Farup Missionshus, Kærbøl

Farup Missionshus ligger på Farup Kirkevej 50 i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Farup Missionshus er sandsynlig vis opført i 1800-tallets første halvdel som kro, og lokalt kaldes det undertiden for Den Omvendte Kro, da den blev erhvervet af Indre Mission, som gerne ville drikfældighed og skørlevnet til livs. Det håbede Indre Mission at kunne ved at lukke kroen og konvertere den til missionshus. Farup Missionshus fungerer i dag som menighedshus for Farup Kirke. Bygningen blev restaureret med blandt andet nyt stråtag, toiletter og køkken i 2009.

Beskrivelse

Farup Missionshus ligger i landsbyen Farup lige ved siden Farup Kirke og kirkegård. Missionshuset består af en hovedlænge sammenbygget med en kort, vinkelstillet sidelænge. Foran hovedlængen er en åben, grusbelagt plads og bagved bygningen ligger en lille have, der er anlagt med bede og grusstier. Bygningens anvendes som menighedshus og kontor samt faciliteter for kirkens ansatte.

Missionshuset er grundmuret, en etage højt og bærer et trekvartvalmet stråtag med mønning af lyng. Der sidder en hvidkalket skorsten med sokkel og krave i mønningen. Murværket er hvidkalket uden synlig sokkel og afsluttes under tagudhænget af en enkel, muret gesims, der er ført om hjørnerne og følger gavlenes overkant. I hovedlængens langside mod pladsen sidder hoveddøren, der er en nyere, men traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med diagonalt opsprosset overvindue. I gavlen mod kirken sidder en nyere, traditionelt udført revledør, mens den sydvendte gavl har en revleluge flankeret af to ældre, enrammede vinduer. På hver af hovedlængens langsider er muret en stræbepille. Sidelængen er seks fag lang og udført på samme måde som hovedlængen. Den østlige ende af sidelængen er uden vinduesåbninger mod gaden og med en revledør mod havesiden. I gavlen sidder en nyere, traditionelt udført, tofløjet revleport med en luge henover. Vinduerne er både ældre og nyere, traditionelt udførte en- eller torammede vinduer med enten tre, fire eller seks ruder i hver ramme. Alle vinduer og døre er grønmalede.

I det indre hovedlængen præget af en ældre planløsning med en stor sal i den nordlige halvdel. Størstedelen af salen har et ældre, fladbuet loft af hvidmalede, lette plader, båret af ældre, udskårne stikbjælker. Der er udgang gennem den nordlige endevæg, og denne dør har en halvsøjlebåren fordakning og et malet kors med ornamenteringer. Gulvet er belagt med vinyl. Den øvrige del af længen er i nyere tid indrettet til forstue med garderobe- og toiletfaciliteter. Her er der nye gulve af ølandssten og fliser, lofterne har synligt bjælkelag med sildebenslagte bræddelofter og væggene er pudsede og hvidmalede. Der er også bevaret ældre fyldingsdøre med gerichter og ældre knagerækker.

Fra forstuen kan man gå ind i køkkenet, hvorfra der er adgang til den øvrige del af sidelængen. Sidelængen er udover køkken, indrettet til kontor, opbevaringsrum, personalebad og toilet samt værksted. Køkkenet er et nyt snedkerkøkken, der er tilpasset den traditionelle byggeskik. Sidelængens rum har støbte gulve eller gulve belagt med vinyl, lofterne er glatte eller har synligt bjælkelag med glat loft imellem. Der er bevaret flere ældre fyldingsdøre med gerichter og revledøre. I sidelængens bageste del er den ældre staldindretning bevaret. Her er åbent til kip, og den ældre tagkonstruktion samt stråtagets underside er synlig. I stalden er bevarede båse, krybbe og pigstensbelagt gulv. Loftet er uudnyttet og anvendes til opbevaring.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Farup Missionshus knytter sig til bygningen som en væsentlig del af Farups gamle landsbystruktur med kirke, kro, præstegård, der særligt understøttes af den visuelle sammenhæng gennem kirkens og Missionshusets hvidkalkede murflader. Hertil kommer haven bag bygningen, der med sine bede, stier og frugttræer sammen med pigstensbelægningen danner en stemningsfuld og autentisk ramme om bygningen.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Farup Missionshus knytter sig i det ydre til bygningens traditionelle konstruktion i grundmur med ubrudte stråtækte tagflader med lyngmønning og skorstenspibe, enkle torammede vinduer, revleluger, -port og -døre samt fordøren udført med fyldinger, der udadtil viser bygningen som en traditionel marskgård, der før i tiden var den fremherskende bygningstype på egnen. Hertil kommer bygningens disponering med hovedlænge og sidelænge, hvor placeringen ud til kirkens forplads og fordøren, der er bygningens eneste dekorativt udførte element, gør at hovedlængen placerer sig øverst i anlæggets interne hierarki. Sidelængens mere lukkede karakter med færre vinduer og revleport samt luge i gavlen, viser staldfunktionen udadtil og understreger bygningens sekundære position.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede forsamlingssal med hvælvet loft, hvor den ældre dørindramning og de malede kors viser bygningens tidligere funktion som missionshus. Funktionen som missionshus understreges også af forstuens lange knagerækker, hvor de andagtssøgende kunne hænge deres overtøj. Hertil kommer de bevarede dele af den ældre grundplan med forstue i forbindelse med hoveddøren, der understreger hovedlængens repræsentative karakter. Hertil kommer de bevarede ældre overflader og bygningsdele, hvor fyldingsdøre med gerichter, sildebensloft og udskårne stikbjælker understreger hovedlængens repræsentative karakter og alder, mens sidelængens bevarede staldinteriør tydeligt viser bygningens funktionsprægede oprindelse.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningens enkle, sluttede hovedform, der særligt fremhæves af den faste vinduestakt og stråtagets store, ubrudte tagflader. Placeringen af vinduernes overkant i gesimsen underbygger fornemmelsen af de lave mure og det dominerende tag. Det gedigne udtryk kommer af den enkle materiale- og farveholdning, der således har stor betydning for det samlede arkitektoniske udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til forsamlingssalen, hvor det hvælvede loft båret af konsolformede stikbjælker, giver salen en let sakral stemning. Det sakrale og andagtsfulde præg understreges af den fint forarbejde dørindramning og vægmalerierne med ornamenterede kors, der har i en mørk og varm farveskala.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links