Gravsgade 33, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken hæver sig mellem bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen og udmunder i Vesterhavet. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-tallet. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse, nordens ældste daterede bindingsværkshus fra 1490 og kirken samt det meste af klosterbygningerne. Efter branden rejste byen sig igen, og mange bygninger står stadig i dag, blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden. Op igennem 1700- og 1800-tallet udførtes en del om- og nybygninger – oftest i en enkel og velproportioneret klassicistisk stil. De mindre gader og slipper er kendetegnet af langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Gravsgade 33 er opført omkring 1780 som et femfags bindingsværkshus. Dette hus afløste et tidligere bindingsværkshus, der også var fem fag langt, der blev omtalt allerede i 1761. Gravsgade 33 fik facaden og den nederste del af gavlen omsat i grundmur i 1827. I 1855 blev den øvrige del af gavlen også grundmuret. Sidehuset omtales første gang i 1847. Bygningen er siden blevet ombygget i det indre, hvor der sandsynligvis er blevet fjernet skillevægge i stuerne, der tidligere har inddelt de nuværende stuer i mindre rum mod gaden og gårdsiden. Skorstenen er sandsynligvis fjernet i midten af 1900-tallet.

Gravsgade 33 er opført som beboelseshus, sandsynligvis med to separate boliger i stueetagen, dette bekræftes af historiske optegnelser, der viser at bygningen havde to separate lejemål frem til omkring 1916. Herefter overgår bygningen til blot at rumme én bolig.

Gravsgade 33 ligger på hjørnet af Gravsgade og Bispegade i Ribes middelalderlige bykerne. Bygningen ligger i Gravsgades husrække med facaden helt ud til gadelinjen, mens sidebygningen, der ikke er omfattet af fredningen, strækker sig langs Bispegade. Bag bygningen er en mindre gårdhave. Gravsgade 33 er et fem fag langt, enetages, grundmuret forhus, der afslutter Gravsgades sammenhængende husrække med den frie gavl mod Bispegade. Bygningen hviler på en sortmalet sokkel og bærer et let opskalket, teglhængt heltag med en nyere kvist i gårdsiden tagflade. Murværket er på alle sider pudset og hvidmalet, og på facade og gårdside afsluttes det af en muret gesims under tagudhænget.

I facadens midterste fag sidder en nyere, traditionelt udført, tofløjet hoveddør med ruder i de øverste fyldinger, døren er grønmalet. Foran døren er en tresidet granittrappe. Facadens vinduer er indsat i fladbuede blændinger. Gavlen mod Bispegade prydes af enkle murankre i bjælkelags- og hanebåndshøjde og et øverst i gavlspidsen. Her sidder loftetagens vindue i en fladbuet blænding og der er ligeledes en grønmalet luge ind til skunkrummet. Alle vinduer er nyere, torammede vinduer med tre ruder i hver, på nær loftetagens gavlvindue, der har seks ruder i hver ramme. Gårdsidens vinduer er grønmalede, og døren er en nyere termodør med seks ruder i øverste del.

Det indre er præget af en ældre grundplan med en gang (fremgulv) i bygningens midterste fag. Herfra er der adgang til en stue på hver side og et køkken mod gårdsiden. I fremgulvet fører en nyere ligeløbstrappe til loftetagen, der er indrettet med to værelser. Det indre er overvejende præget af nyere overflader herunder nyere bræddegulve og laminatbeklædte gulve, lofterne er beklædte med systemplader eller har nyere profilbrædder, nye fyldingsdøre og glatte døre, der er nyere handebånd i loftetagen. Der er bevaret ældre bjælkelag og i den ene stue fremstår murværket pudset og hvidtet. I dette murværk ses tillige spor efter ældre ombygninger. Fra den ene stue er der udgang til sidehuset, der ikke er omfattet af fredningen.

Den miljømæssige værdi ved Gravsgade 33 knytter sig i det ydre til bygningens markante beliggenhed på hjørnet af Gravsgade og Bispegade, hvor særligt den høje gavl er et vigtigt element i gadebilledet. Hertil kommer pigstensbelægningen omkring bygningens sokkel og de brolagte gader, der er med til at er med til at skabe et yderst helstøbt gadeforløb med høj autenticitet. Således bidrager Gravsgade 33 til at opretholde det traditionelle og stemningsfulde bymiljø.

Gravsgade blev bebygget i midten af 1500-tallet, formentlig med boliger for tilflyttet arbejdskraft. På trods af ombygninger afspejler gaden endnu dette bebyggelsesmønster, der omfatter mindre ofte enetages huse, der har rummet en eller flere små boliger til byens jævne befolkning. Disse kulturhistoriske værdier er også tydligt aflæselige i Gravsgade 33, der med sin beskedne størrelse og den symmetriske placerede hoveddør udadtil viser, at bygningen har rummet to små boliger. Hertil kommer tagets stejle hældning, der tydeligt vidner om bygningens høje alder. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til gavlens luge hvor man har kunnet læsse hø eller andet gods ind til opbevaring på loftet.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan, hvor fremgulvet har været en fælles gang og har opdelt stueetagen i to separate lejligheder. I den ene stues murværk ses endvidere spor i murværket, der kan stamme fra et nedrevet skorstensmassiv. Det bevarede synlige bjælkelag har tillige spor efter ombygnigner og ændringer gennem tiden. Hertil kommer at køkkenet på traditionel vis er placeret mod gårdsiden.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens enkle udtryk, som er kendetegnet ved den jævne faginddeling og symmetriske opbygning. Den markante og høje gavl giver sammen med den store, ubrudte tagflade bygingen et markant og helstøbt udtryk. Hertil kommer bygningens farve- og materialeholdning, der skaber en enkel og skarp kontrast, der har stor betydning for det samlede arkitektoniske udtryk.

Læs videre om

• Hundegade 21, Ribe
• Mellemdammen 16, Ribe
• Sædding Strand Mellemfyr, Esbjerg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen