Fiskergade 3, Ribe

Fiskergade 3, Ribe ligger på Fiskergade 3 i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken hæver sig mellem bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen og udmunder i Vesterhavet. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-tallet. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse, nordens ældste daterede bindingsværkshus fra 1490 og kirken samt det meste af klosterbygningerne. Efter branden rejste byen sig igen, og mange bygninger står stadig i dag, blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden. Op igennem 1700- og 1800-tallet udførtes en del om- og nybygninger - oftest i en enkel og velproportioneret klassicistisk stil. De mindre gader og slipper er kendetegnet af langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Grønnegade er det ældste kendte gadenavn i Ribe, og stammer tilbage fra 1200-tallet. Fund af bolværk viser at Ribes anløbsplads tidligere lå nærmere Grønnegade. Gaden forbandt Torvet med Slotsgrunden og Pilleporten, der lå i gadens vestlige ende, markerede grænsen mellem byen og slottet. Pilleporten blev ødelagt under Svenskekrigene i 1600-tallet, men gaden fremstår i dag stadig med sit oprindelige middelalderlige forløb.

Fiskergade opstod omkring år 1400, da åen løb mellem Fiskergade og Grønnegade. Dens bebyggelse bestod af små huse og fiskerskure beboet af skippere, skudemænd og håndværkere. Fiskergade 3 var det første større hus bygget i denne gade.

Fiskergade 3 er opført omkring år 1600 som et elleve fag dybt gavlhus med en fire fag lang halvtagsbygning mod syd. Gavlhusets oprindelige gavl havde knægtbyggede stokværksfremspring over såvel stueetage og første etage. I 1816 blev husets tre bageste fag nedrevet og stueetagen mod Fiskergade samt halvtagshuset langs Smalleslippe blev grundmuret og forlænget med fire fag i bindingsværk. Samtidig blev gavlen mod Fiskergade ombygget til den nuværende udformning, og taget blev afvalmet både mod gade- og gårdside. I 1957 begyndte en omfattende restaurering ved arkitekt Hans Henrik Engquist, hvor man blandt andet bevarede ydermurene og de oprindelige, indre skillevægge samt skorstenskappen over køkkenildstedet.

Beskrivelse

Fiskergade 3 ligger med gavlen lidt ud over gadelinjen. På hver side løber de smalle, brolagte gader Skomagerslippe og Smalleslippe. Bag bygningen er en lille have. Fiskergade 3 er et otte fag dybt gavlhus i to etager. Bygningen hviler på en sorttjæret sokkel og bærer et heltag med røde vingetegl, der er halvvalmet mod Fiskergade og helvalmet mod havesiden. Siden mod Smalleslippe er i én etage og har et halvtag, der er en fortsættelse af den sydlige tagflade. I rygningen sidder en ældre skorsten med sokkel og krave, ligesom der er tre nyere tagvinduer i tagfladerne.

Fiskergade er opført delvis i bindingsværk og delvis i grundmur, således at stueetagen mod Fiskergade og den kun fem fag lange side mod Smalleslippe er grundmurede, mens langsiden mod Skomagerslippe er opført i sortopstolpet bindingsværk. Grundmure og tavl er pudsede og gulkalkede, flere tavl er mønstermurede. Gavlen mod haven er beklædt med sorttjærede brædder lagt to på en. Hoveddøren, der sidder i det sydlige sidefag, er en ældre, tofløjet revledør med pålagte fyldinger i form af pilastre, herover er et firdelt overvindue. Hoveddøren er grønmalet med hvide deltaljer. Foran ligger to ældre granittrappesten. Mod gården er der en nyere havedør med ruder i den øverste del. Vinduerne er overvejende nyere, torammede vinduer med to, tre eller seks ruder eller korspostvinduer, dog er der to ældre torammede vinduer med seks ruder, hvor rammerne er hængslet på lodposten. Vinduerne er alle hvidmalede. Det indre er præget af en ældre grundplan med en forstue, kaldet fremgulv, beliggende i halvtagsbygningen. Her er en nyere kvartsvingstrappe til første etage. Fremgulvet er åbent til kip.

Fra forstuen er der adgang til en stue mod gaden og til en gang med forbindelse til et køkken med ældre ildstedskappe samt spisekammer i midten af huset og bagest mod gården ligger en stue samt spisestue. Første etage er indrettet med en central repos, der giver adgang til bad og værelser mod henholdsvis facade- og baggavl. Via af en nyere trappe af træ er der adgang til tagetagen, der ligeledes er indrettet med repos og værelser. I interiøret ses flere ældre bygningsdele, herunder bræddegulve, fyldingsdøre med greb, og beslagværk, hvoraf nogle har bukkehornsbeslag, ældre anverfere, skorstenen, synligt bjælkelag, kopbånd, murværk af munkesten og overkalket bindingsværk. Ligeledes ses nyere, traditionelt udførte overflader, herunder bræddegulve og bræddelofter. Endelig er der også nyere bygningsdele og overflader så som støbte gulve, glatte lofter, glatte loftplader mellem synligt bjælkelag, listebeklædte vægge samt glatte døre.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Fiskergade 3 knytter sig til bygningens beliggenhed i den ældste del af Ribe. I kraft af sin udformning som gavlhus og det rige bindingsværk udgør bygningen en væsentlig del af Ribes historiske bymiljø. Hertil kommer bygningens placering lidt fremme i gadelinjen, der gør den til et markant element i gadebilledet. Fiskergade 3 indgår således i Ribes middelalderlige gadestruktur og bidrager ligeledes til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø. Gadens stenbelægning er med til at skabe et yderst helstøbt gadeforløb med høj autenticitet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Fiskergade 3 knytter sig i det ydre til bygningens overordnede hovedform som gavlhus med halvtagshus i grundmur og til det kraftige, rige bindingsværk med mange, korte skråbånd i facadens og langsidens undertavl der viser bygningens oprindelse som et Ribehus fra omkring 1600. Hertil kommer den grundmurede gavl, det afvalmede tag og den fint forarbejdede hoveddør, der er vidnesbyrd om den klassicistiske stil, der prægede de fleste ombygninger og nybygninger i Ribe i 1800-tallets første halvdel. Hertil kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer og hoveddør. Endelig vidner skorstenspiben om bygningens oprindelse som bolig, idet ildstedet før i tiden var den eneste kilde til madlavning og opvarmning.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med fremgulv med trappe til første etage, stue mod gaden, det centralt placerede køkken med ildsted og rum mod gårdsiden. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre, synlige, overmalede bindingsværksvægge, køkkenets ildstedskappe, synligt bjælkelag, synlige kopbånd, fyldingsdøre hvoraf nogle har bukkehornsbeslag, greb, gerichter, låsetøj og beslagværk, skorstenen, ældre anverfere og murværk af munkesten, der vidner om bygningens oprindelse omkring 1600.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Fiskergade 3 knytter sig til det fritliggende gavlhus, hvis store, ubrudte tagflader, kraftige, regelmæssige bindingsværk og rigt detaljerede hoveddør giver bygningen et helstøbt og værdigt udtryk. Hertil kommer bygningens fremtrædende placering i gaden og den overordnede, enkle farveholdning i gult, sort og rødt, der gør bygningen til et markant blikpunkt i Fiskergade.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links