Den gamle Domskole, Ribe

Den gamle Domskole, Ribe ligger på Skolegade 1A, hj. af Grydergade i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Ribe er landets ældste by. Allerede omkring år 700 samlede vikingetidens købmænd og håndværkere sig på dette sted for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby.

Den centrale del af Ribe er usædvanlig velbevaret. Det middelalderlige gadenet af små, let krogede gader er bevaret intakt med domkirken liggende i midten. En stor del af husene – nogle bygget af mursten, andre i bindingsværk – er fra 1500- til 1600-tallet, og enkelte bygninger er endnu ældre. Byen blev i 1580 hærget af en storbrand, og de fleste af de gamle huse er opført i årene derefter. God byggekvalitet har sammen med den økonomiske krise reddet dem fra nedrivning og renoveringer.

Den gamle Domskole er ombygget til sin nuværende udseende i 1724, mens sidebygningen mod Grydergade er fra 1586. Baghuset, der tidligere optog hele grundens bredde og var sammenbygget mod Grydergadelængen, indeholder rester af en middelalderlig bygning, blandt andet er sydgavlens murværk middelalderligt, medens væsentlige dele af langmurene hidrører fra en ombygning i 1586. Vindues- og dørformerne i forhuset og i Grydergadelængen er fra perioden omkring 1900. Tidligere har vinduerne i forhuset og i Grydergadelængen været lavere med kurvehanksbuede stik, og i forhusets midtakse var placeret en bred kurvehanksbuet dør. Baghuset er den ældste skolebygning på dette sted, idet dette hus kort efter 1536 blev indrettet til skole. I 1726 indeholdt det nyindrettede forhus lærernes værelser, som var deres boliger. I Grydergadelængen lå biblioteket og den øverste lektie (klasse), havde undervisning dér, mens de 5 øvrige lektier uden egentlig adskillelse var placeret i baghuset.

Beskrivelse

Det store, fredede forhus ligger på hjørnet af domkirkepladsen, og det er mod domkirken, huset har sin imposante facade, mens sidebygningen langs Grydergade fremtræder meget mere nedtonet. Inde i gården er yderligere en fredet bygning, som ligger i skellet ind til Skolegade 1C. Tilsammen danner bygningerne en afskærmet gård, som har en pigstensbelægning omkring bygningerne. Ejendommen er indrettet til otte små boliger.

Det grundmurede forhus i én etage er 11 fag langt med en gavlkvist på tre fag både mod gaden og gården. Langs Grydergade er bygningen sammenbygget med en længe på fem fag. Forhuset er over en sortmalet sokkel grundmuret med røde sten i krydsforbandt. Op mod taget er en meget stor, profileret muret gesims, som er hvidkalket. Det stejle tegltag har helvalm på sydgavlen, mens tagfladen i nord følger sidelængens tag langs Grydergade. I rygningen er der to skorstene i blank mur med sokkel og udkragning, samt et par mindre jerntagvinduer i tagfladen. Den store gavlkvist har top- og fodtakker med profilerede dæksten (som egentlig er udført af hvidkalket murværk), samt strømskifter og store forskudsankre. De hvidmalede vinduer er firerammede med otte ruder i underrammerne og fire ruder i de øverste rammer, men i gavlkvisten er det torammede vinduer med otte ruder i hver ramme. Mod gården er vinduerne grønmalede og har henholdsvis tre eller to ruder i hver ramme. De to ens indgangsdøre fra Torvet er malet mørkegrønne. Det er nyere fyldingsdøre med tredelt overvindue og en granittrappe med tre trin foran.

Der er opsat flere inskriptionstavler på facaden mod torvet. I midtaksten sidder en firkantet stentavle af sandsten med Frederik IVs kronede monogram med årstallet 1724 neden under.Sidelængen er muret som forhuset, dog med en meget enkel gesims, men har heltag, hvori er en skorsten i blank mur med sokkel og udkragning. I tagfladen mod gården er fire jerntagvinduer. Der er både på gadesiden og gårdsiden, samt i hjørnet mellem for- og sidehus grønmalede fyldingsdøre med overvindue mage til forhusets. Vinduerne mod gade og gård er som på forhuset. Den fritliggende bygning i gården er en etage høj med et meget stejlt heltag, hvor en skorsten med sokkel og udkragning står i rygningen. Mod naboen Skolegade 1C er taget helvalmet og på denne side er murværket med to løbere og en kop (munkeforbandt), men midtpå meget forstyrret og udmuret med kopper. Bygningen er kvadratisk i grundplan og indgangen sker fra den berappede, og hvidkalkede gavl i nordsiden. I begge gavle er adskillige murankre. Langsiden mod øst står i blank mur, som foroven er forsynet med en hvidkalket gesims med tre rette led. De torammede vinduer og døren med overvindue er nyere og grønmalede.

I alle bygningerne er det indre præget af beboelsesindretning fra ca. 1900 eller kort derefter, dog har vindueslysningerne i forhus og sidelænge bevaret let smigede, kurvehanksbuede overkanter. Der er også enkelte indvendige døre fra perioden omkring 1850. Loftrummene er uudnyttede og tagværkerne, som er af hanebåndstypen forekommer ældre, men ikke oprindelige, ligesom der er genanvendt gammelt tagtømmer med udskæringer. Der er oplagt fast undertag og der er isoleret i etagedækket.

Grydergade-længen har endvidere bevaret et gammelt køkken med trævask i loftsetagen. Tagværket er ældre, men ikke oprindeligt. Der er lagt undertag på forhuset og sidelængen.

Det fritliggende baghus i gården er blevet traditionelt, men gennemgribende istandsat i det indre i 1977, så de indvendige overflader stammer alle fra dette tidspunkt. Indretningen er meget enkel med få rum, og langs den vinduesløse gavl ind mod Skolegade 1C er en ligeløbstrappe op til overetagen. Af gamle detaljer i huset er fladbuede, letsmigede muråbninger og i overetagen en del gamle, frilagte, genanvendte hanebånd med udskæringer til bladninger.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Skolegade 1 A knytter sig til bygningens beliggenhed på vestsiden og hjørnet af domkirkepladsen, hvor den sammen med den øvrige, varierende randbebyggelse er med til at sætte rammen om den grandiose domkirke, der står som et markant vartegn for Ribes historiske centrum.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi i Skolegade 1 A ligger ikke kun i bygningernes fysiske form i dag, men nok så meget i den historie og betydning, som knytter sig til bygningens funktion som domskole.

To malede stentavler på facaden fortæller: Her var fra c. 1500 indtil 1856 Ribe Domskole. Peder Palladius ved 1510 Ander Sørensen Vedel 1557-61 Anders Bording 1626-37 Ole Borch 1637-44. Hans Adolf Brorson 1709-12 vare blandt dens navnkundigste Disciple. Den anden tavle oplyser: I dette Hus Fødtes i 1849 Journalisten og Filantropen JACOB A. RIIS Død i Barre Massachusetts, USA 1914. Sin Fødebyes trofaste Søn Af Præsident Roosevelt kaldet Amerikas nyttigste Borger. Af kulturhistorisk betydning er det også, at bygningerne har huset Domskolen i Ribe fra 1400-årene og frem til 1856.

Det er tydeligt at se på murværket, ikke mindst på Grydergade længen og den fritstående bygning i gården med den tilhørende mur, at der er tale om ganske gamle bygninger. Det kan ses på stenstørrelsen, forbandtet med de to løbere og en binder, et forbandt, der kaldes munkeforbandt, at bygningen hører til den ældre del af Ribes bebyggelse.

I forhusets gavl mod syd er der adskillige teglmærker, men forhusets udseende med den gennemgående gavlkvist er et umiskendeligt arkitekturelement fra de tidlige 1700-år. Strømskifterne i gavlene kunne dog være noget ældre. Det ses endvidere ved vinduerne, at der har været kurvehanksbuede aflastningsstik til tidligere vinduer. På gårdsiden af forhuset ses det endnu tydeligere, for der er en kurvehanksbue, der må stamme fra en midtplaceret port eller bred dør og over det yderligere en højtsiddende muråbning, som antyder, at tagetagen eller overetagen har været i brug. Disse gamle spor er af stor kulturhistorisk værdi.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ligger i husets stærke udtryk mod pladsen: den store gavlkvist giver forhuset en visuel vægt og horisontalitet, som understreges af vinduesrækken. Det store tag, som svinger flot ud til hjørnerne holdes på plads af den store gesims. Det er et fornemt hus, som med sin kraftige betoning af det vandrette, alligevel indordner sig i pladsens proportioner og lader kirken ene om at være stor og mægtig. Sidelængen mod Grydergades arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den relative lukkethed, som er med til at ramme gadeforløbet ind hen til hjørnet, hvor pladsen foran breder sig ud og den store kirke tårner sig op.

Det fritliggende hus i gården har med sin kvadratiske grundplan og stejle tag en markant, skarptskåret udtryk og deri ligger den arkitektoniske værdi.

Samlet kan de arkitektoniske værdier i de tre bygningers indre sammenfattes til, at de smigede og fladbuede vindueslysninger peger tilbage til bygningernes oprindelse i 1400-1500-tallet, mens ruminddeling, ligeløbstrapper, døre og vinduer, gulve og lofter er betydeligt nyere, nemlig fra perioden omkring 1900, men det er gedigent og traditionelt udført, så det falder fint i tråd med bygningerne. Det samme gælder den endnu nyere indretning fra 1977 i det fritliggende hus i gården.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links