Terpagers Gård, Ribe

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er bevaret, samt adskillige kirker og flere klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. I 1912 blev diget etableret og i 1914 Kammerslusen, hvilket betød at den tidligere daglige påvirkning af tidevandet kunne reguleres så borgerne i Ribe ikke havde de samme problemer med vandet som tidligere. Det 15 fag dybe bindingsværksgavlhus,

Terpagers Gård blev opført af flere omgange. De syv forreste fag stammer fra ca. 1550-75 og var den sandsynligvis den forreste del af en dybere bygning. De otte bageste fag er formentlig bygget til, som erstatning for de tidligere i 1671 samtidig med portfløjen og en ombygning af hele gadesiden, hvor den daværende ejer var Niels Terpager. I 1761 blev gården beskrevet som havende flere side- og tværhuse men disse forsvandt i 1791. I 1798 da ejendommen var ejet af Niels Spandet oplyses det, at gavlhusets gavl mod gaden blev fjernet og taget omlagt. Oprindeligt blev portfløjen opført med en bred port, i stedet for den smalle gennemgang og lille butik, som findes i dag.

Bygningerne der udgør Terpagers Gård ligger som en del af husrækken i Ribes handelsgade. Bygningen består af et seks fag bredt gavlhus, der er 15 fag dybt, og en tre fags portfløj, der er bygget til mod gaden. Begge bygninger er opført i bindingsværk i to etager med sammenbygget halvvalmet tag, der er hængt med røde vingetegl og afsluttes med sortmalede vindskeder. I forhuset ses en nyere skorstenspibe i tagryggen.

Mod gaden fornemmer man ikke opdelingen af gavlhus og portfløj i det bygningernes facade i dag fremstår som én ni fags facade med store butiksruder i den nederste del og rødkalket bindingsværk i den øverste del. På gårdsiden fornemmer man derimod, at der er tale om et langt gavlhus og en kort portfløj, der begge har sorttjærede kampestenssokler, sorttjæret bindingsværk og hvidkalkede tavl. Tavlene ved sydgavlen er dog i rød blank mur. Flere tavl, særligt i facaden er af ældre sten, der flere steder er mønstermuret, mens andre dele er af nyere sten.

Bindingsværkets øvre etage er på alle sider udkraget og båret af knægte, ligesom det opskalkede tag understøttes af knægte, der fremstår med forskellige dekorative udskæringer. På facaden ses på den øverste etage en række af løsholter og korte skråbånd, mens gårdsidens bindingsværk er mere enkelt med få løsholter og dokker. Den nederste del af facaden mod Mellemdammen er delt i tre store vinduespartier af dels et gennemgående, smalt portrum og dels af et indgangsparti, der er trukket tilbage i facaden med to delvist, ældre døre med overvindue, ind til hver sin butik. Over det gennemgående portrum ses et ældre overvindue med krydssprosser og kroneglas og til højre for dette ses en detaljerig porthammer over et af de store butiksvinduer. Vinduerne i facadens øverste del udgøres af ældre, torammede, småtopsprossede vinduer. Lignende vinduer, dog med skiftende sprosseopdeling ses i det øvre stokværk mod gården, mens stueetagen her hovedsagligt har større, ældre korspostvinduer. Alle vinduer er hvidmalede. I gårdsiden findes en ældre tofløjet revledør med ældre overvindue, der er opdelt af diagonale sprosser. I tagfladen mod gaden er tre små ældre støbejernsvinduer, mens der i sidehusets tagflade er mange nyere, store tagvinduer.

I det indre findes en delvist ældre grundplan med enkelte større ændringer, som f.eks. udnyttelsen af tagetagen. I stueetagen er tre små butikslokaler mod gaden, de fleste overflader er her nyere. Fra butikken længst mod øst er en nedgang til gavlhusets kælder, hvor der findes et tidligere ildsted og i loftet ses et kraftigt bjælkelag. I gavlhuset mod gården er et trapperum med en ældre trappe, der giver adgang til flere lejligheder i stueetagen og på førstesalen. Overfladerne i lejlighederne er hovedsagligt ældre og traditionelle, herunder bindingsværksskillevægge, bræddepaneler, ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter og ældre greb eller enklere revledøre. Der er hovedsagligt nyere traditionelle bræddegulve og pudsede lofter, flere steder mellem synlige bjælker. Ved de ældre vinduer ses bevarede lodposter samt ældre anverfere og stormkroge. Alle køkkener og badeværelser har nye overflader og elementer. Fra førstesalen er en nyere trappe op til lejligheden i tagetagen, der ligeledes har nyere overflader, herunder gulvtæpper, bræddebeklædte vægge og lofter samt nye døre. De ældre hanebånd er synlige.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering på Mellemdammen, der udgør en vigtig del af Ribes middelalderlige bykerne. Ved gaderne Mellemdammen og Nederdammen fornemmer man i dag åens og slusernes tætte forbindelse til byen, samt hvordan disse er indbyrdes afhængige. Det bevarede gade- og åforløb bevirker, at man kan aflæse historien om byens grundlæggelse. I middelalderen var den strategisk bedste placering for en by, der hvor land- og vandtrafik mødtes, og hvor åen dannede en sejlrende til det åbne hav.

Den miljømæssige værdi relaterer sig endvidere til ejendommens fremtræden som et helstøbt anlæg, med gavlhus og portfløj, der sammen med naboejendommen indrammer et idyllisk gårdrum, hvis bevarede pigstensbelægning understøtter den traditionelle og stemningsfulde atmosfære.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningernes opførelse som et to stokværk højt gavlhus i bindingsværk med tilhørende porthus. Gavlhuset var netop en almindelig bygningstype i 1600-tallet, hvor mange danske købstæder oplevede en opblomstring. Selvom bygningen i dag ikke fremstår som et gavlhus mod gaden kan det stadig fra gårdsiden fornemmes hvordan det oprindeligt indskrev sig naturligt i rækken af gavlhuse. Periodens bindingsværkshuse er særligt kendetegnet ved skråbånd, udkraget knægtbåret øvre stokværk, mønstermurværk og ubrudte, teglhængte tagflader, som det netop ses ved Terpagers gård.

Hertil kommer værdien af bindingsværkets skiftende detaljerigdom hvor de rigeste udsmykninger i bindingsværket er placeret mod gaden, mens det øvrige bindingsværk er mere simpelt. Dette afspejler bygherren ønske om at vise sin økonomiske status frem i gadebilledet. At gadesiden er ændret til at fremstå mere som et langhus med et stort halvvalmet tag er med til at fortælle om byudvikling i Ribe omkring slutningen af 1700-tallet, hvor den klassicistiske arkitektur banede vejen for nye grundmurede huse. De tidligere bindingsværkskonstruktioner gjorde det nemt at ændre dele af de tidligere bygninger, og derfor ser man i dag mange bygninger, der har ændrede facader og fremstår delvist i bindingsværk og delvist i grundmur. Ved portfløjen er det i dag muligt at aflæse placeringen af den tidligere port, grundet den bevarede porthammer i facaden og bindingsværket på gårdsiden. Oprindeligt rummede disse traditionelle gavlhuse både bolig og erhverv hvilket stadig er tilfældes her.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til derfor til den delvist bevarede grundplan med butik i stueetagen, beboelse på førstesal og en ældre trappe med adgang fra gården. I lejlighederne har især de mange bevarede ældre bygningsdetaljer stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder, herunder de karakteristiske brede fyldingsdøre med barokke en-fyldinger og ældre hængsler samt de bevarede synlige bjælker. De bevarede rundposter og ældre anverfere og stormkroge ved flere af vinduerne stammer sandsynligvis også fra samme periode som dørene. Den store kælder med nedgang fra gavlen og stort ildsted påviser det tidligere behov for opbevaringsplads, hvilket også ses af den traditionelle, grove materialeholdning.

Hertil kommer at der kan tilskrives stor kulturhistorisk værdi til kælderens bevarede ildsted, da dette vidner om datidens eneste varmekilde, og om at der muligvis har været en form for forarbejdning med brug af ild i kælderen.

Arkitektonisk fremtræder gavlhuset og porthuset, mod gaden, som én samlet bygning grundet den ens materialeholdning og det store, ubrudte og sammenbyggede tag. Den største arkitektoniske kvalitet ved facaden knytter sig til det øvre stokværks taktfaste bindingsværk og de markante knægte, der understøtter både stokværkets udkragning og taget. Knægtenes og portbygningens porthammer fremstår med de rige udskæringer som de mest detaljerede elementer på facaden. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af facadens delvist bevarede mønstermurede tavl, da disse tildeler en interessant stoflighed og et levende udtryk. Det arkitektoniske udtryk på gårdsiden er noget anderledes og mere nedtonet. Her giver det sortoptegnede bindingsværk en kontrastvirkning mod de hvid tavl, og igen har stor betydning at de forskellige knægte har dekorative udskæringer. Den ældre dør med det opsprossede overvindue er tillige en arkitektonisk detalje, der er værd at lægge mærke til. I det indre knytter den arkitektoniske værdi til særligt til den ældre, barokke trappe med et elegant sving og de brede fyldingsdøre med rundbuede udskæringer i fyldingernes hjørner.

Læs videre om

• Fiskergade 1, Ribe
• Korsbrødregade 26, Ribe
• Midtmøllen, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen