Nederdammen 35-37, Ribe

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er bevaret, samt adskillige kirker og flere klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. I 1912 blev diget etableret og i 1914 Kammerslusen, hvilket betød at den tidligere daglige påvirkning af tidevandet kunne reguleres så borgerne i Ribe ikke havde de samme problemer med vandet som tidligere. Forhuset Nederdammen 35-37 blev opført i bindingsværk i 1783 efter nedrivningen af et gavlhus. Sidehuset blev opført i 1797.

På inskriptionstavlen på facaden står der: Den 8. Mai 1842 fødtes her Emil Christian Hansen. Gærrendyrkningens Skaber. Gæringsindustriens Fornyer. Forstander ved Carlsberg Laboratoriet fra 1879 til sin Død den 27. August 1909.

Forhuset, Nederdammen 35, ligger som en del af husrækken i Ribes handelsgade, mens det hermed sammenbyggede elleve fag lange sidehus ligger langs med grunden ned til Ribe Å mod nord. Der er adgang til gårdrummet og sidehuset gennem nabobygningen Nederdammen 37.

Det fire fag lange bindingsværksforhus er opført i to stokværk med sorttjæret bindingsværk og rødkalkede tavl. Bygningen står på en sorttjæret sokkel, og stueetagen er grundmuret. Det øvre stokværk er let udkraget, og der er gennemstukne bjælkeender. Bygningen afsluttes af et opskalket heltag belagt med røde vingetegl. I tagfladen mod gaden ses to store, nyere tagvinduer. Gårdsidens tagflade er bygget sammen med sidehusets. I facadens stueetage er en nyere butiksdør med store ruder og et smalt overvindue. Døren flankeres af to nyere, store butiksruder opdelt af smalle sprosser. I førsteetagen ses en række ældre, torammede vinduer. Døren og vinduerne er hvidmalede. I facaden ses en indmuret tavle med inskription. Forhusets gårdside er hovedsagligt dækket af sidehuset, men i førstesalen er et ældre vindue.

I forhusets indre findes en butik i stueetagen med nyere overflader og planløsnning. På førstesalen er en lejlighed med en stor stue mod gaden og et værelse samt repos med en ligeløbstrappe mod gårdsiden. Reposen er i direkte forbindelse med lejlighedens køkken, som ligger i sidehusets tagetage. I forhusets tagetage er indrettet et værelse. Lejligheden har en traditionel materialeholdning med både nyere og ældre bygningsdele og -detaljer. Der er blandt andet bræddegulve, bindingsværksvægge samt et enkelt bræddeloft med synligt bjælkelag. Der er tillige bevaret flere ældre fyldings- og revledøre, bræddepaneler samt et indbygget skab med ældre låger.

Sidehuset er opført i bindingsværk, og er grundet et stort terrænfald i et stokværk mod forhuset, og i to stokværk længst mod åen. Bindingsværket er sorttjæret ligesom den høje sokkel, mens tavlene er pudsede og hvidmalede, dog er nordgavlens tavl i rød, blank mur. Øverst afsluttes bygningen af et heltag med røde vingetegl, et bredt udhæng og en kvartvalm over den nordlige gavl. I tagfladen findes flere små og store tagvinduer. Bygningen har ældre, torammede vinduer med hvidmalede rammer og blåmalede karme. En del af rammerne er småtopsprossede, mens andre kun har to sprosser. I bygningens vestlige langside er et nyere, tophængt vindue. Bygningen har to nyere, blåmalede døre, og i soklen er en lille revleluge.

I det indre kendetegnes sidehuset af en ombygget grundplan. I den sydlige del mod forhuset er indrettet baglokaler til butikken med en nedgang til en ældre kælder. I den norlige del er en bolig med et stort rum med højt til loftet mod nordgavlen. Der er en nyere trappe til den øverste etage, som er indrettet med flere værelser, og der er adgang til den ikke udnyttede del af tagetagen. I bygningen er overvejende nyere og traditionelle overflader. Af ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret flere fyldings- og revledøre samt kampestensmure og et kraftigt bjælkelag i kælderen.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering på Nederdammen, der udgør en vigtig del af Ribes middelalderlige bykerne. Mellem gaderne Overdammen, Mellemdammen og Nederdammen fornemmes åens og slusernes tætte forbindelse til byen, og det bevarede gade- og åforløb tydeliggør tilsammen historien om byens grundlæggelse. I middelalderen var den strategisk bedre placering for en by, der hvor land- og vandtrafik mødtes, og hvor åen dannede en sejlrende, som var forbundet til det åbne hav. Den miljømæssige værdi relaterer sig endvidere til ejendommens fremtræden med både for- og sidehus, der sammen med naboejendommens mure omkranser et gårdrum og en lille have ned til åen. Den miljømæssige værdi styrkes af en intakt pigstens-belægning.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningernes bindingsværk, der er traditionelt udført med udkraget øvre stokværk og gennemstukne bjælkeender i forhuset. I 1700-tallet var det almindeligt at have både bolig og sekundære bygninger til udhus og værksted i en ejendom som denne placeret inde i bykernen. Den tidligere opdeling i bolig og tilhørende sekundære funktioner ses af hierarkiet mellem for- og sidehuset, hvor sidehuset fremtræder langt mere enkelt end forhuset. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til de bevarede dele af en traditionel grundplan, der er repræsenteret ved forhusets disponering med stue mod gaden og kammer samt køkken mod gården samt i kampestenskælderen under en del af sidehuset. Hertil kommer de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder ældre bræddegulve, bindingsværksvægge samt døre, paneler og bjælkelag, der vidner om bygningens alder.

Arkitektonisk fremtræder forhuset som en velproportioneret bygning, der passer ind i husrækken. Det taktfaste bindingsværk og den symmetriske placering af vinduerne virker harmonisk. Den gennemgående farveholdning med sortopstolpet bindingsværk giver i både for- og sidehus stor kontrast til forhusets røde tavl og sidehusets hvide tavl. Farveholdningen af sidehusets vinduer med hvide rammer og blå karme har tillige en arkitektonisk værdi.

Læs videre om

• Fiskergade 3, Ribe
• Gråbrødregade 15, Ribe
• Lustrupholm, Sankt Katharine

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen