Skibbroen 5, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken hæver sig op mellem bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100 årerne. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældste daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig kirken og det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden rejstes byen sig igen, hvor mange bygninger stadig står i dag blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene udførtes en del om- og nybygninger – oftest i en enkel og velproportioneret klassicistisk stil. De klassicistiske facader præger flere gader, blandt andet Grønnegade.

Området mellem Grønnegade og Ribe å opstod i midten af 1400-tallet via opfyldninger og blev til Ribes havne og slippekvarter. Slipper ligger vinkelret på Grønnegade og Fiskegade og har et faldende forløb ned mod Skibbroen. De mindre gader og slipper er kendetegnet af langhuse og boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb. Bygningen er opført i 1850 for værtshusholder Hans Hansen som en grundmuret beboelsesbygning i to etager, hvor de to nordligste fag var portfag. Bygningen har tidligere haft pudset facade og refendfuget underetage.

Skibbroen 5 ligger midt i gaden og er sammenbygget med nabobygningen mod nord. Mod syd er Skibbroen 5 forbundet med nabobygningen af en hvidkalket mur, der ligeledes er fredet. På gårdsiden er bygningen mod syd sammenbygget med en nyere sidebygning og et pakhus. Hverken side- eller pakhus er omfattet af fredningen. Der er adgang til pakhuset fra den bagvedliggende Fiskergade. Mellem den fredede mur, forhusets sydgavl samt pakhuset er en mindre gårdhave.

Skibbroen 5 er en syv fag lang grundmuret bygning i to etager. Bygningen hviler på en hvidkalket sokkel og afsluttes af et ubrudt, teglhængt, rødt heltag. I rygningen sidder en skorstenspibe med sokkel og krave. Facaden mod gaden fremstår i rød blank mur opført i munkesten. I etageadskillelsen ses en kordongesims og selve facaden afsluttes af en hvidtet profileret hovedgesims. Mod gården er facaden pudset og kalket hvid, men afsluttes med samme gesims som mod gaden. Gavlene er ligeledes hvidkalkede. I det nordligste fag er en ældre granittrappe, der fører op til en nyere, blåmalet fyldingsdør med opsprosset vindue i den øverste del. Over døren er et opsprosset overvindue. i sydgavlen er en nyere, tofløjet dør. På gårdsiden er desuden to nyere, blåmalede pladedøre med diagonalstillet rude i den øverste del. Mod gaden er vinduerne nyere, korspostvinduer, herover der ses murstik samt et enkelt vindue i sydgavlen. Vinduerne mod gården og i gavlene samt et enkelt kældervindue er nyere torammede vinduer. Alle vinduerne er hvidmalede.

I det indre er bygningen indrettet til beboelse. Fra hoveddøren er der adgang til en gennemgående forstue med et nyere teglgulv. Fra forstuen er der adgang til et trapperum samt stueetagens stue, hvor der er fjernet en skillevæg, således at stuen strækker sig over de resterende fag mod gaden. Trappen er en nyere kvartsvingstrappe, der fører op til førstesalen. På førstesalen er en ældre enkelt loftstrappe, der fører op til den uudnyttede tagetage. Det er især førstesalen og tageetagen, der fremstår traditionel med flere bevarede ældre bygningsdele- og detaljer, herunder fyldingsdøre med både tre ens fyldinger, eller med ens over- og underfyldinger i lavformat omkring en midterfylding i højformat samt en enkelt dør med to fyldinger. Flere af dørene har ældre greb, gangtøj og gerichter, men ellers er overfladerne nyere med blandt andet gulvtæpper og listelofter.

Fælles for alle etagerne er den delvist traditionelle grundplan, hvor stuer er mod gaden og køkken mod gården. På loftsetagen er de gamle pigeværelser bevaret, den ældre tagkonstruktion samt gulvbrædder. I stueetagens køkken er der gennem en lem i gulvet adgang til en en ældre kældertrappe ned til en mindre kælder, der har ældre teglgulv. Ellers fremtræder stueetagen med nyere interiør, herunder døre, plankegulve samt diagonalstillet fliser i køkkenet. Muren er grundmuret, hvidkalket og har støbt afdækning.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed på Skibbroen, hvor den indgår i bygningsrækken, der består af bygninger i forskellige stilarter fra forskellige perioder. På grund af bygningernes traditionelle materialeholdning og ens skala fremstår Skibbroen som en helstøbt, men også varieret gade, hvilket Skibbroen 5 understøtter og opretholder. Endvidere har det interne bygningshierarki miljømæssig værdi, idet forhuset med sin taktfasthed og gesimser har en repræsentativ karakter i modsætning til det mere prunkløse pakhus, der ligger langs Fiskergade, og med sine luger, jernvinduer har en mere funktionel karakter.

En ældre granittrappe fører op til den nyere hoveddør. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens opførelse i grundmur, der er karakteristisk for bygninger opført i midten af 1800-tallet, hvor anvendelsen af teglsten blev mere udbredt. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til den repræsentative gadeside med klassicistiske træk, der var datidens foretrukne ideal, med det vandrette bånd i etageadskillelsen og vinduernes taktfaste placering, der efter datidens ønske er korspostvinduer med friholdte murflader mellem vinduerne.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede ældre grundplan med den gennemgående forstue med teglgulv, der markerer den tidligere portgennemgang, hvorfra der er adgang til førstesalen. Hertil kommer stuen placeret mod gaden, og køkkener der vender mod gården. Endvidere har de bevarede ældre fyldingsdøre, ældre gangtøj, greb, gerichter, kælder- og loftstrappe, kælderens teglstensgulv, pigeværelserne på loftet kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder samt tidligere levevis, hvor tyende boede på den ellers uudnyttede loftetage.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens bastante og sluttede form, hvis horisontale præg understøttes af den taktfaste vinduessætning, gesimserne samt det ubrudte tegltag. Det horisontale snit brydes kun delvist af den høje sokkel, der både giver bygningen tyngde og løfter bygningen i en vertikal retning. Endelig kommer muren, der i mellemrummet mellem husene afgrænser gadelinjens forløb.

Læs videre om

• Nederdammen 35-37, Ribe
• Skibbroen 21, Ribe
• Sædding Strand Mellemfyr, Esbjerg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen