Fiskergade 7-9, Ribe

Fiskergade 7-9, Ribe ligger på Fiskergade 7-9 i Esbjerg Kommune. Bygningen er med middelalderlige dele, fredet.

Bygningshistorie

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken hæver sig mellem bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-tallet. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældste daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig kirken og det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden rejste byen sig igen, hvor mange bygninger stadig står i dag blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene udførtes en del om- og nybygninger - oftest i en enkel og velproportioneret klassicistisk stil. De mindre gader og slipper er kendetegnet af langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Fiskergade opstod omkring år 1400, da åen løb mellem Fiskergade og Grønnegade. Dens bebyggelse bestod af små huse og fiskerskure beboet af skippere, skudemænd og håndværkere. Fiskergade 7- 9 er formentligt opført omkring 1860 på en del af Gæstebodernes grund.

Beskrivelse

Fiskergade 7-9 ligger i den brolagte Fiskergade i Ribes middelalderlige bykerne. Fiskergade 7-9 ligger helt ud til gadelinjen og består af to små længehuse, der er forbundet med en mur. Fiskergadegade 9 afslutter husrækken og gavlen vender ud mod Bredeslippe. Fiskergade 7-9 rummer to separate boliger og muren er ikke omfattet af fredningen. Til hvert hus er en lille gård. Fiskergade 7 er et tre fag langt, grundmuret hus i en etage. Det hviler på en sortmalet sokkel og bærer et heltag hængt med røde vingetegl. Der sidder to nyere tagvinduer i tagfladen mod gården. Murværket er pudset og hvidkalket og har en sålbænksgesims under vinduerne samt en muret hovedgesims under tagudhænget. Mod gaden er muråbningerne fladbuede, den grønmalede hoveddør sidder i det ene sidefag, den er ældre og har enkle, pålagte fyldinger, herover er et overvindue. Foran døren ligger en granittrappesten. Gennem en grønmalet dør i muren er der indgang til gårdrummet tilhørende Fiskergade 7 og herfra er der gennem en nyere dør indgang til huset.

Mod gårdsiden har muråbningerne flade overkanter, og den midterste muråbning er blændet. På denne side ses bjælkeenderne under tagudhænget. Vinduerne er både ældre og nyere torammede vinduer med tre ruder i hver ramme.

Det indre er præget af en ældre grundplan med stue og forstue mod gaden og køkken samt soveværelse mod gårdsiden. I stuen er der via en nyere ligeløbstrappe adgang til loftetagen, der er indrettet til en stue. Interiøret er præget af både nyere og ældre traditionelle overflader, herunder bræddegulve, glatpudsede lofter, revledøre og fyldingsdøre med gerichter og beslagværk. Vinduerne har koblede rammer. Loftet fremstår med pladebeklædte, pudsede skråvægge og ældre, hævede hanebånd. Gavlen ind mod naboejendommen har synligt bindingsværk, der er hvidtet over stok og sten.

Fiskergade 9 er et er et fire fag langt, grundmuret hus i en etage med et etfags afskåret hjørne mod Bredeslippe. Bygningens hviler på en sortmalet sokkel og bærer et heltag hængt med røde vingetegl. Der er et ældre tagvindue i den vestlige tagflade. Murværket er pudset og hvidkalket og prydes med en sålbænksgesims under vinduerne og en muret hovedgesims under tagudhænget. Muråbningerne er fladbuede, den ældre grønmalede hoveddør sidder i det ene sidefag. Døren er en bræddedør med pålagte fyldinger og lister og herover er et opsprosset overvindue. Foran døren ligger en granittrappesten. I gavlen mod Bredeslippe sidder et vindue i loftetagen. Langsiden ind mod naboejendommen i Bredeslippe vender ud til en smal passage og fremstår uden muråbninger. I den sydvendte overgavl sidder et lille støbejernsvindue i stueetagen og en ældre revledør. Gavlen vender ud til et lille sydvendt gårdrum med et muret udhus. Begge gavle er endvidere prydet med flere enkelt udformede murankre. Alle vinduer er ældre torammede vinduer med tre ruder i hver ramme, og er alle grønmalede.

I det indre er Fiskergade 9 præget af en ældre grundplan med en forstue med adgang til stuen til højre og ligefrem til køkkenet. Til venstre er der adgang til et badeværelse, der er indrettet i det lille udhus i gården. Stuen er en vinkelstue, der følger ydermuren langs Fiskergade og Bredeslippe. Køkkenet ligger langs den vestvendte, lukkede langside og herfra er der, via en nedtrækstrappe og en luge i loftet, adgang til loftetagen, der fremstår åben på nær et ældre sovekammer i den nordvendte gavl. I det indre fremstår Fiskergade overvejende med overflader og indretning, hvoraf det nyeste er fra midten af 1900-tallet. Der er ældre fyldings- og revledøre med ældre gerichter og beslagværk, mens gulvene i entré, stue og køkken er beklædt med gulvtæpper og ældre laminat, mens loftet er beklædt med systemplader, også vindueskarmene er nyere. Køkkenet fremstår med det ældre forrammekøkken, og ældre indbyggede skabe. På loftetagen er tagkonstruktionen synlig og undertaget beklædt med banevarer. I loftkammeret er det ældre bræddegulv synligt.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Fiskergade 7-9 knytter sig til de to småhuses ensartede facader, der indpasser sig harmonisk den nordlige del af Fiskergades bebyggelse, der præges at stort antal større eller mindre hvidkalkede bygninger, der giver gadebilledet et helt særligt udtryk. Endelig er Fiskergades 9s afskårne hjørne med til at åbne de smalle gaderum i både Fiskergade og Bredeslippe. Også gadens brolægning er med til at skabe et yderst helstøbt gadeforløb med høj autenticitet. Således bidrager Fiskergade 7-9 til at opretholde det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes velbevarede bykerne.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Fiskergade 7-9 knytter sig i det ydre til de to små længehuse, der med deres enkle udsmykning med gennemgående sålbænke og hovedgesimser viser facadernes repræsentative karakter overfor de helt prunkløse gårdsider. Bygningernes beskedne størrelse vidner både om datidens nedtonede og enkle byggestil, men også om bygningernes oprindelse som beboelse for byens jævne befolkning.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning, hvor stuerne vender mod gaden og køkkenerne vender mod gården. Hertil kommer indgangen gennem de små forstuer. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter, revledøre, beslagværk, forrammekøkkenet, indbyggede skabe og udtrækstrappen, der vidner om bygningernes alder og oprindelse i midten af 1800-tallet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi i Fiskergade 7-9 knytter sig til de to huse, der gennem den forbindende mur, den ensartede udsmykning med sålbænksgesimser og hovedgesimser, de ubrudte teglhængte tage samt den sammenfaldende farveholdning danner en enkel og særdeles harmonisk helhed. De beskedne hvide huse indpasser sig endvidere godt i Fiskergades nordlige gadebillede, hvor størstedelen af husene ligeledes fremstår hvidkalkede.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links