Enkehuset, Christiansfeld ligger på Nørregade 016 og Birkevej 002 i Kolding Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.
Enkehuset, Christiansfeld, Kolding
Bygningshistorie
Christiansfeld blev grundlagt på Struensees anbefaling i 1772 af det mähriske Herrnhutersamfund for at styrke de danske standarder for kvalitet og foretagsomhed. Enkehusets hovedfløj blev opført 1779 – 1780. Vestfløjen og forbindelsesbygningen blev opført 1797 – 1799. I vestfløjen findes i dag Brødremenighedens museum. Det ottekantede havehus er fra 1802.
Enkehuset er et af Brødremenighedens korhuse og fungerede både som fælleshjem og som rammen om et stærkt socialt netværk for alle enlige kvinder, herunder også ikke-medlemmer af Brødremenigheden. Ethvert medlem af menigheden blev, afhængig af alder, køn og ægteskabelig status, optaget i et kor (en gruppering) inden for menigheden. Man blev typisk optaget i koret efter konfirmationen. Koret udgjorde en social enhed og en særdeles vigtig del af det åndelige fællesskab. Korsystemet ophørte i slutningen af 1800-tallet.
Beskrivelse
Enkehuset ligger i Nørregade, vest for Søstrehuset, overfor kirkens nordlige sidefløj. Enkehuset består af en hovedfløj med facade mod Nørregade samt en sidefløj med facade mod Birkevej. De to fløje er forbundet af en smal forbindelsesbygning. Hertil kommer en havepavillon for enden af den nordvendte haves midterakse. De to fløje er to etager høje, grundmurede bygninger i blank mur af gule og røde sten med kælder og kvartvalmede tegltage samt korspostformede vinduer. Hovedfløjens facade og østlige gavl er kendetegnet ved en høj sokkel, kordongesims og hovedgesims af formsten. Den vestvendte langside og gavl samt den smalle tilbygning er beklædt med lodrette brædder. I tagfladerne sidder smalle, høje kviste, hvoraf flere har vinduer med kurvehanksbuet overkarm. I rygningerne sidder fire brede, murede skorstene med sokkel og krave. Hovedfløjen har i det indre bevaret sit centrale indgangsparti med hoveddør og bagvedliggende entré med en oprindelig trappe. På begge etager er de tidligere midterkorridorer blændet af døre ind til to lejligheder, der har en nyere planløsning og nyere overflader, herunder døre i kopi af de oprindelige.
Vestfløjen har bevaret sin oprindelige grundplan med trapper, korridorgange belyst fra gavlen i syd samt korsal mod nord. Korridorerne har dybe, kurvehanksbuede dørnicher samt pudsede vægge og lofter. Vestfløjen har i gange og værelser tillige bevaret et ældre, delvist oprindeligt interiør med plankegulve, brystningspaneler, lysningsskodder, fyldingsdøre med beslagværk, gerichter og loftsstukkatur samt lokalt producerede kakkelovne. Korsalen har plankegulve, symmetrisk placerede døre, kurvehanksbuede vinduesnicher og den for Christiansfeld så karakteristiske, brede kulkehlsgesims. I kælderen under vestfløjen findes en central gang med ølandsfliser, pudsede vægge og revledøre samt en række hvælvede rum. Havepavillonen ligger i haveaksens piont de vue, nord for hovedfløjen. Pavillonen er en grundmuret, ottekantet bygning med kælder, opsprossede vinduer og blydækket, pyramideformet tag. En høj naturstenstrappe fører op til indgangsdøren, som er en tofløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue. I det indre rummer havepavillonen ét stort, åbent rum med kalkede vægge. Pavillonen står aktuelt uden gulv.
Miljømæssig værdi
Enkehusets miljømæssige værdi knytter sig til bygningen som en særdeles vigtig del af Christiansfeld historiske bymidte. Christiansfeld følger en reguleret byplan med to parallelle gader (Lindegade og Nørregade) forbundet af stræder, en central Kirkeplads og den lidt afsidesliggende kirkegård Gudsageren. I denne byplan ligger Enkehuset sammen med Søstrehuset ved nordsiden af den centrale plads, over for Christiansfelds bygningsmæssige centrum, Salshuset (kirken). Alle bygninger i Christiansfeld er individuelle, hvilket blandt andet markeres ved en afstand mellem hver bygning, men hvis sammenhæng er sikret gennem en ensartet, enkel byggestil og en omhyggelig overvejelse af hver bygnings rolle i bebyggelsen, der danner en udtalt helhed. Enkehuset fremtræder, med sin størrelse og prominente placering ved Kirkepladsen, som en af de vigtigste og mest dominerende bygninger i gadebilledet.
Den miljømæssige værdi knytter sig ligeledes til, hvordan Enkehuset indgår i det for Christiansfeld væsentlige sammenspil mellem arkitektur og grønne indslag. En haveby, hvor bygningerne er orienteret mod Lindegade og Nørregade, mens de på bagsiden har dybe haver, der stadig bærer præg af de oprindelige, symmetriske haveanlæg. Enkehuset har Christiansfelds bedst bevarede, aksialt opbyggede haveanlæg med brønd og tillige en af de få tilbageværende, ældre pavilloner placeret i aksens point de vue. Hovedfløjen med sidefløj og forbindelsesbygning samt haven med brønd og pavillon udgør dermed et særdeles helstøbt bygningskompleks og et i sig selv intakt, historisk kulturmiljø.
Kulturhistorisk værdi
Enkehusets kulturhistoriske værdi relaterer sig overordnet til de to fløje som fysiske manifestationer af det velorganiserede herrnhutersamfunds arbejdsomme, fællesskabsprægede og ydmyge livsholdning. Der er således en nær sammenhæng mellem den reformatoriske frimenigheds inddeling i kor, religiøse overbevisning og lighedsorienterede samfundssyn, der baserede sig på dygtighed, flid og dydighed, og så Enkehusets arkitektoniske udtryk, planløsning og bevarede håndværksmæssige detaljer. Bygningen præsenterer en i Danmark enestående bygningskultur, der er direkte inspireret af Brødremenighedens andre bebyggelser i Europa, herunder Herrnhut i Sachsen samt af regionale træk fra Slesvig og Sønderjylland. Hertil kommer, at bygningen indgår som en væsentlig del af Christiansfelds oprindelige byplan, der aktuelt er det eneste Herrnhutersamfund i Skandinavien, og et af de mest autentiske og bedst bevarede i Europa.
Brødremenighedens åndelige og sociale fællesskabs- og lighedstanke findes blandt andet materialiseret i det forhold, at Enkehuset er placeret mellem gadens offentlige rum og en bagvedliggende, privat gård og have, præcis som Brødremenighedens øvrige bygninger. Hvad angår den særlige byggeskik, ses de Sachsiske træk især i de to fløjes store, klart afgrænsede volumener med de kvartvalmede tage og høje, slanke tagkviste med kurvehanksbuede overkarme. I det indre ses den Sachsiske påvirkning i vestfløjens brede midterkorridorer, et træk som også kendes fra de tidligste menighedsbebyggelser.
Et særligt lokalt og regionalt træk ses i den karakteristiske, ganske smalle Flensborgsten, som er anvendt. De røde sten kom fra lokale teglværker omkring Christiansfeld, mens de gule var fra Kollund og Egernsund ved Flensborg Fjord. Et andet egnskarakteristisk træk er vestfløjens lokalt producerede kakkelovne. Enkehusets lodrette bræddebeklædning er oprindelig og er til for at beskytte mod vejrliget. Denne bræddebeklædning ses kun ganske få andre steder i Danmark og ikke i samme skala som på bygningerne i Christiansfeld. I det ydre svarer Enkehusets enkle materialeholdning og prunkløse fremtræden uden nævneværdig dekoration, men med markante kordongesimser på hovedfløjens facade og østvendte gavl, til Brødremenighedens nøjsomme livsholdning. Den efterstræbte orden, disciplin og lighedstanke viser sig endvidere i det faktum, at bygningen, såvel som grunden og haven, er proportioneret omkring et modulsystem, hvis udgangspunkt er otte Hamburg-alen. Brødremenighedens håndværkere var kendt for produkter af uovertruffen kvalitet, hvilket de, især i vestfløjen, mange velbevarede, oprindelige bygningsdetaljer vidner om. I vestfløjen findes således en række oprindelige og ældre døre, gerichter, låsekasser, dørgreb, vinduer, lysningsskodder, paneleringer, trapper og stukkatur. Hertil kommer flere ældre plankegulve samt det store antal oprindelige bygningsdetaljer der er særegne for Christiansfeld. Det gælder de kurvehanksbuede vinduer og de spidse vinduesprofiler, trappegelændernes asymmetriske udformning og karakteristiske afslutning, de overfalsede fyldingsdøre, dørenes beslagværk og lofternes meget brede hulkehlsgesims. Både for stukkaturen, dørfyldinger og beslagværk gælder det, at samme former og figurer kan genfindes i andre af Christiansfelds bygninger, hvilket vidner om en motivmæssig stringens, der stemmer overens med Brødremenighedens åndelige idealer.
Udformningen af Enkehusets yderdøre, overvinduer og de udvendige trappers smedejernsgelændere er dog kun at finde på denne bygning, hvilket er et kulturhistorisk interessant træk, idet Brødremenighedens bygninger alle er blevet til, inden for en ganske kort årrække. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i særdeleshed til de oprindelige trapper i hoved- og vestfløj samt til den oprindelige planløsning i vestfløjen med midterkorridorer og korsal, der udtryks- og udsmykningsmæssigt fremstår som kirkesalen, blot i en mindre målestok. I vestfløjens kælder ses ligeledes en oprindelig midterkorridor, gulve med ølandsfliser og en række grathvælvede rum, der vidner om en praktisk forrådsfunktion, hvilket i samspil med den bagvedliggende have fortæller om Brødremenigheden som selvforsynende samfund. Havepavillonens kulturhistoriske værdi ligger i den aksiale placering og det arkitektoniske udtryks lighed med hoved- og sidefløj, herunder brugen af gule teglsten, høj kælder, enkle detaljer i form af murstik og gesims samt en tofløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue.
Arkitektonisk værdi
Enkehusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til de to fløjes velproportionerede og karakterfulde bygningsvolumener, der på elegant og harmonisk vis er bygget sammen, via en smal, træbeklædt forbindelsesbygning. Hovedfløjens karakterfulde og stringent symmetriske facade mod Kirkepladsen udmærker sig ved sin prunkløse elegance, der er tilvejebragt med ganske få virkemidler i form af en høj sokkel, kordongesims og enkelt profileret hovedgesims. Enkehusets arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til især vestfløjens udsøgte detaljering og håndværksmæssige kvalitet som ses i de mange oprindelige bygningsdele, herunder i dørene, vinduerne og i trapperne. I vestfløjens hvidkalkede midterkorridorer skaber lyset fra sydgavlen og dybe dørnichter en række intense lys- og skyggevirkninger. I korsalen ligger den arkitektoniske værdi i det sparsomme interiør, hvor lysindfaldet i samspil med vinduesnicherne, de hvide vægge og loftet, skaber et stærkt karakterfuldt rum med en let og rolig atmosfære. Generelt er vestfløjens indre således kendetegnet ved en let, lys og prunkløs arkitektur, der til fulde harmonerer med Brødremenighedens reformatoriske tankesæt og stilistiske konservatisme, og som på formfuldendt vis kombinerer elementer fra barokken, rokokoen og klassicismen.
