Korsbrødregården, Bispegården i Ribe

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er bevaret, samt adskillige kirker og flere klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribe havde tidligere to tiggermunkeordner, sortebrødrene og gråbrødrene. Johanniterne eller korsbrødrene kom til Ribe i 1300-tallet. De opførte et større bygningskompleks på grunden, som der er fundet dele af ved udgravninger. Der er kun bevaret en lille rest murværk fra klosterets tid i de nuværende bygninger.

På dette sted lå den omfangsrige korsbrødregård med sine mange gamle bygninger. Lige omkring 1800 blev alle på nær en længe revet ned og den nuværende hovedbygning opført. Bygningen stod færdig i 1801 og var da ejet af madam Rahr. Til det nye anlæg hørte den endnu eksisterende sydlænge, der formentlig indeholder rester af en ældre bygning. Anlægget bestod i 1801 tillige af en ny vest- og nordlænge, men begge disse længer er senere revet ned.

Oprindeligt var hovedbygningens hoveddør placeret i gadefacadens midterste fag, men på et tidspunkt er denne dør flyttet til gårdsidens sydligste fag, hvor den har erstattet et tidligere vindue.

Bygningen ligger midt i den ældre del af Ribe, på Korsbrødregade, der fører ned til Ribe Domkirke og domkirkepladsen. Forhuset er en grundmuret toetagers hovedbygning, i rød, blank mur med rødt, teglhængt halvvalmet tag, der har tre skorstenspiber i tagrygningen. Facaden prydes af hvidmalede pudsdetaljer, herunder en høj sokkel, kordongesims, der adskiller etagerne, en hovedgesims samt en indramning af de næstyderste vinduesfag med refendfugning, brystningsblændinger og pilastre. Bygningens øvrige sider har bortset fra sokkel og hovedgesims ingen pudsdetaljer. Soklen er på gårdsiden og nordgavlen malet grå.

Bygningens vinduer er alle ældre korspostvinduer med en enkel sprosse i de nederste rammer, dog ses i overgavlene torammede, småtopsprossede vinder. Alle vinduer er hvidmalede og har murede sålbænke. I gårdsiden findes to ældre, mørkeblå, tofløjede døre med granittrapper foran. Den ene, der fungerer som hoveddøren har ruder i den øverste del og rige udskæringer med stafferinger, mens den anden, der fungerer som sekundær indgang, har diamantfyldinger og overvinde. I den sydlige gavl mod haven er en nyere hvidmalet, tofløjet terrassedør med store ruder. I begge gavle findes ældre murankre.

I det indre er en ældre grundplan med gennemgående midtskillevæg bevaret. I stueetagen er flere stuer og repræsentative rum for bispen. Ved hoveddøren er en stor hall med en ældre treløbstrappe, og ved den anden yderdør er et mindre trapperum med en enkelt udført trappe, der går helt op til tagetagen. På første sal er indrettet værelser. På begge etager er nyere badeværelser og toiletter. Materialeholdningen i hovedbygningen er overordnet traditionel, med bræddegulve, sildebensparketgulve samt pudsede vægge og lofter, der i stuerne har stukkant og rosetter. Der er mange bevarede bygningsdetaljer, herunder tofløjede tre-fyldingsdøre og enfløjede en-fyldingsdøre, der alle har bevarede gerichter, greb og hængsler samt høje fodpaneler i mange rum og høje fyldingspaneler i hallen ved hovedtrappen, der endvidere har drejede balustre.

Loftetagen er indrettet med et par værelser i den nordlige del, mens den resterende del er uudnyttet. Den ene tagflade fremstår med understrøgne teglsten, mens den anden side har et nyt undertag af brædder. Sidelængen er en lang, grundmuret og hvidkalket bygning i en etage med rødt, teglhængt heltag med to hvide skorstenspiber i rygningen. Bygningen har en sorttjæret sokkel og en enkel, muret gesims. Mod gårdspladsen ses to bred tofløjede revleporte og en ældre dør med overvindue og mod haven er to nyere døre, den ene er plan, den anden har en lodret opsprosset rude. Bygningen har ældre korspostvinduer med en enkel sprosse i de nederste rammer. Alle åbninger er svagt rundbuede og vinduer, døre og porte er tilpasset hertil. Vinduerne og dørene mod haven er hvidmalede, mens porte og døren mod gårdspladsen er malet mørkeblå. I tagfladen ses enkelte ældre støbejernsvinduer.

I det indre er sidelængen i den østlige del indrettet som en del af beboelsen i forhuset. Her er køkken, bryggers, fadebur og nyere badeværelse samt adgang til den øvrige del af sidelængen, der er indrettet til garage, værksted og opbevaringsrum. Overfladerne i de beboede rum er nyere, ligesom køkkenet har nyere elementer, dog er dørene udført som traditionelle fyldingsdøre, hvoraf enkelte er ældre med bevarede gerichter, hængsler og greb. I de øvrige rum, der er uopvarmede, er støbte betongulve samt pudsede og kalkede vægge og lofter. I det ene rum er bevaret enkelte ældre hylder.

Den miljømæssige værdi for Bispegården knytter sig til dens placering i Ribes middelalderlige gadestruktur og ældre bebyggelse, hvorved den bidrager til det traditionelle og stemningsfulde miljø tæt ved Ribe Domkirke. Selvom bygningen indgår i helheden, skiller den sig ud ved sin størrelse og detaljerige facade og fremstår langt mere prætentiøs end gadens øvrige små, beskedne, enetages bygninger.

Hertil kommer værdien af det samlede anlæg, hvor den fredede hovedbygning og sidebygning sammen med det ikke fredede baghus naturligt indrammer et stort gårdrum med et centralt træ. Gårdrummets autenticitet styrkes af pigstensbelægningen. Endvidere er der stor miljømæssig værdi ved den store have mod syd, der tydeligt afspejler at dette er en bygning, der oprindeligt er opført for kirken, der i mange hundrede år havde magten i byen. Ingen andre bygninger i byen har så stor en have tilknyttet. I tiden som kloster har haven været anvendt som urtehave for munkene, og senere har haven tjent som en imponerende have for biskoppen.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens herskabelige fremtræden, der tydeligt afspejler at denne er opført som bolig til en af byens prominente og mest velhavende borgere. Hertil kommer den iøjnefaldende byggeskik, har mange klassicistiske elementer, men samtidig også de egnskarakteristiske træk med mure i rød, blank mur. Facaden er måske lidt mere pyntelig end mange andre bygninger fra tiden, dette vidner om, at man i samtiden havde behov for at vise sin status i samfundet. Den bevarede sidelænge har kulturhistorisk værdi i det den sammen med det store gårdrum og haven vidner om det tidligere kloster. Hertil kommer at bygningen tydligt adskiller sig fra hovedbygningen gennem de enkle mure, uden detaljer og de mere funktionsbetingede åbninger, der ikke følger nogen symmetri. Herved ses det at sidelængen oprindeligt er tænkt som en sekundær bygning i anlægget.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til hovedbygningens velproportionerede bygningskrop med ubrudte tagflader, der tilsammen danner en harmonisk og herskabelig bygning. Facadens opbygning med en klar symmetri af taktfaste hvidmalede vinduer og hvide pudsdetaljer giver bygningen et herskabeligt udtryk, og sørger for på elegant vis at inddele den store facade både vertikalt og horisontalt. Samtidig er pudsdetaljerne med til at skabe dybde i facaden, mens de røde, blanke sten med varierende brænding, giver en varm og karakterfuld stoflighed. Hertil kommer gårdsidens mørkeblå døre, der markerer sig som de vigtigste elementer, især den rigt dekorerede, tofløjede hoveddør. Stafferingen med både rød og hvid betyder, at de sirligt udskårne detaljer træder tydeligt frem, og de solide trapper foran døren giver en pondus til bygningen. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den bevarede planløsning med lyse og højloftede stuer. Hertil kommer hallens detaljeringsgrad med høje, rigt dekorerede paneler og trappens drejede balustre og markante mægler, der skaber et herskabeligt og stemningsfuldt interiør. Dette underbygges af stuernes stukkanter og rosetter samt de høje fodpaneler.

Læs videre om

• Almisseboderne, Ribe
• Mandø Redningsstation
• Terpagers Gård, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen