Skibbroen 21, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret i dag blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger, oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Grunden hvorpå Skibbroen 21 ligger, var oprindeligt slået sammen med nabogrunden og her lå en større gård, der bl.a. omfattede et 11 fag langt og to stokværk højt bindingsværksgavlhus med siden langs Bredeslippe og et otte fags bindingsværks hus i en etage langs Skibbroen. Bygningerne blev i 1796 nedrevet og erstattet af et 11 fag langt bindingsværkshus i et stokværk med kvist over to fag langs Skibbroen. Huset var indrettet til fem små lejligheder. I 1854 blev noget at grunden og den derpå liggende staldbygning solgt fra og året efter blev forhusets gavl mod Bredeslippe og en del af facaden mod Skibbroen grundmuret. Samtidig blev sidelængen i grundmur opført langs Bredeslippe. I 1891 opdeles grunden yderligere i en a og en b matrikel, hvorefter tre fag af forhuset nedrives og det nuværende forhus opføres.

Forhuset var tidligere indrettet til to lejligheder, tagetagen blev brugt til høloft og sidelængen til opmagasinering mv. I 1987 blev bygningerne gennemgribende istandsat, planløsningen blev ændret, tagetagen og sidelængen blev inddraget til bolig og vinduerne blev udskiftet.

Skibbroen 21 ligger i Ribes gamle bykerne og afslutter husrækken på hjørnet af Skibbroen og Bredeslippe. Forhuset ligger med facaden i skel til Skibbroen og er sammenbygget med sidelængen, der ligger ud til Bredeslippe. Bag forhus og sidelænge er en mindre gård.

Forhuset er seks fag langt, en etage højt og opført i grundmur mod gaden og i bindingsværk mod gården. Taget er et rødt tegltag med halvvalm mod Bredeslippe, og der er en muret skorstenspibe i rygningen samt flere nyere tagvinduer af jern i begge tagflader. Sidelængen er seks fag lang og grundmuret i en etage under et let opskalket, ubrudt, rødt tegltag, hvis rygning er lavere end forhusets. Alle mure er pudsede og hvidkalkede over sorttjærede sokler og afsluttet af enkle gesimser. I sidelængens vestre gavl mod Fiskergade er flere sorttjærede murankre. Forhusets gårdside står i sort opstolpet bindingsværk med pudsede, hvidkalkede tavl. Forhusets hjørne er skråt afskåret. I forhusets facade leder fire støbte trin med sorttjærede stød og vanger til en hvidmalet fyldingsdør med vinduer i de øverste fyldinger samt genavendte hængsler og greb. Fra gården er der adgang til sidelængen via en nyere, hvidmalet og bræddebeklædt rammedør. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte, torammede og hvidmalede vinduer med tredelte rammer mod Skibbroen og todelte rammer mod gården og i sidelængen. I det afskårne hjørne sidder et smalt tredelt vindue.

Forhuset og sidelængen hænger sammen i det indre og er indrettet til bolig. I forhuset er en ældre grundplan genkendelig ved et delvist bevaret langsgående skillerum og i disponeringen med en forstue og stuer placeret mod gaden og køkken mod gården. Fra stuen er der adgang til sidelængen, hvor en lang fordelingsgang langs med gårdsiden leder til to værelser, badeværelse og bryggers. Fra forstuen er der adgang til tagetagen via en nyere, men traditionelt udført ligeløbstrappe. Tagetagen er indrettet med to værelser og et badeværelse. Det indre er kendetegnet ved en traditionel materialeholdning med nyere bræddegulve, flere vægge i forhuset fremtræder med synligt bindingsværk mens lofterne har synligt, ældre bjælkelag med nyere brædder imellem. Flere bjælker har tømmermærker. Dørene er mestendels nyere, men traditionelt udførte, fyldingsdøre.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed på Skibbroen, hvor husrækken stadig rejser sig markant over det flade marsklandskab og skarpt afgrænser den gamle bykerne fra landskabet. Grundens disponering med forhuset beliggende ud til Skibbroen, sidelængen langs den mindre Bredeslippe og det bagvedliggende gårdrum er kendetegnende for Ribes middelalderlige bebyggelsesmønster og gadestruktur, hvormed Skibbroen 21 bidrager væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde kulturmiljø i Ribes gamle bykerne.

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til de tydelige spor af bygningens udvikling, hvilket ses i forhusets grundmurede facade fra 1800-tallet, der adskiller sig fra gårdsidens 1700-tals bindingsværk. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til beliggenheden på Skibbroen, der tidligere var Ribes handelsnerve og fungerende havnefront, mens de tilstødende slipper i sommerhalvåret blev brugt til at drive kvæg ned til engene overfor Skibbroen. Grundes disponering med forhus langs Skibbroen, sidelænge langs Bredeslippe og med adgang til gården fra den mindre Fiskergade er karakteristisk for Ribes gamle bebyggelsesmønster.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de genkendelige dele af en ældre grundplan, der ses i det langsgående hovedskillerum og den traditionelle placering af stuer mod gaden og køkken mod gården. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning, de ældre konstruktioner samt de traditionelt udførte bygningsdele, der er tilpasset bygningens alder og arkitektoniske fremtræden.

Den arkitektoniske værdi for Skibbroen 21 knytter sig i det ydre til det samlede anlæg med et klart aflæseligt hierarki, hvor sidelængen i kraft af sin lavere højde underordner sig forhuset. Den ensartede murbehandling og de næsten ubrudte, røde teglhængte tage binder samtidig forhus og sidelænge sammen til en velproportioneret helhed.

Læs videre om

• Den gamle Domskole, Ribe
• Nygårdsvej 65, Esbjerg
• Quedens Gård, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen