Mellem Gredstedbro og Bramming ligger Kærgård. Dens første ejere var af slægten Lange, der besad gården fra 1400-tallet til 1662, hvor den blev købt af Erik Krag, der også ejede bl.a. Bramming Hovedgård og Endrupholm. I 1687 overtog officeren Frederik Gersdorff herregården, og i hans svigerdatter Margrethe Rosenørns ejerperiode i sidste halvdel af 1700-tallet blev en række reformer af godsdriften iværksat, og meget af Kærgårds jord udstykket. I 1868 blev Kærgård solgt til de omkringliggende kommuner, der indrettede den som fattiggård. I 1940 overtog staten Kærgård, der siden 1949 har fungeret som landbrugsskole.
Det oprindelige Kærgård lå på voldstedet Møgelhøj syd for de nuværende bygninger. I begyndelsen af 1500-tallet blev der opført et stenhus på hovedbygningens nuværende placering, som der endnu findes rester af i form af tøndehvælv og piller med tovsnoning i hovedfløjens kælder. Siden har Kærgård gennemgået tre store ombygninger. Omkring 1695 ombyggede Gersdorff herresædet til et barokanlæg med en åben borggård mod vest, muligvis med svogeren Erik Krags bygmester på Stensballegård, Ernst Brandenburger, som arkitekt. I perioden 1941‑44 blev hovedbygningen restaureret og delvis genskabt og står i dag som et trefløjet, hvidpudset kompleks i historicistisk barokstil.
Herregården Kærgårds trefløjede hovedbygning fremstår i dag som et historicistisk barokanlæg. Men i kælderen under hovedfløjen gemmer der sig rester af det oprindelige middelalderlige stenhus opført i begyndelsen af 1500-tallet. Det store kælderrum har midterskillevæg med tre åbninger, og gulvet er pikstensbelagt.
Syd for Kærgård ligger i engene det overpløjede voldsted Møgelhøj, som må udgøre herregårdens forgænger.
