Mellemdammen 16, Ribe

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er bevaret, samt adskillige kirker og flere klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby.

I 1912 blev diget etableret og i 1914 Kammerslusen, hvilket betød at den tidligere daglige påvirkning af tidevandet kunne reguleres så borgerne i Ribe ikke havde de samme problemer med vandet som tidligere. Gavlhusets ni forreste fag mod gaden antages at være opført i bindingsværk i den sidste del af 1500-talet, hvor det sandsynligvis har haft en rig bindingsværksgavl mod gaden.

I 1612 indrettede den daværende ejer, Johan Pouch, byens første apotek i ejendommen. Formentlig i første del af 1600-tallet blev det oprindelige gavlhus forlænget med den lidt smallere del på tolv fag. I en brandtaksation fra 1761 omtales i hvert fald de to dele af det lange gavlhus sammen med et tolv fag langt sidehus i forlængelse mod syd og et fire fag langt tværhus. I 1827 erhverves naboejendommen vest for Mellemdammen 16. Samme år blev fem af de sydligste fag på sidebygningen revet ned og det korte tværhus blev grundmuret og forlænget med syv fag. Fra 1781 til 1851 har der været farveri i gården. I 1851 blev de resterende syv fag af sidebygningen revet ned og tværhuset forlænget med yderligere to fag mod vest. I 1852 blev gavlhusets gadeside grundmuret, og allerede to år efter i 1854 blev hele forhuset på ejendommen vest for revet ned og et nyt forhus blev opført sammen med det gamle gavlhus, så de to tidligere separate ejendomme nu fremstod med en samlet gadefacade.

Ejendommen Mellemdammen 16 består af et forhus, der ligger som en del af husrækken i Ribes handelsgade, og et hertil sammenbygget bindingsværksgavlhus, som strækker sig langs grundens østlige skæl mod syd. Bagerst i haven ligger et tværhus og en have ned til åen. Gårdrummet mellem bygningerne har en velbevaret pigstensbelægning. Forhuset er en grundmuret, pudset og gråmalet bygning i to etager med et gennemgående, bred portrum i den vestlige del.

Bygningen har et rødt, teglhængt heltag, der i den østlige del er helvalmet og sammenbygget med gavlhusets tag. I tagfladerne ses enkelte støbejernsvinduer samt en hejsekvist i træ med hejsebom mod gården. Portrummet lukkes mod gaden af en ældre, tofløjet, hvidmalet port, med en rundbuet dør i midten. Facadens stueetage er øst for porten inddelt i syv lige store, rundbuede åbninger, i den midterste findes en nyere dør, mens de øvrige har store butiksruder. Både vinduer og dør har lige overkant således, at der herover er rundbuede blændinger med plads til skiltning. Førstesalens vinduer udgøres af store, traditionelt udførte, hvidmalede korspostvinduer med svagt buede overkarme. I gårdsiden er etrammede vinduer i stueetagen og torammede vinduer til førstesalen. Både døren, porten og alle vinduer har brede pudsindfatninger og bygningen har både kordongesims og en hovedgesims, der på facaden er udført med volutrække og tandsnit. I portrummet er pigstensbelægning, pudsede og malede mure samt en enkel tofløjet fyldingsdør. Det lange gavlhus mod øst består af to sammenbyggede længer, der begge er i to etager, dog er den forreste del, der er ni fag lang lidt bredere end den efterfølgende tolv fag lange længe. Den forskellige bredde ses på østsiden, mens længernes vestside næsten flugter.

Længerne er opført i bindingsværk med højstolpekonstruktion, dog er større partier i den forreste del omsat til grundmur, og flere steder er bindingsværket fornyet. Bygningen har en hvidkalket sokkel, blindingsværket er sorttjæret og tavl samt murede partier er hvidkalkede. Bygningen afsluttes af et sortmalet sugfjæl og et rødt, teglhængt heltag med halvvalm mod syd. I tagfladerne ses kun enkelte små, ældre støbejernsvinduer. Bindingsværket er enkelt med enkelte løsholter mellem stolperne samt skråbånd. De sydligste tolv fag af østsiden har udkraget øvre stokværk og bindingsværk er på denne del tillige udstyret med sparremønstrede knægte, kølbuer på overgangsfod og stolpeskel på højstolperne. Hele bindingsværks-gavlhuset har mange forskellige vinduer, varierende fra toramme-vinduer til firerammede korspostvinduer, ligesom sprosseopdelingen også er forskellig. De fleste vinduer er ældre, og de der er nyere er traditionelt udført. Alle vinduerne er hvidmalede. I den vestlige langside findes en nyere tofløjet, blåmalet dør med ruder og overvindue, en nyere, hvid revledør og en kældernedgang en nyere, blåmalet tofløjet revleport under et svagt buet halvtag. I sydgavlen findes to tofløjede, grønmalede revleluger, hvoraf den lige under taget har en hejsebom.

I det indre er forhuset indrettet med butik i stueetagen og én lejlighed på første sal. I butikken er hovedsagligt nyere overflader og ingen ældre bygningsdetaljer. I lejligheden er overfladerne derimod traditionelle, herunder ældre og nyere bræddegulve og pudsede vægge, dog er lofterne nyere og består af nedhængte brædde- eller gipslofter. Der er flere bevarede bygningsdetaljer i form af brystningspaneler og fyldingsdøre med gerichter og ældre hængsler. Køkken og badeværelse fremstår med nye overflader og elementer.

Hovedtrappen er placeret i bindingsværksgavlhuset, der foruden trapperum indeholder baglokaler til butikken, et uudnyttet loftrum og en ældre kælder under gavlhusets bagerste del, hvis tre nordligste fag har et tøndehvælvet rum. Trappen er ældre med drejede balustre og over trappen på første sal er et fyldholdt med englehoved. Fra trapperummet er i stueetagen en ældre, tofløjet fyldingsdør med vifteformet overvindue ind til butikken i forhuset.

I både forhuset og bindingsværksgavlhuset har mange af de ældre vinduer bevarede anverfere og stormkroge. Tagetagen over begge bygninger er uudnyttet, bortset fra et par enkelte pigekamre. På loftet ses den ældre tagkonstruktion, hvor der er ældre inspektionslemme, eller nyere undertag. Tageetagen har bevaret ældre bræddegulve, fyldingsdøre, revledøre og et helseværk. Tværhuset er en enetage grundmuret bygning med rødt, teglhængt halvvalmet tag med en traditionel skorstenspibe i rygningen. Murene er pudsede og hvidkalkede, dog står den østlige gavl i blank, rød mur. Bygningen har nye, torammede vinduerne med koblede rammer og nye yderdøre, hvoraf flere er tofløjede. Både døre og vinduer er i sydsiden sat under svagt buede stik. I den nordlige langside ses tillige en ny, dog traditionel udført, tofløjet revleport med båndbeslag. I den nordlige tagflade ses en større hejsekvist med en ny stor glasrude, i den sydlige tagflade er to nyere kviste med torammede vinduer. I begge tagflader er tillige en række små nye tagvinduer. Alt træværk ved døre, porte, vinduer og kviste er hvidmalet.

I det indre er tværhuset indrettet til én bolig. Overfladerne er hovedsagligt nye men traditionelt udført med bræddegulve, pudsede vægge og bræddelofter med lister mellem de synlige bjælker, dog er der parketgulve i værelserne i tagetagen, der er fuldt udnyttet. I forstuen er gulvet af genbrugte ølandssten og her findes en ny trappe til tagetagen, der er udnyttet med værelser. Køkken og badeværelse er med nye overflader og elementer.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering på Mellemdammen, der udgør en vigtig del af Ribes middelalderlige bykerne. Ved gaderne Mellemdammen og Nederdammen fornemmer man i dag åens og slusernes tætte forbindelse til byen, samt hvordan disse er indbyrdes afhængige. Det bevarede gade- og åforløb bevirker at man kan aflæse historien om byens grundlæggelse. I middelalderen var den strategisk bedste placering for en by netop, der hvor land- og vandtrafik mødtes, og hvor åen dannede en sejlrende, som var forbundet til det åbne hav. Den miljømæssige værdi relaterer sig endvidere til ejendommens fremtræden som et helstøbt anlæg, med forhus, gavlhus og tværhus, der sammen med de høje mure ind til naboejendommene indrammer et idyllisk gårdrum, hvis bevarede pigstensbelægning understøtter den traditionelle og stemningsfulde atmosfære.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til hele bygningsanlægget hvor man tydeligt gennem materialeholdning og detaljeringsgrad kan fornemme hierarkiet mellem de forskellige bygninger, og herunder tillige den oprindelige anvendelsen af de forskellige bygninger. Herunder spiller den store kontrast mellem forhus og bindingsværksgavlhus en stor rolle, hvor netop forhusets fornemme og dekorative facade skiller sig ud fra det mere uprætentiøse bindingsværk mod gården, hvor også de mere tilfældige placeringer af vinduer og døre antyder at denne del af bygningen har formet sig efter behov og funktioner. Det store ubrudte tag, hejseluger, hejsekvist og hejseværk afspejler tillige at tagrummet tidligere blev anvendt til opbevaring, ligesom kælderen med nedgangen fra gårdsiden har været tænkt som en praktisk opbevaringsmulighed.

I 1600-tallet var Ribes gader, som mange andre danske købstæder præget af to stokværk høje bindingsværks gavlhuse, der var rigt dekorerede mod gaden. At der oprindeligt lå et sådan gavlhus på grunden for Mellemdammen 16, ses i dag fra gårdsiden. Bindingsværkets højstolpekonstruktion er tillige kendetegnede for perioden ligesom det udkragede knægtbårne øvre stokværk på længens østside, skråbåndene, de sparremønstrede knægte, kølbuerne på overgangsfoden og stolpeskellene. Det fyldholdt, som nu er anbragt i trapperummet, med et udskåret englehoved stammer muligvis fra den oprindelige gavlfacade.

Den kulturhistoriske værdi for forhuset knytter sig til den pudsede facade med historicistiske træk, der vidner om den store ombygning i midten af 1800-tallet, samt om den byudvikling, der allerede var begyndt i slutningen af 1700-tallet, hvor mange af Ribes oprindelige gavlhuse blev ombygget så de fremstod som langhuse mod gaden. De karakteristiske træk for perioden for ombygningen ses især af de store vinduer med buet overkarm og pudsede indfatninger, markeringen af etageadskillelsen og hovedgesimsen med tandsnit og volutter. Hertil vidner det store, brede portrum om, at det stadig i midten af 1800-tallet var vigtigt at have adgang til baggården og tværhuset, hvor der var værksteder og opbevaring.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige grundplan, der på traditionelvis har forretning i stueetagen og beboelse på første sal, med de fine stuer mod gaden, mens køkken, bad og øvrige funktionsbetingede rum er placeret mod gården. Hertil kommer de bevarede bygningsdetaljer, der proportionelt aftager fra forhuset og ned gennem bindingsværkslængen, og herved understøtter det bygningshierarki, som allerede blev slået an i det ydre.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til forhusets velproportionerede facade med de relativt store og høje vinduer. Facadens mange vinduer og pudsdetaljer er med til at skabe en taktfast og symmetrisk opbygning, der kun brydes af det store portrum. I stueetagen understøttes takten af pilastre mellem vinduerne og sammen med alle de profilerede vinduesindfatninger skabes en let reliefvirkning, som giver dybde til facaden. Endvidere er detaljerne med til at inddele facaden i både horisontale og vertikale linjer. Det høje vindues- og dørparti i stueetagen underbygger det vertikale, mens kordongesims og hovedgesims sammen med det ubrudte tag inddeler facaden horisontalt. Det arkitektoniske udtryk for bindingsværksgavlhuset er meget anderledes. Her er konstruktionen i højere grad i fokus, da det sorttjærede bindingsværket fremstår kontrastfuldt mod de hvide tavl. Den østlige langside er bygningens vigtigste arkitektoniske indslag i kraft af de mange dekorative knægte, skråbåndene og det øvre stokværks udkragning. I bygningernes indre det indre knytter den arkitektoniske værdi, sig til de ældre bygningsdetaljer, herunder paneler og døre samt til den ældre hovedtrappe med drejede balustre, kraftig mægler og den elegant, afrundet håndliste.

Læs videre om

• Korsbrødregården, Bispegården i Ribe
• Sneum Kirkes tidl. graverbolig
• Vestervedsted Præstegård, Vester Vedsted

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen