Grønnegade 20, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken hæver sig over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen og udmunder i Vesterhavet. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-tallet. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse, nordens ældste daterede bindingsværkshus fra 1490 og kirken samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden rejste byen sig igen, hvor mange bygninger stadig står i dag blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene udførtes en del om- og nybygninger – oftest i en enkel og velproportioneret klassicistisk stil. De mindre gader og slipper er kendetegnet af langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Grønnegade er det ældste kendte gadenavn i Ribe, der stammer tilbage fra 1200-tallet. Fund af bolværk viser at Ribes anløbsplads tidligere lå nærmere Grønnegade. Gaden forbandt Torvet med Slotsgrunden og Pilleporten, der lå i gadens vestlige ende, markerede grænsen mellem byen og slottet. Pilleporten blev ødelagt under Svenskekrigene i 1600-tallet, men gaden fremstår i dag stadig med sit oprindelige middelalderlige forløb.

Grønnegade 20 blev opført omkring 1839-40, men facaden er siden blevet ændret. Oprindelig sad bygningens hoveddør i femte fag fra Skomagerslippe. Porten blev i 1845 skilt fra Grønnegade 20 og lagt til naboejendommen Grønnegade 22. Grønnegade 20 blev senest ombygget i 1995.

Grønnegade 20 ligger i Ribes middelalderlige bykerne i den lange og let krummede Grønnegade. Forhuset ligger i husrækken med facaden helt ud til gadelinjen, mens gavl og sidelænge vender mod Skomagerslippe, der er en smal gade, der krydser Fiskergade og fører ned til Skibbroen. Bag for- og sidehus er et lille flisebelagt gårdrum. I det nordlige fag er en portåbning med en ældre brunmalet, tofløjet revleport, der leder ind til grunden bag naboejendommen Grønnegade 22. Portfaget er ikke omfattet af den beskrevne bygningsfredning.

Grønnegade 20 er et syv fag langt, grundmuret længehus med en to fag lang sidelænge mod Skomagerslippe. Bygningen er en etage høj og hviler på en sortmalet sokkel og bærer et heltag hængt med røde vingetegl. Murværket er pudset og hvidmalet og afsluttes under tagudhænget af en smal hovedgesims. Alle muråbninger er fladbuede, og hoveddøren er en nyere, men traditionelt udført, fyldingsdør med en rund glug i den øverste fylding. I forhusets gavl mod Skomagerslippe er der en grønmalet revleluge flankeret af to glugger lukket af små jalousiluger. Gårdsiden er opbygget som siderne mod Grønnegade og Skomagerslippe, i forhuset sidder en køkkendør, der er en nyere, grønmalet fyldingsdør med opsprossede termovinduer i øverste del. I sidelængens gavl er isat et nyere, opsprosset termovindue. Alle vinduer er nyere, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme.

I det indre er dele af den ældre grundplan endnu aflæselig, idet forhusets langsgående midterskillevæg er intakt, således at bygningen på traditionel vis har en stue og et værelse mod gaden mens badeværelse, køkken og entré vender mod gården. Fra entréen er der adgang til et gæstebadeværelse og opgang til et lille loftkammer i sidelængens loftetage. Interiøret præges af både nyere, traditionelt udførte og ældre overflader og bygningsdele. Gulvene er nyere brædde-, laminat eller flisegulve, mens lofternes bjælkelag er synlige i entré og stue, hvor imellem profilbræddeloftet er lagt i sildebensmønster. De øvrige lofter har malede profilbræddelofter. Hertil kommer nyere samt et større antal ældre fyldingsdøre med gerichter og ældre beslagværk. Alle vinduer har koblede rammer.

Den miljømæssige værdi ved Grønnegade 20 knytter sig til måden bygningen ved sin enkle og traditionelt udformede facade indføjer sig harmonisk i Grønnegades ældre bebyggelse og markerer hjørnet til Skomagerslippe. Bygningen indgår således i Ribes middelalderlige gadestruktur og bidrager til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes velbevarede bykerne.

Den kulturhistoriske værdi ved Grønnegade 20 knytter sig i det ydre til bygningens nedtonede, enkle udsmykning med gennemgående hovedgesimser og de fladbuede muråbninger, der vidner om bygningens oprindelse som beboelse. Hertil kommer lugen og gluggerne i gavlen samt de ubrudte tagflader, der viser at loftrummet har været anvendt til opbevaring af eksempelvis hø, som blev læsset ind gennem lugen i gavlen.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre, traditionelle grundplan med stue og værelse mod gaden, og de sekundære funktioner som køkken og bad ud til gården. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele, herunder fyldingsdørene med gerichter og beslagværk og loftets synlige bjælkelag, der vidner om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi ved Grønnegade 20 knytter sig til bygningens enkle og nedtonede udtryk, hvor den eneste dekoration begrænser sig til de fladbuede muråbninger, den gennemgående hovedgesims og den traditionelle hoveddør med fyldinger. Hertil kommer facadens taktfaste faginddeling og den ubrudte tagflade, der fremhæver bygningens anselige længde.

Læs videre om

• Gravsgade 33, Ribe
• Korsbrødregade 5, Ribe
• Skibbroen 11 og Smalleslippe 7, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen