Gråbrødregade 15, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede og brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken hæver sig mellem bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen og udmunder i Vesterhavet. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag er som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-tallet. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse, nordens ældste daterede bindingsværkshus fra 1490 og kirken samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden rejste byen sig igen, hvor mange bygninger stadig står i dag blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden. Op igennem 1700- og 1800-tallet udførtes en del om- og nybygninger – oftest i en enkel og velproportioneret klassicistisk stil. De mindre gader og slipper er kendetegnet af langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Gråbrødregade er blandt de ældste gader i Ribe. Ved udgravninger er der fundet spor efter aktivitet, herunder keramik, grå kuglepotter fra Danmark og importeret keramik. Trædeplanker på langs af gaden beviser, at der har været et gadeforløb på stedet i slutningen af 1100-tallet, der siden blev udbygget som en plankebelagt vej funderet med pæle i 1200-tallet. Gadeforløbet nævnes første gang i 1438 og navnet Gråbrødregade nævnes første gang i 1500-tallet, men der hvor Grydergade nu ligger, hvorved disse gader kan have været et samlet gadeforløb. Det nuværende gadeforløb benævnes som Gråbrødregade for første gang i 1824. Gråbrødregade var i middelalderen en typisk håndværkergade, hvor der gennem tiden boet et utal af forskellige håndværksmestre, herunder snedker, tømrer, maler, murer, skomager, skrædder, smed, karetmager, parykmager, gørtler, bødker, købmænd og et gæstgiveri.

Gråbrødregade 15 nævnes første gang i 1570 som kapitelgård, en gård ejet af Domkirken og som betalte afgift til kirken. Bygningen fungerede som bolig, men i 1682 stod bygningen ubeboet og forladt. Herefter blev der opført en bodebebyggelse, der i 1761 anføres som værende ti fag lang. Kort før 1800 blev bygningen opdelt i det nuværende Gråbrødregade 13 og 15. I 1842 blev Gråbrødregade 15 grundmuret, det lille udhus er sandsynligvis fra samme år og har rummet et mindre dyrehold. Gråbrødregade 15 blev gennemgribende renoveret i 1980erne, hvor loftet samtidig blev indrettet til beboelse.

Gråbrødregade 15 ligger i Ribes middelalderlige bykerne i den let krummede, brolagte Gråbrødregade, der ligger nær Kirkepladsen. Bygningen ligger i husrækken med facaden helt ud til gadelinjen og afslutter den ubrudte husrække med en port op til naboejendommen. Bag bygingen er et mindre gårdrum og et lille baghus, der ikke er omfattet af fredningen.

Gråbrødregade 15 er en fem fag lang, grundmuret, enetages bygning, der hviler på en lav, sortmalet sokkel og bærer et teglhængt sadeltag, der er afvalmet mod naboejendommen, Gråbrødregade 17. Der sidder en ældre skorstenspibe med sokkel og krave i rygningen og to kviste i hver tagflade mod henholdsvis gård og gade. Facaden er i blankt, rødt murværk og afsluttes øverst af en muret, hvidmalet gesims, mens bygningens øvrige sider er pudsede og hvidmalede. Hoveddøren, der en nyere, tofløjet revledør med overvindue, sidder i facadens midterste fag og er blåmalet ligesom den tofløjede port, der lukker passagen mellem Gråbrødregade 15 og 17. Alle vinduer er nyere torammede, opsprossede vinduer, der er hvide mod gaden. På gårdsiden er vinduer og den nyere bagdør blåmalede. Vinduerne har koblede rammer.

I det indre er stueetagen præget af en ældre grundplan med en forstue med adgang til bad mod gårdsiden. På hver side af forstuen ligger en stue mod gaden, mens køkken og værelse vender mod gården. Interiøret præges af både nyere og ældre overflader og bygningsdele, herunder nyere klinke- og bræddegulve og listelofter mens der er bevaret ældre fyldingsdøre med gerichter, enkelte døre med bukkehornsbeslag og et synligt ældre bjælkelag i loftet. Dørene fremstår afsyrede. I den ene stue er der via en nyere kvartsvingstrappe adgang til loftetagen, der er indrettet til stue i nyere tid. Her skorstenen bevaret og de ældre hanebånd er synlige. Skråvæggene er beklædt med plader og gulvet er hævet. Mod slippen til baggården er et ældre høgab bevaret.

Den miljømæssige værdi for Gråbrødregade 15 knytter sig til måden hvorpå bygningen naturligt indgår i den let krummede gades næsten ubrudte række af ældre bodebebyggelser. Bygningen indgår således i Ribes middelalderlige gadestruktur og bidrager herved til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes velbevarede bykerne. Gadens stenbelægning er med til at skabe et yderst helstøbt gadeforløb med høj autenticitet.

Den kulturhistoriske værdi for Gråbrødregade 15 knytter sig til bygningen som eksempel på den jævne befolknings lave og små lejeboliger, kaldet boder, en hustype, der var meget udbredt i middelalderens byer og frem til 1700-tallet. Karakteristisk for boden som bebyggelses- og hustype er, at disse oftest var bygget som en sammenhængende rækkehusbebyggelse, hvor den enkelte bods beskedne størrelse var i en etage og tre til fem fag. Disse træk er tydeligt aflæselige i Gråbrødregade 15 og hertil kommer lugen over den sydlige gavl, der vidner om den tidligere opmagasinering af hø i tagetagen, til de dyr, der var opstaldet i udhuset. Typisk var der en eller flere køer i et udhus eller en stald bag boden, og i Gråbrødregade 15 har dyrene kunne passere gennem den smalle passage og videre gennem gaderne ud til engene omkring byen.

Endelig har grundmuringen af Gråbrødregade i 1842, der vidner om de om- og tilbygninger i en enkel klassicistisk stil, som en stor del af Ribes bebyggelse gennemgik i 1800-tallet kulturhistorisk værdi. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre grundplan med den delvist bevarede gennemgående forstue og det bærende hovedskillerum samt den traditionelle placering af stuerne mod gaden og køkkenet mod gården. Hertil kommer de ældre bindingsværkskonstruktioner samt de bevarede ældre døre, bukkehornsbeslag, gerichter og greb.

Den arkitektoniske værdi ved Gråbrødregade 15 knytter sig i det ydre til den lille, velproportionerede bygning, hvor det den jævne faginddeling, den ubrudte hovedgesims og det overordnet symmetriske præg giver Gråbrødregade 15 et harmonisk og helstøbt præg. Hertil kommer forskellen mellem facadens blanke, røde murværk og gårdsidens hvidkalkede mure, der danner en effektfuld kontrast mellem bygningens to sider.

Læs videre om

• Esbjerg Posthus, Ribe
• Farup Præstegård, Kærbøl
• Puggaard og Kathedralskolen, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen