Fiskergade 1, Ribe

Fiskergade 1, Ribe ligger på Fiskergade 1, hj. af Overdammen i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken hæver sig mellem bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen og udmunder i Vesterhavet. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-tallet. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse, nordens ældste daterede bindingsværkshus fra 1490 og kirken samt det meste af klosterbygningerne. Efter branden rejste byen sig igen, og mange bygninger står stadig i dag, blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden. Op igennem 1700- og 1800-tallet udførtes en del om- og nybygninger – oftest i en enkel og velproportioneret klassicistisk stil. De mindre gader og slipper er kendetegnet af langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Gavlhuset i Fiskergade 1 er opført omkring 1584 og gavlen mod Overdammen er grundmuret i 1810, dog er nederste etage allerede grundmuret i 1796. Sidehuset er antagelig opført i 1636. Fra en omtale i 1761 vides det, at sidehuset senere blev ombygget til porthus.

Beskrivelse

Fiskergade 1 ligger med gavlen ud til Overdammen og langsiden langs Fiskergade i den ældste del af Ribe. Indtil naboejendommen er en lille flisebelagt gård. Fiskergade 1 er et tolv fag langt, toetages gavlhus med tilbygget firefags baghus ligeledes i to etager. Den grundmurede facade mod Overdammen er fire fag bred, mens langsiderne mod Fiskergade er opført i bindingsværk. Mod gården er gavlhus og sidehus grundmurede. Gavlhuset er udmuret i en lude og i sidehusets murværk ses rester af bindingsværk. Mod Fiskergade hviler bygningen på en muret sokkel der er pudset og sorttjæret.

Gavlhuset og sidehus bærer begge et heltag hængt med røde vingetegl. Taget er afvalmet mod Overdammen, mens gavlen mod sidehuset er delvis fri med synligt, sortopstolpet bindingsværk og mønstermurede tavl. Der sidder en ældre skorsten i rygningen og et nyere tagvindue i tagfladen mod gården. Luden mod gården har tagpaptag. Den grundmurede facade fremtræder i blank, rød mur og afsluttes øverst af en muret hovedgesims. Facadens nederste del domineres af nyere butiksvinduer og indgangsparti, mens vinduerne i første etage er ældre korspostvinduer sat i fladbuede muråbninger. Bindingsværket på langsiderne mod Fiskergade er i sort opstolpet tømmer, hvor første etage er udkraget og der er sparremønstrede knægte under bjælkelagene ved første etage og tagetage, ligesom der er stolpeskæl på baggavlens hjørnestolper. I stue og første etage har flere undertavl korte skråbånd. Tavlene står i blank, rød mur, hvoraf flere af første etagens tavl er mønstermurede med mopper. Mod gården er murværket pudset og gulmalet, ligesom det bevarede tømmer også er overmalet. Vinduerne er både af ældre og nyere dato og består af torammede vinduer med tre og seks ruder i hver ramme, korspostvinduer og gavlhuset har ældre højtsiddende skydevinduer mod Fiskergade. På gårdsiden sidder et trefags termovindue.

Der er adgang til Fiskergade 1 i facaden mod Overdammen, hvor der i stuetagen er indrettet restaurant med tilhørende nyere køkken mod langsiden til nabohuset. Interiøret præges overvejende af nyere overflader som laminatgulv, flisevægge, pladebeklædte og malede vægge og lofter. Vinduerne har ældre stormkroge. Gavlhusets og sidehusets første etage er indrettet til to lejligheder, hvortil der er adgang gennem en ældre indgangsdør i sidehuset. Herfra giver en gennemgående gang adgang til sidehusets lejlighed og via en trappe langs gårdsiden er der opgang til gavlhusets lejlighed. Gang og trappe har nyere flisegulv og skurede hvidmalede vægge. Sidehusets lejlighed har en et køkken/alrum mod gaden, bagved et toilet og i køkken alrum er der via en nyere trappe adgang til første sal, der er indrettet med værelser og bad. Overfladerne er overvejende nyere med efterisolerede ydervægge, laminatgulve og glatte lofter, dog ses ældre tømmerkonstruktioner, en ældre fyldingsdør med ældre beslagværk og vinduerne har ældre anverfere og stormkroge.

Gavlhusets lejlighed er præget af en ældre grundplan med en langsgående midterskillevæg, der inddeler lejligheden i værelser langs Fiskergade, stue mod Overdammen samt spisestue, køkken og bad mod gårdsiden. Der er både nyere og ældre bræddegulve, ydervæggene er efterisolerede og lofterne har synligt ældre bjælkelag med glatte lofter imellem. Der ses ligeledes enkelte ældre fyldingsdøre, heraf en barokdør med en fylding. Fyldingsdørene har ældre greb. Vinduerne har forsatsruder eller koblede rammer med termoglas. Loftet fremstår uudnyttet og bruges til opbevaring. Her er den ældre tagkonstruktion med nyere forstærkning synlig, ligesom undersiden enten er understrøget eller beklædt med banevarer.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Fiskergade 1 knytter sig til bygningens beliggenhed i den ældste del af Ribe. Her er det særligt bygningens langside af karakteristisk renæssancebindingsværk, der gør bygningen til en væsentlig del af Ribes historiske bymiljø. Bygningen indgår således i Ribes middelalderlige gadestruktur og bidrager herved til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes velbevarede bykerne. Gadens stenbelægning er med til at skabe et yderst helstøbt gadeforløb med høj autenticitet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Fiskergade 1 knytter sig i det ydre til bygningens overordnede udformning som gavlhus med sidehus samt til bindingsværket, der med sine udkragede, knægtbårne bjælkelag, knægtenes sparremønster og kølbuer, de ældre tavl udmuret med mopper, overgangsfodens formsten, den stejle taghældning og stolpeskællenes andreaskors viser bygningens oprindelse som et Ribehus fra omkring 1600. Hertil kommer den grundmurede gavl, der er karakteristisk for de ombygninger og nybygninger i klassicistisk stil, som mange bygninger i Ribe undergik i 1800-tallets første halvdel. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer og døre.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan herunder førsteetagens langsgående midterskillevæg. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre og bindingsværkskonstruktionens synlige tømmer og den traditionelle materialeholdning. Endelig kommer tagværkets sammenbladninger af spær og hanebånd, der vidner om bygningens oprindelse omkring 1600.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Fiskergade 1 knytter sig i det ydre til det synlige bindingsværk langs Fiskergade, hvis udkragede bjælkelag og sparremønstrede knægte sammen med de stejle, ubrudte tagflader er med til at give bygningen et værdigt og imposant udtryk. Hertil kommer undertavlenes korte skråbånd og de mønstermurede tavl, der udgør en væsentlig del af bygningens dekorative udtryk

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links