Præstegade 27, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Bygningen er opført som to firefags boder (lejevåninger) i årene kort før 1626 som en del af boderækken Præstegade 19-29, der oprindeligt fortsatte omkring hjørnet i den nord for liggende Korsbrødregade. Boderne var oprindeligt beboet af håndværkere og familier, der betalte husleje til ejerne – oftest en købmand – der boede i en af de store gårde langs hovedgaderne. Håndværkerne havde ofte værksted i husets eneste stue. Oprindeligt var boden indrettet med bolig i stueetagen bestående af et to fag bredt fremgulv og to fag stue mod gaden og køkken mod gården, mens den lave overetage blev brugt til opbevaring af dyrenes vinterfoder. Gulvet i overetagen blev placeret under tagremmen, hvilket ses i lugens placering over den ene indgangsdør.

Præstegade 27 blev allerede i 1761 slået sammen med naboboden til den otte fag lange bolig, der ses i dag. Sidenhen er gårdsiden omsat i grundmur. Omkring år 2000 blev Præstegade 27 restaureret. Ved restaureringen blev benyttet op til 300 år gamle byggematerialer, herunder fremgulvets belægning af flensborgsten fra Møgeltønder og væggenes sten, der stammer fra Herluf Hansens gård i Haderslev. Dørene blev håndlavet i sibirsk lærketræ.

Præstegade 27 ligger som del af en boderække på den vestre side af Præstegade i Ribes gamle bykerne. Forhuset ligger med facaden i skel ud til gaden. Bag forhuset er en lille gård og et sidehus. Kun forhuset er omfattet af fredningen.

Forhuset er et otte fag langt bindingsværkshus i en etage med højt styrterum under et rødt teglhængt tag. I rygningen er to skorstenspiber med sokkel og krave, i begge tagflader er der to nyere tagvinduer, og mod gården er der to nyere pultkviste med nyere hvidmalede, torammede og todelte vinduer. Facadens tømmer og murede tavl, hvoraf de øverste er mønstermurede af mindre teglsten, er kalket okkergul over en lav, sorttjæret sokkel. Tagudhænget bæres af sparreprofilerede knægte. Gårdsiden er grundmuret, pudset og gulkalket over en lav, pudset og sorttjæret sokkel og afsluttes af en profileret hovedgesims. I facadens nordre fag samt i det fjerde fag fra syd leder granittrin til to nyere, men traditionelt udførte, grønmalede døre. Den ene en todelt revledør med rundt glug der støder op til et tredelt smalt vindue, den anden en revledør med rundt glug og med et smalt, gående sideparti. I det nordre fag mod gården er der ligeledes en nyere, men traditionelt udført, grønmalet, todelt revledør med rundt glug. Vinduerne er grønmalede, torammede og seksrudede vinduer, og er mod gaden ældre, mens de mod gården er nyere, men traditionelt udførte. Et vindue sidder i en fladbuet åbning og et er nirudet. Både mod gaden og gården er der flere overkalkede murankre. På gårdsiden er der tagrende og nedløbsrør.

Forhuset er indrettet til bolig disponeret med en ældre grundplan med et langsgående hovedskillerum. Der er adgang via en gennemgående gang (et fremgulv) i det nordre fag samt via en mindre forstue i det fjerde fag. På hver side af forstuen er der trefags stuer mod gaden og mod gården er der en stue og et køkken/alrum, hvorfra der er adgang til det ikke fredede sidehus samt til tagetagen via en nyere, men traditionelt udført ligeløbstrappe. Tagetagen er indrettet med tre værelse og et badeværelse. Gulvene er belagt brædder og med ældre flensborgsten i fremgulv og toilet. Endvidere er der linoleum i badeværelset og under trappen. Væggene er pudsede og hvidtede og i dels af grundmur, dels i bindingsværk. I stueetagen har lofterne et ældre, synligt bjælkelag med loftsbrædder, og i tagetagen er nyere bræddelofter. På flere bjælker ses tømmermærker. I stueetagen er der ældre fyldingsdøre med hængsler og greb af varierende type, mens der i tagetagen er nyere pladedøre. De to skorstene er placeret i køkken og stue mod gården.

Den miljømæssige værdi for Præstegade 27 knytter sig til beliggenheden i den smalle og let svungne Præstegade, der er en af de ældste gader i bykernen med oprindelse i det gamle middelalderlige gadenet. Boderækken indgår som en samlet helhed i gadens husrække af varierende længehuse, hvor husene flere steder er højere end gaderummet er bredt. Præstegade 27s fremtræden med overkalket tavl og tømmer og teglhængt tag med knægtbåret udhæng udgør således en væsentlig og integreret del af Præstegades intime og ældre gadebillede.

Den kulturhistoriske værdi ved Præstegade 27 knytter sig til beliggenheden i Præstegade, som i datiden forbandt Domkirken med Riberhus på Slotsbanken. Hertil kommer Præstegade 27 som eksempel på den jævne befolknings små, lavloftede lejeboliger, hvor den oprindelige beskedne størrelse i to gange fire fag stadig tydeligt kan aflæses i placeringen af indgangsdørene. Hertil kommer bindingsværkskonstruktionen med det høje styrterum, der sammen med lugen over døren vidner om den tidligere opmagasinering af foder til dyrene i tagetagen. Typisk var der en eller flere køer i et udhus eller en stald bag boden, der frem til 1930erne blev drevet gennem bodens fremgulv i sommerhalvårets hverdage, for at gå gennem slipperne til engene modsat Skibbroen. Endvidere er det kraftige tømmer og de udskårne knægte kendetegnende for renæssancens bindingsværk. De sparreprofilerede knægte blev særligt udbredt i Ribe efter den store brand i 1580, og er så karakteristiske for byen, at de kaldes for Ribeknægte.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre grundplan med gennemgående gang (fremgulv) i nordre fag, forstuen der markerer det tidligere fremgulv i fjerde fag, det bærende hovedskillerum, skorstenene samt placeringen af stuer mod gaden og køkken mod gården. Hertil kommer de ældre, synlige bjælkelag, som alle vidner om bygningens alder og nummereringen i bjælkerne, der passer med fagdelingen. Ligesom de ældre døre understøtter bodens kulturhistoriske værdi.

Den arkitektoniske værdi knytter sig den velproportionerede otte fag lange bygningskrop med næsten ubrudt tagflade mod gaden og to skorstenspiber i rygningen. Placeringen af de to indgangsdøre og to skorstenspiber fastholder indtrykket af en todeling mens placeringen af lugen over døren i fjerde fag markerer et midtpunkt i facaden. Bindingsværkskonstruktionens høje styrterum øger facadens højde, hvorved facadens proportionering sammen med de sparreprofilerede knægte og de overkalkede, mønstermurede tavl giver bygningen et værdigt og detaljerigt udtryk trods den beskedne størrelse og ensartede farveholdning.

Læs videre om

• Gråbrødregade 4, Ribe
• Nederdammen 33, Ribe
• Nederdammen 35-37, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen