hvide skorstenspiber med sokkel og krave, og i tagfladen ses flere tagvinduer i støbejern. Gadesidens sydlige del er pudset og gulmalet over en lav sort sokkel. Denne del af bygningen består af en parterreetage og en første sal adskilt af en bæltegesims. Bygningens sider står ellers med en righoldig, sort opstolpet bindingsværkskonstruktion med let udkragede stokværk over profilerede bjælkeender og overgangsfod samt overpudsede fyldholter over en høj pudset kælderetage på en lav, sort sokkel af sten. På gårdsiden er et høgab. Mod Møllergade er der flere nye butiksdøre ind til parterre- og kælderetagen samt en ældre, tofløjet dør med pyramidebosser og de øverste fyldinger i ornamentglas. Over døren er en dørhammer med navnetræk, initialer for Chr. og Bodil Graae samt årstallet 1756. I siden mod Fruestræde ud til den lille gård er en ældre fyldingsdør. I siden mod den store gård leder en nyere trappe op til den højt placerede stueetage og en nyere dør med firedelt overvindue, ligesom her er nyere døre ind til den høje kælderetage. Vinduerne mod Møllergade er i den høje kælderetage nyere, traditionelt udførte butiksvinduer i bindingsværksdelen og nye, store vinduespartier i den gulpudsede del. De øvrige vinduer er mestendels ældre, torammede og tredelte vinduer, hvoraf nogle har blyindfattede ruder. I den pudsede del ses dog ældre korspostvinduer, hvoraf nogle har trerammede. I gårdsiden er der nyere, termoruder udført som torammede, trerudede vinduer ligesom der i den høje kælderetage er rammer med ornamentglas opsat i de ældre karme. Endvidere ses i gårdsiden enkelte ældre vinduer, hvoraf et er med blyindfattede ruder. Vinduer og døre er malet blå. De ældre vinduer er udført med forsatsrammer.

Tilbygningen er en enetages, grundmuret bygning, der mod syd er bygget sammen med den tilstødende portbygning. Taget er hængt med røde vingetegl og har valm mod gaden. I rygningen er en muret skorstenspibe med sokkel og krave. Siderne er pudsede og rødmalede, og står på en sortmalet, pudset sokkel af kampesten. Gavlen afsluttes af en hovedgesims. Mod Fruestræde ses en ældre, tofløjet fyldingsdør med todelt overvindue. På den sydlige gårdside er en ældre revledør med todelt overvindue. Vinduerne er mestendels ældre vinduer i vekslende formater med korspostvinduer mod gaden, et- og torammede, trerudede vinduer mod gården og et- og torammede, seksrudede vinduer i tagetagen. Vinduer og døre er malet blå. De ældre vinduer er udført med forsatsrammer.

Forhuset er indrettet til erhverv i den høje kælder- og parterreetage mens stuen, førstesalen og tagetagen mod nord er indrettet til boliger. Tagetagen mod syd står uudnyttet. Parterreetagen mod syd er internt forbundet med en stærkt forhøjet kælderetage mod gården via flere niveauspring. Bygningen er til delvist præget af nye overflader, herunder parket-, vinyl- og flisegulve samt nye døre og installationer. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder hovedtrappen med profileret håndliste og balustre, profilerede loftsbjælker, loftsbrædder, plankegulve, fyldingsdøre, gerichter, greb, hængsler og vinduernes stormkroge og anverfere.

Tilbygningen er indrettet med bolig og depot i stueetagen, mens tagetagen er uudnyttet. Boligen har nye installationer og er præget af nyere overflader holdt i en delvis traditionel materialeholdning med flise- og plankegulve. Der er bevaret enkelte ældre bygningsdele og -detaljer, herunder gerichter og fyldingsdøre. Tagkonstruktionen er flere steder udbedret med nyt tømmer og bjælker, og har et nyere undertag af brædder.

Ebenezers miljømæssige værdi knytter sig til bygningens markante beliggenhed i mødet mellem Møllergade, Bagergade og Fruestræde, hvor den bidrager væsentligt til det autentiske og stemningsfulde bymiljø i det indre Svendborg.

Ebenezers kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til beliggenheden i Møllergade, der helt fra middelalderen har været en af Svendborgs hovedgader, hvilket resulterede i, at mange af byens købmænd havde ejendomme her. Gadens vigtighed og status afspejles i Ebenezer, hvis størrelse og bygningskrop med høj sokkel, udkragede stokværk og dørhammer har en udpræget repræsentativ side mod Møllergade, hvorimod gårdsiden med høgab har en udpræget funktionel karakter. Den kulturhistoriske værdi knytter sig ligeledes til bygningens udviklingshistorie. Bygningens oprindelige og høje stueetage har formentlig altid været indrettet til beboelsesformål, hvilket kan ses i vinduernes oprindelige karme med store, halvrunde lodposter, der er typiske for 1750'erne. Derimod har førstesalen været magasinetage, hvilket kan aflæses i, at de højtsiddende løsholter er flyttet ned for at gøre plads til de isatte torammede og tredelte vinduer, der er typiske for 1800-tallet. Endvidere er bygningsændringen af den sydlige del af forhuset et markant vidnesbyrd om bygningens udvikling, der har resulteret i et opdelt forhus såvel konstruktivt som visuelt.

Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens udvikling og alder, herunder de profilerede loftsbjælker, gerichter, fyldingsdøre, vinduer, herunder vindue med flerfarvet glas i trappeopgangen samt greb og beslag. Også høgabet mod gården har særlig kulturhistorisk værdi, da det vidner om købmandsgårdens tidligere opmagasinering på loftet.

Den arkitektoniske værdi for Ebenezer knytter sig til forhusets langstrakte bygningskrop, hvis todelte side mod Møllergade samles af den markante, ubrudte tagflade. For bindingsværksdelen knytter den arkitektoniske værdi sig endvidere til den kraftige, høje sokkel, der funderer den elegante, righoldige bindingsværkskonstruktion med udkragede stokværk, den stigende facadehøjde samt gavlen, der til sammen giver bygningen et imponerende og karakterfuldt udtryk. Hertil kommer gårdsiderne med righoldig bindingsværkskonstruktion og høgab samt den grundmurede tilbygning, der giver et autentisk, stemningsfyldt gårdrum.

Læs videre om

• Baagøes Gaard, Svendborg
• Grønnegade 17, Troense
• Grønnegade 24, Ulbølle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen