Ørslev Kloster, Ørslevkloster

Ørslev Kloster omtales første gang i 1275, men har formentlig fungeret som nonnekloster for Benediktiner- eller Augustinerordenen siden slutningen af 1100-tallet. Kirken blev opført omkring 1150 og senere udvidet i 1200 samtidig med den første klosterbygning, der dergang lå nord for kirken og ikke som nu syd for kirken. På skråningen mod syd, opførtes priorens hus. Denne bygning blev senere til et sakristi, der blev fjernet i 1930erne. Omkring 1300 er tårnet bygget på kirken. Det nuværende klosteranlæg er anlagt i 13-1400 tallet. Den første bygning var vestfløjen, med sovesale til nonnerne. Priorens hus blev udvidet og dannede en ny sydfløj, der blev sammenbygget med vestfløjen. Syd- og vestfløj var på dette tidspunkt i to etager med små vinduer, og gårdspladsen var ikke så høj som nu, så der var høje mure til begge sider. Østfløjen er formentlig først bygget i starten af 1500-tallet. Efter reformationen i 1536 overlod kongen klosteret til en privat ejer. Bygningerne var dog fortsat i brug som kloster indtil 1587 hvor bygningerne overgik til Hans Christoffersen Lindenov.

Omkring år 1700 var ejeren Johan Rantzau, der ombyggede klosteret til et firefløjet barokanlæg. Udvendigt blev bygningerne ændret omtrent til det nuværende udseende, med én etage og store vinduer. Indvendigt skabte han højloftede rum og dekorerede stuer. I 1600- og 1700-tallet ejede Ørslev Kloster stadig meget jord fra klostertiden, bl.a. de nærliggende herregårde Staarupgård og Strandet. I 1724 blev klosteret overtaget af Frederik Berregård, der døde kort tid efter. Enken Marie de Lasson, gjorde efter hans død, en række betydelige indvendige istandsættelser både i fløjene og i kirken. Blandt andet tilføjede hun nye døre og paneler, samt loftmalerier i stuerne. Fra 1754 og op igennem 1800tallet gik Ørslev Kloster på skift mellem forskellige ejere, og led under et stort forfald. I 1912 overtog sognet bygningerne, hvor stort set alt jord var solgt fra. I 1920erne var bygningerne i så dårlig stand at Nationalmuseet greb ind, og udbedrede de nødvendige skader. I 1933 købte komtesse Olga Sponneck bygningerne og startede en omfattende restaurering i samarbejde med Nationalmuseet, der varede i 30 år. Da Olga Sponneck døde i 1964, overgik Ørslev Kloster til en fond, der har stillet bygningerne til rådighed for Dansk Kulturhistorisk Museumsforening som arbejdsrefugium. I 1998 er klosteret overdraget til Foreningen Ørslev Kloster, der i dag ligeledes bruger bygningerne til refugium, med mulighed for ophold af kortere eller længere tid.

Ørslev Kloster er et firfløjet anlæg omkring en indre gårdsplads, hvor kirken udgør den nordlige fløj sammenbygget med vestfløjen. Bygningerne ligger omgivet af marker og skov samt mod nord en kirkegård.

De tre fløje mod syd, øst og vest er alle lige høje beboelseslænger i én etage. Sydfløjen og dele af øst- og vestfløjen rummer en høj kælder. Murene er grundmurede og hvidkalkede med en enkel gesims og øverst findes et valmtag belagt med røde vingetegl. Taget har støbejernsvinduer og i rygningen findes syv skorstenspiber med sokkel og krave. På sydfløjens sydside er en muret terrasse med en toløbstrappe ned til terræn. Stueetagens vinduer er alle firrammede med en mindre opsprosning og placeret i en fast takt. Kældervinduerne på sydfløjen er alle fladbuede støbejernsvinduer, mens de på østfløjen er udført som brede, torammede træluger med små kvadratiske ruder. Alle vinduer er malet lysegrå og er udført i kopi i 1930erne efter de tidligere 1700-talsvinduer. På vestfløjen findes en døråbning ind til kælderen. Gårdspladsen ligger højt og murene er derfor lavere ved gården end de ydre facader. Østfløjen er midt for udstyret med en lille gavltrekant med et torammet vindue. Sydfløjen har to lignende kviste, der er placeret over det sidste fag i hver ende. Midt i muren, på alle tre fløje, findes en tofløjet, flammeret, grønmalet port med et rundbuet, sprossedekoreret overvindue og en kampestenstrappe foran. Vinduerne er ligeledes her firrammede og placeret i en regelmæssig takt. Mellem sydfløjen og østfløjen er tilbygget en lav lude, og på både øst- og vestfløjen findes en lille opmuret og overdækket kældernedgang, aflukket af grønmalede, tofløjede revleporte. Mellem østfløjens mur og kirken er opført en rundbuet portåbning, der lukker den sidste del af gårdrummet.

Indvendigt er de tre fløje sammenhængende med fordelingsgange langs alle gårdsider. Vestfløjen indeholder en række værelser, enkelte med bad. I sydfløjen findes flere værelser, et fælles køkken, toilet og badeværelse. En ældre trætrappe giver adgang til et enkelt værelse, på et lille, lavt indskudt dæk samt til loftet. Dette står uudnyttet med nyere undertag. Fælles for vest- og sydfløjen er den enkle materialeholdning bestående af plankegulve, eller gulve med teglsten eller ølandsfliser, pudsede overflader over både grundmur og bindingsværksskillevægge og bræddelofter med kraftige synlige bjælker. Alle døre er ældre revledøre eller fyldingsdøre med kraftige gerichter og ældre låsetøj eller klinkefald. Indretningen er yderst sparsom i værelserne. Østfløjen rummer en lang række detaljerige stuer, der ligger en suite, hvor af de to største stuer ved hver sin gavl er gennemgående. Alle stuer har stuklofter med store loftmalerier, nye trægulve, pudsede vægge brystningspaneler, lysningspaneler, og en stue har helpaneler. Alle døre er fyldingsdøre med brede gerichter, mange er udført som brede tofløjede døre. Portnerboligen, der ligger nordøst for de øvrige bygninger, er en lav, enetages, grundmuret bygning, der står på et fundament af kampesten, den har kalkede mure og en muret gesims. Taget er halvvalmet og behængt med vingetegl med to nyere skorstenspiber i rygningen. Hoveddøren på østsiden er en ældre tofløjet dør med diamantfyldinger. Foran døren er der en granittrappe og et jerngelænder. I sydgavlen findes en tofløjet port til en garage. I nordgavlen og vestsiden findes tillige en nyere revledør. Vinduerne er torammede på nær et par etrammede på vestsiden. Alle vinduer er ældre og malet lysegrå. På gavlen ses jernbøjede bogstaver: F B. Indvendigt er der i stueetagen stuer, værelser og køkken og på førstesalen en stor åben stue med åbent til kip og synlige hanebånd, samt to mindre værelser ved sydgavlen. Materialerne er primært ældre trægulve, pudsede overflader, flere ældre døre og forsatsvinduer.

Ørslev Klosters miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed i landskabet: hævet over markerne på græsbeklædte skrænter, der tildeler bygningerne en majestætisk placering. Tillige afspejler placeringen Klosterets oprindelige ønske om at være selvforsynende med urtehave og dyrkede marker omkring. Ved ankomsten til klosteret oplever man på afstand bygningernes solitære placering, mens gårdrummets lukkede og intime rum danner en slående kontrast. Bygningernes nære placering til kirken og gårdspladsens pigstensbelægning, fuldender tillige det historiske miljø.

Den kulturhistoriske værdi for Ørslev Kloster knytter sig til selve anlæggets opbygning, som klosterstruktur med et trefløjet anlæg omkring en åben gårdsplads, sammenbygget med kirken. Herved fremstår hele anlægget udadtil som en lukket enhed. Tillige har de mange spor i murværket værdi: tillukkede åbninger og stik, vidner om bygningens ombygninger fra middelalderens kloster til herregård. Dette ses særligt i rester af det de barokke stiltræk, med indtegninger af kvadrede partier samt spor efter tidligere forkrøppede hjørner omkring vinduerne, disse skulle fremstå som var der sandstensindramning omkring vinduerne.

I det indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede materialer og detaljer i vest- og sydfløjen, der er afstemt med en enkel og behersket stil, hvilket anslår en historisk stemning fra klosterets tid. I kontrast hertil fremstår østfløjen med overflader og en detaljerigdom, fra herregårdstiden. Indflydelsen fra barokken er særlig stærk i stuernes overdådige paneler, stuk- og lofter. Ligeledes fremstår de tofløjede døre og brede gerichter med alle barokkens svulstige virkemidler. Flere steder på døre og paneler er udført farvearkæologiske undersøgelser, hvor man har fundet tidligere bemalinger i stærke farver. Enkelte steder er fyldinger restaureret så de oprindelige detaljerede malerier ses. Portnerboligen, kældertrapperne, gruekedelen, bageovnen i kælderen, ildsteder samt tjenestefolkenes gang og anretterværelse er alle dele, der afspejler tidligere levevilkår/funktioner i bygningerne. Tillige ses en tilmuret dør, indvendigt i kirkens kor, der menes at have ført over til en daværende korsgang i vestfløjen, så nonnerne havde direkte adgang til kirkens kor. På loftet findes en blændet dør, der givetvis på samme måde har forbundet kloster og kirke, da vestfløjen stod i to etager.

Ørslev Klosters arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens proportioner med de imponerende enkle facader, der rejser sig fra de høje græsvolde og samles af det store ubrudte tag. Facadernes højde, deres ensartede materialebrug og det enkle farvevalg understreger Ørslev Klosters kraftfulde og massive udtryk. Modsat de høje facader ud mod landskabet, fremstår facaderne til den højtliggende gårdsplads lave og i menneskelig skala. De forskellige tilføjede elementer som gavlkviste og udskud er placeret så facaderne får et individuelt og levende udtryk, uden at der opstår et hierarki imellem fløjene. De rundbuede ens porte sørger ligeledes for et ensartet og gennemført arkitektonisk samspil, hvor fløjene er ligeværdige.

I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til de mange bevarede interiører. Selvom østfløjen skiller sig ud fra de to øvrige fløje, fremstår sammenhængen tydeligt og virker yderst harmonisk, hvilket i høj grad skyldes de gange langs gårdspladsens facader, hvis proportioner og materialevalg er ensartet, med mørke lofter og gulve samt dybe vinduesnicher, der punktvis lyser gangene op. I østfløjen bevirker de skråtstillede lysningspaneler ved døre og vinduer endvidere, at rummene her tilføres en stor mængde blødt og atmosfærefyldt lys. Kælderens hvælvede rum har ligeledes arkitektonisk værdi, idet de fremstår helstøbte med kraftige mure, der glider over i krydshvælv og markerer loftet med kontrastfulde og dramatiske lysvirkninger. Gennem hele kælderen er der endvidere et fint sammenspil mellem de hvidkalkede mure og gulvenes belægning af tegl- eller pigsten, der fuldender rummene med en naturlig stoflighed.

Læs videre om

• Ørslev Kloster, Trap Danmark

Læs også om

• Eskjær, Grinderslev
• Jenle, Grinderslev
• Langesgaard, Grinderslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen