Kås, Lihme

Den tidligere middelalderlige herregård, der lå opført på en markant forhøjning syd for Kås Sø, blev nedbrændt af Skipper Clement under Grevens Fejde omkring 1534.

Rigsråd Niels Krag lod i 1635 den nuværende hovedbygning opføre ovenpå et middelalderligt voldsted, vest for den tidligere hovedbygning. Bygning var i 1½ etage med hjørnetårn og svungne gavle.

I midten af 1700-tallet blev Kås ombygget af assessor Jens de Hofman og facaderne pudset og kalket. Bygningen fik et halvvalmet tegltag og et nyt fremskudt midterparti, hvis sandstensafdækninger stammer fra bygningens oprindelige gavle. Havesiden fik en smal tilbygning, og trappetårnet blev nedtaget og adgangen til halvstokværket blev flyttet til en ny trappe i bygningen. Hovedbygningen havde oprindeligt to sidefløje fra 1791 og var lukket mod syd af en agerrumslade. Kun sydvestfløjen er bevaret. I 1879 blev hovedbygningen istandsat.

Mellem 1914-1918 blev Kås ført tilbage til sit oprindelige renæssanceudtryk med røde facader i blank mur.Det er uvist om en del af kælderen er fra en tidligere bygning på voldstedet.

På en del af hanebjælkerne ses marmoreringer, der kan tyde på at loftet over salen tidligere har være udnyttet.

Kås hovedgård er beliggende på Sallings vestligste pynt i et åbent fredet landskab tæt på Limfjorden, skov og hedebakker. Hovedbygningen er velbevaret renæssance hovedgård. Sammenbygget med hovedbygningen er en sidefløj fra omkring 1800, denne er ikke fredet.

Bygningen er i to etager og står på en sokkel af store granitkvadre. Murerne er i rød, blank mur med fladbuede vinduer i varierende størrelse. Alle vinduer er nyere, hvidmalede og småprossede. Taget er halvvalmet og behængt med røde vingetegl.Indgangen er placeret i et senere tilbygget midterparti med portal og relief af sandsten. På havesiden er en smal tilbygning med udgang til haven.

Indvendigt er bygningen disponeret med to rumforløb en suite, der forenes i den store sal mod syd. Rummene har hovedsagelig bjælkelofter og plankegulve. I salen mod øst er gulvet bemalet i skaktern, loftet med stuk og her findes en indbygget kamin, der prydes af søjler og stafferede dekorationer. En af stuerne har pompejansk inspirerede vægmalerier. Mod vest er et nyere køkken. Bygningen er generelt velbevaret med bygningsdetaljer som lofter, paneler, gerigter og døre. Kælderen fremstår delvist med trækonstruktion og delvist med murede hvælv. Det meste af kælderen har pigstensbelægning.

Kås er uden omkringliggende prydhaver eller ordnede haveanlæg, men ligger nært forbundet til det barske landskab, hvilket giver stedet et præg af tidsløshed.Indenfor anlægget, hæver hovedbygningen sig som det bærende element. Hovedbygningen er større og finere end de andre bygninger, men bygningen er også fremhævet med enkle virkemidler som linjer i brolægningen, der leder over gårdspladsen til hovedindgangen, og to symmetrisk placerede træer.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Kås Hovedgårds autenticitet som velbevaret renæssanceherregård med de blanke røde mure og mange fine ældre detaljer. Herunder den delvist hvælvede kælder af rå kampesten, genanvendte kirkekvadre, der indgår i bygningens sokkel og interiøret med lofter, gulve, døre og udsmykninger.

Endvidere fortæller Kås som monumental hovedgård med alle detaljer om de gamle og betydelige adelige herresæder på egnen.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til Kås harmoniske proportionering med lange sider og smalle gavle, der i bygningens sal udnyttes i et gennemlyst rum. Den nye indgang og havesidens tilbygning, der skaber symmetri i facaden. Og det ubrudte tegltag, der understreger bygningens proportioner.

Læs videre om

• Astrup Hovedgård, Grinderslev
• Stårupgård, Højslev
• Ørslev Kloster, Ørslevkloster

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen