Lustrupholm, Sankt Katharine

Lustrupholm, der omtales første gang i 1233, var tidligere bopæl for Ribes biskop og lå lidt sydøst for det nuværende Lustrupholm. Lustrupholm blev opført i 1774 som et trefløjet anlæg omkring en brostensbelagt gårdsplads med en grundmuret hovedbygning mod øst og tre avlslænger i bindingsværk med stråtækte tage. Tag og gavludformningen stammer fra en ombygning i midten af 1800-tallet. Bindingsværksbygningerne blev omsat i grundmur i 1919 og før, ligesom stråtaget blev udskiftet med pandeplader. Omkring 1960 blev halvdelen af nordfløjen samt vest- og sydfløjen revet ned. I nyere tid har Lustrupholm både været privat gård, dernæst højskole og herefter mejeri- og landbrugsskole, men siden 1996 har Lustrupholm huset en produktionsskole samt Ribe Vikingecenter.

I begyndelsen af 1990´erne blev Lustrupholm gennemgribende restaureret under ledelse af arkitekt Steffen Søndergaard. Den resterende del af nordfløjen samt vest- og sydfløjen blev genopført, og samtlige fløje blev forsynet med røde tegltage. Lustrupholm ligger inden for beskyttelseslinjen til det fredede fortidsminde, som den oprindelige placering af Lustrupholm er omfattet af.

Umiddelbart vest for landsbyen Lustrup ligger gården Lustrupholm, der består af et firefløjet bygningsanlæg med en hovedbygning mod øst og tidligere avlsbygninger mod nord, vest og syd, som omkranser en pigstensbelagt gårdsplads. Øst for hovedbygningen ligger haven, der afgrænses af en bæk. Det er kun hovedbygningen og den østre halvdel af nordlængen, der er omfattet af fredningen.

Hovedbygningen er en enetages, grundmuret længebygning med rødt, teglhængt heltag med trekvartvalmede gavle og en bred, gennemgående, toetages gavlkvist med heltag. I rygningen ses to skorstenspiber med sokkel og gesims. Soklen er let fremhævet, der er hjørneliséner og gesimsen er treleddet. Til begge sider har gavlkvisten murede, brede dørindramninger, der mod haven afsluttes af en buet fordakning og i trekantgavlene er der nicher med sandstensfigurer. Hoveddøren er en ældre, tofløjet revledør med flammeret yderside og et smalt, kurvehanksbuet overvindue. Havedøren består af en ældre dør inderst og en nyere dør, men traditionelt udført dør yderst. Begge døre er udformet som en rundbuet, tofløjet fyldingsdør med små ruder i den øverste del. Foran både hoved- og havedør ligger to granittrin. Vinduerne er ældre og mestendels korspostvinduer med små ruder, ligesom der er enkelte en- og torammede vinduer med små ruder. I stueetagen er vinduerne forsynet med halvrunde, buede bryn. Facaderne er forsynet med murankre, hvoraf de i gavlkvisten mod gården er udformet som initialerne TCO og mod haven som initialerne HEO. Sammenbygget med hovedbygningen er nordfløjen, der er en enetages, grundmuret længe med rødt teglhængt heltag med trekvartvalmede gavle. I rygningen ses en skorstenspibe med sokkel og gesims, og i tagfladen mod gården ses en frontkvist med spidsgavl og en traditionelt udført revleluge, flankeret af udskårne hjørnesøjler. Under kvisten er en ældre revledør med flammeret yderside med en kanneleret indramning. Facaden afsluttes af en simpel muret gesims. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte et- og torammede vinduer med små ruder, som er forsynet med forsatsvinduer. I østgavlen ses tillige to små halvrunde støbejernsvinduer. Det samlede anlæg har hvidkalket murværk og hvidkalkede detaljer, hvidmalede vinduer og rødmalede døre, dog er hovedbygningens havedør malet hvid ligesom vinduerne.

Hovedbygningen og den fredede del af nordlængen rummer kontorer og mødelokaler. Hovedbygningen har en ældre og symmetrisk grundplan med en forstue mod gårdpladsen, en havestue mod haven, to gavlstuer mod nord og en stor gavlstue mod syd. Fra forstuen fører en ældre treløbstrappe op til tagetagen, der foruden reposen rummer tre værelser. Fra den ene af de nordvendte stuer er der adgang til nordlængen, som rummer et tidligere køkken og en baggang mod gårdsiden samt et par værelser og toiletter til modsatte side. Indvendigt fremtræder Lustrupholm med en gennemgående traditionel materialeholdning, der er teglstens- og bræddegulve, ølandsfliser, pudsede vægge med nyere halvpaneler, synlige loftbjælker og loftbrædder. Dog er skråvægge og lofter beklædt med træbetonplader i de to gavlværelser. Der er bevaret flere ældre bygningsdetaljer, herunder hovedtrappen, fyldingsdøre, gerichter, alkovedøre, etagevindovne og ildstedet i det tidligere køkken.

Lustrupholms miljømæssige værdi knytter sig til gårdens placering på et lille højdedrag, hvor det firefløjede bygningsanlæg og den østvendte have afgrænses af den lille, slyngede bæk. Den pigstensbelagte gårdsplads harmonerer med bygningernes traditionelle materialeholdning og således udgør Lustrupholm et helstøbt gårdanlæg af stor miljømæssig værdi.

Den kulturhistoriske værdi ved Lustrupholm knytter sig til det firefløjede anlæg med hovedbygning og avlslænger som repræsentant for en mindre herregård, hvor hovedbygningen på traditionel vis adskiller sig fra avlslængerne, idet hovedbygningen både i højde og detaljeringsgrad fremtræder som den mest fornemme bygning i gårdanlæggets interne hierarki. Hovedbygningen har stilmæssige træk fra senbarokken med den korte og forholdsvist svære bygningskrop med gavlkviste, hjørnepilastre, bryn over vinduerne og den brede revledør med flammeret yderside, der sidder i en kurvehanksbuet døråbning med en bred muret indramning.

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved hovedbygningens ældre vinduer, murankrene udformet som initialer og sandstensfigurerne i nicherne, som mod gårdspladsen antagelig er to af De Syv Dyder og mod havesiden personificerer de Adam og Eva. Figurerne stammer formentlig fra en 1500-tals kamin. Den kulturhistoriske værdi ved nordfløjen knytter sig til frontkvistens udskårne, pilasterudformede hjørnestolper med riflede søjleskafter og korintiske kapitæler, som muligvis er fra 1500-tallet, samt den ældre revledør med flammeret yderside og kanneleret indramning. Udefra er det aflæseligt, at køkkenet har befundet sig i den østvendte del af nordlængen, idet den eneste skorstenspibe i nordlængens rygning er her. I det indre afspejles hovedbygningens oprindelige funktion som bolig ved den ældre grundplan, der er opbygget omkring en symmetrisk grundplan med stuer en suite til begge sider. På traditionel vis ligger både forstuen og havestuen i bygningens midterakse. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de stilfulde interiører med de ældre bygningsdetaljer, herunder den treløbede hovedtrappe med værn af barokt svungne brædder, de enfløjede fyldingsdøre med greb, kasselåse og gerichter, etagevindovnene og kaminpilastrene samt i tagetagen alkovedørene og det indbyggede chatol med bemalinger, herunder marmorering af fyldingerne.

I nordlængens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de rustikke overflader med teglstensgulve, pudsede vægge og de groft tilhuggede loftbjælker, der sammen med det bevarede ildsted påviser nordlængens oprindelige funktion og indretning med prunkløse og funktionelle arbejdsrum. Det åbne ildsted bæres af en høj granitsøjle opstillet på en omvendt romansk/gotisk sandstenskapitæl med akantusblade og perlestav, som begge antageligt stammer fra Ribe Domkirke.

Den arkitektoniske værdi ved Lustrupholm knytter sig til hovedbygningens og nordfløjens gedigne, grundmurede, hvidkalkede længebygninger med røde, teglhængte heltage, som udgør den centrale del af det helstøbte, firefløjede anlæg. Hovedbygningen har et harmonisk og herskabeligt udtryk på grund af den gennemgående gavlkvist og bygningsdetaljerne som hjørnelisener, dørindramninger, vinduesbryn, den treledede gesims og nicherne med sandstensfigurer. Bygningskroppen og facaderne er strengt symmetriske, og gavlkvisten og den flammerede dør sikrer, at opmærksomheden på traditionel vis samler sig om hovedbygningens midte.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de lyse og højloftede stuer. Deres placering en suite giver et imponerende kig gennem bygningen og i samspil med den traditionelle materialeholdning og de mange ældre bygningsdetaljer skabes et herskabeligt og stemningsfuldt interiør.

Læs videre om

• Aldershvile, Ribe
• Weis' Stue, Ribe
• Østergade 4, Gørding

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen