Eskjær, Grinderslev

Eskær er nævnt i skriftlige kilder fra begyndelsen af 1300-tallet, som en hovedbygning med hvælvede kældre. Ejerne gennem tiden var adelige slægter som Lykke, Parsberg og Reventlow. Den nuværende hovedbygning er opført i 1761 af Mads Hastrup, oven på den hvælvede kælder, der ligeledes blev udvidet under de to nye sidefløje. Den nordre blev indrettet til viktualierum og slagteri. Samtidig med hovedbygningens opførelse anlagde man i 1760erne, sydøst for hovedbygningen, en stor park, med aksefaste linde- og asketræsalléer, damme, træbroer og et lysthus. I dag ses stadig rester af den barokke have.

Hovedfløjen blev moderniseret af kammerråd A.C. Grønbech omkring 1830, og på et senere tidspunkt i 1800-tallet blev også et nyt trapperum opført. I 1950erne blev der indrettet gæsterum i den søndre fløj i. I 1984 blev der lagt nyt tag.

I 1989 blev der indrettet et nyt køkken i hovedbygningen samt indrettet tegnestue i den nordlige sidefløj. I 1994 blev der lagt nye lærketræsgulve i stuerne.

Eskjærs hovedbygning er placeret på et kvadratisk, middelalderligt voldsted omgivet af vandfyldte grave på alle sider. Voldanlægget er underlagt en fredning som fortidsminde. Den trefløjede hovedbygning, med hvidkalkede mure åbnes op mod vest og, er konstrueret efter en klar symmetri.

Alle tre fløje er opført i en etage og placeret på en sokkel af tilhuggede granitkvadre, der adskilles fra det kalkede murværk af en række røde formsten. Murene afsluttes af en hvidkalket, muret gesims. Taget er et heltag af røde vingetegl, og i rygningen ses ni hvide skorstenspiber med sokkel og krave. Østfløjen domineres, både mod gårdsiden og mod havesiden, af en bred gavlkvist, der afsluttes af en rundbuet tinde. Den samme type gavlafslutning findes tillige ved sidefløjenes gavle. I østfløjens frontgavl ses en dekoreret indvielsestavle og herover en ældre urskive, samt under tavlen en ældre, tofløjet fyldingsdør med et stort, rundbuet overvindue udført i støbejern. Omkring døren findes en rundbuet portal. Alt træværk er malet i brune nuancer. De to sidefløje har hver en lignende rundbuet portal og en bred flammeret dør. Ud for hver dør er en ældre granittrappe, hvoraf den til østfløjen er udstyret med et smedejernsgelænder. På østfløjens haveside findes en havedør med opsprossede ruder. Overvinduet og portalen omkring denne er udført i stil med de øvrige. I muren på hver side af midterfløjens frontgavl og i hver af sidefløjenes gavle ses en ældre, rødmalet, rundbuet revleport. I alle fløje findes småsprossede, firerammede vinduer. I mange af dem findes ældre glas. Direkte på soklen ses en række ældre, små, kvadratiske kældervinduer. Alle vinduer er malet røde. Størstedelen af kældervinduer til havesiden er udført som større, torammede vinduer. På havesiden findes en nyere, høj, opmuret terrasse med muret værn og trappe.

Indvendigt er den oprindelige grundplan med fordelingsgange langs gårdrummet delvist bevaret med synlige loftbjælker i den østre og nordre fløj. Østfløjen rummer mod gårdspladsen desuden en entré med trappe til loftetagen. Mod havesiden findes stuer en-suite med dobbelte fløjdøre, pudsede vægge og lofter samt trægulve. I det nordøstlige hjørne findes et nyere køkken. Den søndre sidefløj indeholder flere stuer og kontorer samt en trappe til loftet og en til kælderen. Her er bevaret de oprindelige, barokke fyldingsdøre med låsekasse i messinglåse og smedejernsbeslag samt kraftige gerichter. Enkelte af disse døre er ligeledes bevaret flere steder i østfløjen. Den nordlige længe indeholder en privat tegnestue, indrettet med flere kontorer, hvor de ældre overflader er bevaret. I alle tre fløje findes forsatsvinduer. Tagetagen er delvist udnyttet med værelser omkring en fordelingsgang i midten af bygningen. Tagrummet over de to sidefløje er uudnyttet, og der er fast undertag. Kælderen under midterfløjen har krydshvælv båret af kraftige firkantede søjler. Alt er hvidkalket og gulvene er af teglsten. I det sydvestlige hjørne findes det oprindelige, forrammekøkken med bevaret støbejernskomfur og teglstensgulv. Kælderen under den sydlige sidefløj er indrettet til gæsteværelser, der flere steder optræder med nyere overflader. Kælderen, under den nordre sidefløj, fremstår med ældre overflader, herunder kalkede vægge, teglstensgulv og granittrappe. Her er tillige bevaret en ældre gruekedel og revledøre med klinkefald.

Den miljømæssige værdi knytter sig til hovedbygningens placering majestætisk for enden af alléen og broen, der giver adgang til borgbanken. Det aksiale forløb understreges af avlsbygningernes symmetriske placering omkring adgangsvejen før alléen, hvilket ophøjer hovedbygningens placering og fornemme status i anlæggets helhed. Eskjærs hovedbygning fremstår markant og solitær midt i naturen på voldstedet omgivet af brede vandrige grave, med den frodig park omkring, der stadig bærer barokke træk med høje alléer langs voldgravens kant. Inde på selve borgbanken lukker hovedbygningen sig omgårdspladsen, hvis bevarede pikning understreger den historiske atmosfære. De to broforbindelser over voldgraven fremstår forskelligt, hvilket fremhæver deres hierarki. Den murede ankomstbro er tung og solid, mens havebroen af træ virker let og organisk og har en mere privat karakter.

Eskjærs kulturhistoriske værdi knytter sig til hovedbygningens pompøse facader, der vidner om et herresæde, der tidligere har haft stor, lokal symbolværdi som beboelse for godsejeren. Dette kan aflæses i arkitekturen imposante ydre, men ligeledes gennem bygningens delvist, oprindelige plandisposition fra barokken, med de fine stuers forløb i midterfløjen og den sydlige sidefløj, mens nordfløjens mere enkle overflader afspejler den tidligere anvendelse for tjenestefolkene. Her findes mere funktionsbestemte rum som køkken og fadebur, der stadig delvist er bevaret som grovkøkken. Ligeledes er det oprindelige køkken og vaskerum i kælderen bevaret. Den hvælvede og ældste del af kælderen indeholder tillige vigtige kulturhistoriske værdier, idet de gotiske krydshvælv vidner om den middelalderlige hovedbygning, der tidligere lå her. At bygningen har bevaret de mange skorstene er unikt, da dette understreger bygningens tidligere status, samt vidner om, at der blev fyring fra ovne i de fleste rum. Indvielsestavlen over den rundbuede hovedindgang fastholder, den nuværende hovedbygningens opførelse i 1761 af justitsråd Mads Hastrup.

Arkitektonisk fremtræder Eskjær som en præcis og usædvanlig konsekvent, symmetrisk bygningskrop, der fastholdes af det ubrudte og stejle saddeltag. Hovedbygningens elegante enkelhed, det ensartede materialevalg og enkle gavle med afrundede tinder, binder de tre længer sammen til en helhed. Hierarkiet imellem de tre fløje er delvist underspillet. Midterfløjen fremhæves kun med frontgavlen, sandstensmærket og uret, men portalen omkring dørene er derimod ens med sidefløjene. Endvidere ses arkitektonisk værdi i overgangene mellem forskellige materialer. Et eksempel herpå ses ved granitsoklen, der skaber et elegant møde mellem bygningen og terrænet samtidig med, at den enkle række formsten i blank mur, over soklen, skaber en overgang mellem sokkel og mur. Den afmålte enkelhed går igen i bygningens vinduestakt, der får facaderne til at udvise en statelig ro. De mørke farver på vinduer, døre og porte understreger hullerne i massen.

I det indre er interiøret ligeledes enkelt, men med fokuseret detaljering omkring døre og trapper. Stuerne i den sydlige sidefløj præges af den barokke stil med de brede og detaljerede udskårne fyldingsdøre, der sidder i kraftige, forkrøppede gerichter med løvefodsagtige fodklodser. Enkelte døre er tilmed udsmykket med ådringer. Midterfløjens mere enkle døre er udført i klassicistiske stil, og repræsentere en nyere tilføget stilart til interiøret. De dekorerede yderdøre har på indersiden flere arkitektoniske detaljer i form af kraftige beslag, der er særligt bevaret på midterfløjens dør, som yderligere skiller sig ud ved at være en foldedør med imponerende beslag. De rundbuede overvinduer har en effektfuld virkning idet lyset fremhæver de vifteformede sprosseinddelinger. De sengotiske krydshvælv i kælderen har arkitektonisk værdi, da de markerer loftets inddelinger og bevirker, sammen med de dybe vinduesnicher, at lysforholdene i kælderen bliver kontrastfulde og dramatiske. Gulvets belægning med teglsten fuldender rummenes gennemførte materialeholdning.

Læs videre om

• Eskær, Trap Danmark

Læs også om

• Astrup Hovedgård, Grinderslev
• Kås, Lihme
• Salling Østergård, Åsted

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen