Bramming Hovedgård blev oprettet til Christen Nielsen Lange i anledning af hans adling i 1572. Christen Nielsen Lange var uægte søn af rigsråd Niels Lange. I perioden 1651‑72 var den i storgodsejeren Erik Krags besiddelse, og i 1677 købte Johan Rantzau herregården. Hans hustru var steddatter af Kaj Lykke, som hun gav ophold på gården efter lang tids landflygtighed pga. en dom for majestætsfornærmelser. Som på andre vestjyske godser var studedriften længe en vigtig indtægtskilde.
Bramming Hovedgård blev i 1761 købt af Rasmus Øllgaard, en bondesøn, der havde arbejdet sig op som købmand. Hans søn påbegyndte frasalget af fæstegodset, der fortsatte i 1800-tallet. Store dele af hovedgårdsjorden blev ligeledes frasolgt, og i 1915 blev udbygninger med jordsolgt til Ribe Amts Udstykningsforening. I 1943 blev herregården beslaglagt af tyske tropper. Siden 1982 har Sydvestjyllands Efterskole haft til huse på herregården, og moderne skolebygninger er opført på området.
Den klassicistiske hovedbygning i én etage blev opført i 1786 som et trefløjet anlæg i grundmur af røde teglsten og rødt tegltag, hvilket er karakteristisk for områdets byggestil. Hovedfløjen er i én etage over en høj kælder, domineret af en midtrisalit med udsvejfet fritrappe og trekantfronton med kraftig gesims. Gesimser, rustikfuger og rammer om de rundbuede vinduer står hvidkalkede som virkningsfuld kontrast til den blanke mur af rødviolette tegl. Bygningen er tilskrevet den talentfulde Vardebygmester Peder Frisvad. De lavere sidefløje er fornyet i 1847.
