Grønnegade 17, Troense

Troense blev etableret i løbet af 1700-tallet på initiativ af kammerherre Niels Juel på Valdemars Slot. Byen er et tidligt eksempel på en planlagt landbebyggelse anlagt som ramme om frugtavl, skibsfart, skibsbygning og uddannelse. Særligt står strukturen omkring Strandgade, Badstuen og Grønnegade stadig velbevaret med mange af de oprindelige længehuse i bindingsværk bevaret, ligesom det også ses i nr. 17. Forhuset er ca. opført i 1768 i seks fag, hvoraf de to nordligste var indrettet til stald, og de resterende fire fag mod syd var indrettet til beboelse. I 1819 stod huset med ni fag. Omkring år 1900 blev vinduerne mod gaden udskiftet, og sydgavlen blev grundmuret. I 1970'erne gennemgik huset en større ombygning, hvor de ældre trægulve blev erstattet med en svømmende gulvkonstruktion belagt med nye overflader, køkken og bad blev nyindrettet, hvilket medførte afkortning af den ene skorsten til loftsrummet samt etablering af et vindue i nordgavlen. Et tidligere bislag mod haven er blevet fjernet.

Ejendommen er beliggende i Grønnegade, der er en af Troenses, karakteristiske ældre gader. De fredede bygninger består af forhuset, et længehus med en lude på havesiden, og et fritliggende sidehus, begge opført i bindingsværk. Forhuset er ni fag langt og står på en lav sort sokkel, bindingsværket er sortopstolpet med hvidkalkede tavl, gavlen mod syd er grundmuret. Taget er et halvvalmet stråtag med mønning i strå og plant sugfjæl. Symmetrisk placeret på tagryggen er to hvidmalede skorstenspiber med sokkel, udkraget bånd og bræddeinddækning. Den ældre detaljerige, dobbeltfløjede hoveddør med tre overvinduer er placeret asymmetrisk i facaden. På havesiden findes en ældre revledør med isat rude samt en nyere stalddør, i sydgavlen er placeret en nyere dør i træ med harlekinrude. Alle vinduer er ældre tofags seksrudede vinduer med ældre beslag undtagen et vindue i nordgavlen. Køkkenvinduerne er forsynet med forsatsruder. Mod haven findes to formodede originale vinduespartier. Indvendigt er størstedelen af den ældre grundplan aflæselig i en gennemgående midtervæg på langs af huset med mindre gennemgangsstuer samt i køkkenets placering mod haven. Huset er disponeret med en forstue, hvorfra der er adgang til et nyere bagvedliggende bad samt værelse/stue på hver side af forstuen, herfra er der adgang til de resterende rum i huset. Køkken og bryggers er placeret mod haven. Alle gulve er belagt med nyere overflader. Lofter udgøres af et ældre synligt bjælkelag med ældre loftbrædder imellem undtagen i badeværelset, hvor der er gipsloft. Der er bevaret flere ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, gerichter, greb og beslag. De ældre døre varierer i højde og type.

Sidehuset, der er opført i otte fag, står sortopstolpet med hvidkalkede tavl på en sortmalet fodrem, taget er et halvvalmet stråtag med mønning i strå og skråtstillet sugfjæl, asymmetrisk placeret på tagryggen er en hvidkalket skorstenspibe med sokkel og krave. I gavlen mod øst er placeret to ældre revledøre, hvoraf den ene er todelt, et opsprosset vindue samt en ældre luge i gavltrekanten. I facaden mod syd er der ligeledes to ældre revledøre, i facaden mod nord er der to opsprossede vinduespartier. Indvendigt er sidehuset indrettet med nyere bad og vaskerum i nordgavlen, resterende rum bruges til opbevaring. Sidehuset er præget af traditionelle materialer med lerstampede gulve med delvise udstøbninger i beton og rå vægge i opbevaringsrummene, vaskerummet står med gulv i Vindø tegl og pudsede vægge, mens badet har flisegulv og vægge i malet murværk og træ. Lofter er ældre brædder lagt direkte på loftsbjælkerne med delvise åbninger til kip. Loft i bad er nyere profilbræddeloft.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Grønnegades stramme bebyggelsesstruktur, hvor alle de oprindelige ejendomme i gaden ligger med en kort indbyrdes afstand imellem de flugtende facader. Forhusene ligger alle parallelt med vejen, mens udhusene er placeret vinkelret på disse. Grundene, der er lange og smalle, er disponeret med en mindre forhave afgrænset mod vejen af en lav hæk. Dette gælder således også for nr. 17, der dermed bidrager til fortællingen om Grønnegades oprindelse og anlæggelse, hvor helheden af forhuse med tilhørende, fritliggende skure/sidehuse er en vigtig del af det samlede miljø.

Ejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningerne som en integreret del af fortællingen om Troenses kulturhistorie som det ses i ejendommens disponering og placering i Grønnegade, hvor bebyggelsen adskiller sig fra andre landsbybebyggelser ved, at der ikke er stalde og andre produktionsbygninger, men alene skure og udhuse. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bindingsværkskonstruktionerne, de ubrudte tagflader, de ældre vinduer og de ældre døre samt luge i såvel forhus og sidehus. Hertil kommer den aflæselige udviklingshistorie i forhusets konstruktion og ydre form. I takt med at Grønnegades beboere blev mere velhavende grundet frugtavl og skibsfart, blev husene forbedret. Bestræbelserne på at gøre huset finere kan ses i at vinduerne mod gaden er højere end på havesiden, dermed stod huset pænere mod offentligheden. Endvidere kan det aflæses på gavlen mod nord, hvor bindingsværkets tømmer er blevet rettet ud ved bemaling uden for tømmeret.

I forhuset knytter den kulturhistoriske værdi i det indre sig til den i store træk, ældre grundplan med mindre rum opdelt af en tværgående midtervæg, køkkenets placering mod haven samt at forhuset på traditionel vis har en uudnyttet tagetage. Hertil kommer de ældre og traditionelle bygningsdele herunder fritliggende bjælkelag og ældre loftbrædder samt de bevarede ældre bygningsdetaljer herunder døre, gerichter, greb, beslag samt vinduernes stormkroge og anverfere.

I sidehuset knytter den kulturhistoriske værdi i det indre sig til den åbne tagkonstruktion med delvist pålagte brædder og den traditionelle materialeholdning, herunder det lerstampede gulv samt de bevarede ældre bygningsdetaljer herunder greb, beslag samt vinduernes stormkroge og anverfere.

Den arkitektoniske værdi for Grønnegade 17 knytter sig i det ydre til de enkle bygningskroppe med taktfaste facader og ubrudte stråtækte tage, samt til bygningernes indbyrdes beliggenhed og samhørighed i såvel konstruktion og enkle materialeholdning, hvilket tilsammen giver en velproportioneret, helstøbt ejendom.

Læs videre om

• Bødkergården, Svendborg
• Grønnegade 14, Troense
• Kyseborgstræde 6, Svendborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen