Quedens Gård, Ribe ligger på Sortebrødregade 1-3 og Overdammen 10 i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Ribe rejser sig markant over det flade marsklandskab, og de omgivende åløb giver byen en skarp afgrænsning. Den centrale del af Ribe er usædvanlig velbevaret. Det middelalderlige gadenet af små, let krogede gader er bevaret intakt med domkirken liggende i midten. En stor del af husene, nogle bygget af mursten, andre i bindingsværk, er fra 1500- og 1600-tallet, og enkelte bygninger er endnu ældre. Byen blev i 1580 hærget af en storbrand, og de fleste af de gamle huse er opført i årene derefter. God byggekvalitet har sammen med den økonomiske krise reddet dem fra nedrivning og brutale renoveringer.

Ribe har omkring 110 fredede bygninger. Næsten halvdelen af Ribes fredede bygninger blev fredet i 1918-1919 umiddelbart efter, at den første bygningsfredningslov var trådt i kraft. Ved en større fredningskampagne i 1964 blev mange af de yngre huse fra 1700- og 1800-tallet fredet, og siden er yderligere nogle stykker blevet føjet til fredningslisten.

Quedens gård er en stor, tidligere købmandsgård med rødder i 1500- og 1600-tallet, men med betydelige ombygninger senere. På den grund, hvor Quedens Gård nu ligger, genopstod tre ejendomme i årene efter en store bybrand i 1580: det endnu eksisterende 16 fag dybe gavlhus på hjørnet af Sortebrødregade, opført mellem 1580 og 1583 af den senere rådmand Ebbe Mogensen. Endvidere på den smalle grund op mod Toldbodgården et 13 fag dybt gavlhus, som også synes at være blevet til før 1583. Af dette hus er nu kun de hvælvede kældre bevaret. Endelig må de midterste grund være blevet bebygget før 1589, formentlig med et syvfags langhus med en udbygning i gården, som omtales i 1761.

Ebbe Mogensens hus bestod af tre afsnit: De syv forreste fag nærmest Overdammen, hvor gulvet kun var hævet ganske lidt over gadens niveau, omfattede den daglige bolig med forstue (fremgulv), stue (dørns) og køkken. De følgende fem fag, der var hævet op på en høj kældermur, rummede husets sal. De fire bageste fag havde adgang fra gaden, og stod i forbindelse med salen og rummede i overetagen et fornemt udstyret kammer, muligvis en gæstebolig, et herberg. I modsætning hertil var resten af overetagen indrettet til magasinrum. Betydelige rester af disse værelser og deres bemaling har kunnet fremdrages ved en restaurering i 1961-65. Ved midten af 1600-årene kom gavlhuset på hjørnet af Sortebrødregade i Baggesenslægtens eje, og i 1681 opførte Jens Lauridsen Baggesen den endnu eksisterende portlænge langs Sortebrødregade, hvis udskårne porthammer bærer hans og Susanne Pedersdatter Vedels skjoldomrammede initialer. 1684 og 1687 erhvervede Jens L. Baggesen de to ejendomme mellem hjørnegavlhuset og Toldbodgården i nordøst. Hermed havde den store købmandsgård, som i det væsentlige svarer til den senere Quedens Gård, sit fulde omfang.

I 1789 lod den daværende ejer, fysikus Andreas Frausing Fridsch, de to nordøstlige ejendomme nedbryde. I stedet for opførtes det store forhus med den grudmurede facade mod Overdammen (tidl. Storegade). Forhuset kom til at omslutte den forreste del af Ebbe Mogensens gavlhus. Samtidig opførte Fridsch en 15 fag lang bindingsværkssidelænge (langs skellet mod Toldbodgården), hvori det tidligere gavlhus hvælvede kældre kom til at indgå. Året efter, i 1790, blev en ældre to stokværk høj bygning i gården afløst af det endnu eksisterende syvfags tværhus i bindingsværk.

I 1836 overtog købmand J.H. Quedens den store gård, og han indrettede den endnu bevarede butik i stueetagen. 1854 fik den østre sidebygning i gården mod Toldboden grundmuret gårdsiden, og i 1857 blev havegavlen omsat i grundmur, og i 1865 blev overetagen påbygget. 1857 blev også portlængen langs Sortebrødregade grundmuret, idet man dog bibeholdt portstolper og porthammer.Quedens gård blev fredet i 1918, men i 1944 blev en større ombygning af Ebbe Mogensens gavlhus mod Sortebrødregade gennemført, idet der blev indrettet en lejlighed i to etager med inddragelse af tagetagen og der blev etableret nye adgangsforhold fra porten op til lejligheden.

1961-65 gennemgik Quedens Gård en hårdt tiltrængt restaurering, hvor man på grundlag af sikre spor gengav hjørnegavlhuset dets 1600-tals indretning for stueetagens vedkommende. Forhusets facade mod Overdammen blev også styrket kompositorisk ved at store butiksruder med en butiksindgang i midterfagene blev ændret til det nuværende, hvor de to indgange er placeret symmetrisk.Quedens Gård er en afdeling af Sydvestjyske Museer, tidl. Den Antikvariske Samling, der blev stiftet i 1855 som Danmarks første lokalmuseum.

Beskrivelse

Quedens gård ligger i Overdammen på hjørnet af Sortebrødregade og er en stor købmandsgård med sidelænger, portlænge samt vognport og staldbygning og en muromkranset have, der går ned til Ribe å. Bygningerne anvendes i dag af Sydvestjyske Museer til administration og udstillinger, med der er også en restaurant og butik i stuen.

Anlægget består af forhuset mod Overdammen (1789), sammenbygget med det 16 fag dybe bindingsværksgavlhus på hjørnet af Sortebrødregade (opført mellem 1580-1583), portlængen i Sortebrødregade (1681, delvis grundmuret 1857). Hertil kommer den østre sidelænge, som ligger op mod Toldboden (1790). Østre sidelænge blev opført året efter forhuset i 1790 som erstatning for et 13 fag dybt gavlhus fra 1583, hvis hvælvede kældre stadig er bevarede. Dette sidehus fik gavlen omsat i grundmur i 1854 og gårdsiden er grundmuret 1857. Hele længen er forhøjet med én etage i 1865. Endelig lukker et bindingsværks tværhus (1790) gården af mod syd.

Forhuset

Forhuset mod Overdammen står ud til gaden som en gulkalket, grundmuret bygning i to etager på syv fag, hvor de næstyderste fag springer en kvart sten frem, som diskrete risalitter. Under taget afsluttes muren med en muret gesims, der er trukket rundt om hjørnet på Sortebrødregade. Taget er et valmet heltag med røde vingetegl, hvor rygning og grater er indklædt i bly. I rygningen er to skorstenspiber med sokkel og krave. I tagfladen ud mod Overdammen er to kviste med halvrunde zinktage. Vinduerne er i stuens tre midterste fag store 12-rudede butiksvinduer med jernsprosser fra en stor istandsættelse i 1961, mens de øvrige vinduer er krydspostvinduer med to ruder i hver ramme, og antagelig fra opførelsen. Alle vinduerne er hvidmalede. Under vinduerne er sålbænke af sandsten, i stuen med retkantede konsolsten under. Dørfagene findes i risalitterne og ligger i et kvartstens tilbagetrukket felt, som yderligere er markeret med et fremrykket, muret, vandret felt over. Den vestligste dør er en tofløjet butiksdør med krydssprosseværk i øverste fylding samt i overvinduet. Døren har en enkelt riflet slagliste med en lille kapitæl over. Døren er indsat i 1961. Den østligste dør er hævet over gadeniveau med tre stigninger ad en granittrappe med vanger. Døren, som er fra opførelsen, er en tofløjet fyldingsdør fra opførelsen med udskårne dekorationer på fyldingerne: rosetter nederst, et tværramsstykke med en løbende-hund-bort og i de høje, øverste fyldinger en oval bladkrans. Overvinduet har et rigt sprosseværk. Slaglisten er riflet med en lille kapitæl øverst.

På gårdsiden står forhuset i bindingsværk over en sorttjæret sokkel med gulkalkede tavl og rødmalet bindingsværk uden skråstivere. Vinduerne er hvidmalede og med krydspost i stuen og korspost på første sal. Høje, formentlig nyere, grønmalede skodder indrammer vinduerne. En grønmalet, beklædt dør med en kæmpe rosette øverst og et riflet felt nederst er en typisk dekoration fra slutningen af 1700-årene. Gavlen i nordøst ind mod Toldboden er muret med et standerskifte langs tagfladen, afsluttet med en halvrund toptinde.

I det indre er forhuset disponeret således, at indgangen i vest fører ind til en gennemgående, klinkebelagt forstuegang, der leder over til gavlhuset mod Sortebrødregade. Fra gangen er der adgang til rum på begge sider. Fra indgangen i øst er der adgang til et stort og højt rum, hvor en bred toløbstrappe fører op til første sal. Heroppe ligger der tre stuer en suite ud mod Overdammen. Stuerne er henholdsvis på to fag, tre fag i midten og igen to fag. Ind mod gården løber en bred gang, som forbinder forhuset med sidefløjene. Forhusets indretning er meget intakt fra opførelsen i 1789, men indeholder også betydelige dele af renæssance-gavlhusets grundplan i de vestligste to fag. I vestenden er stueetagens gulve lagt med gamle fliser eller mursten på kant, og vægge med synligt, men overmalet kraftigt bindingsværk. På nogle af stolperne er der afdækninger af 1600-tals malingsdekoration, og der er kraftige, synlige bjælkelofter. De indvendige døre er overvejende fyldingsdøre fra slutningen af 1700-tallet.

Midterfagene i stueetagen indeholder også en velbevaret butiksindretning fra 1865 med glaslofter, nagelfaste reoler og endelig et fornemt interiør i de to østligste fag. Her er gulvet lagt med store, mørkerøde stenfliser, midtskillevæggen bæres af et blankmalet søjlepar og det pudsede loft har en malet dekoration, der forestiller en forgyldt voliere, fyldt med småfugle mod en blå himmel. Maleriet stammer antagelig fra midten af 1800-talet. En stor del af rummet optages af en bred trappe fra opførelsen med indstemte trin og lave bræddebalustre med riflinger, der samles under en høj, dekoreret håndliste. Under trappen er der lukket af med en måske oprindelig bræddevæg. Vinduerne er fra opførelsen og forsynet med paneler i smigen.

På første sal ligger de fine stuer og den brede, gårdvendte gang. Alle stuerne har ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter med loftgesims. I hjørnerne er kaminindfatninger og pudsdekorationer i form af festoner, alt givetvis fra opførelsen i slutningen af 1700-årene. Det samme gælder dørene, som er brede tofyldingsdøre med indstukne hængsler og riflede indfatninger eller indfatninger med Harsdorff-profil med fodklodser. I den store stue er der tofløjede døre med én slagliste, hvor den øverste fylding har et cirkelslag i midten af spejlet. I denne stue er der lysningspaneler og vægpaneler med samme profilering som fløjdørene. De må derfor antages at være samtidige og fra opførelsen. Det samme gælder vinduerne. Det midterste vindue har bevaret en buet vinduesplade med et lille drejet rækværk, som er en mindelse om, at der i 1800-tallet var en begyndende interesse for holde potteplanter inden døre. I den brede gang mod gården er bjælkerne fritliggende. Loftrummet er uudnyttet, men har et nyere bræddegulv, tagværket er ikke oprindeligt, men traditionelt udført, kvistene er antagelig de oprindelige tømmerkviste og med de oprindelige vinduer bevaret.

Gavlhuset mod Sortebrødregade

Gavlhuset er i to etager bindingsværk og 16 fag langt. Det har en sorttjæret sokkel, kældermur af munkesten samt sorttjæret bindingsværk med skråstivere. Tavlene har forneden røde munkesten, men foroven fortrinsvis hollandske mopper lagt i mønster. I kældermuren er tre smalle muråbninger. Den murede kælder strækker sig under fag 8 til 12, og skyder sig betydeligt udad. Bygningen står herover med en udkraget overetage, der støttes af sparremønstrede knægte under stokværksfremspringet og ligeledes med knægte under det øverste bjælkelag mod gaden. Taget er et teglhængt heltag af røde vingetegl. Vinduerne i stuen på langsiden mod Sortebrødregade er krydspostvinduer, hvor de nederste rammer er oplukkelige og med blyindfattede ruder, isat ved restaureringen i 1961, mens de øvre er faste rammer med blyindfattede ruder. I den udkragede overetage er der to nyere, torammede vinduerne med otte ruder i rammerne. Gavlhuset fortsætter med yderligere fire fag bindingsværk, ligeledes med udkraget stokværk, båret af sparremønstrede knægte og igen under taget. Knægtene findes også i gavlen, delvis inde i portrummet og over portbygningens tag. Bindingsværket har også her skråstivere i nederste tavl og mønstermuring. Fodremmen ligger her på en række syldsten, alt bindingsværk er sorttjæret, tavlene står i blank mur. En revlehalvdør, isat ved restaureringen i 1961, sidder under en rundet overligger. Baggavlen har også sorttjæret bindingsværk samt en høj sokkel med kampesten og tavl af røde munkesten. Gavltrekanten, der som nævnt bæres af sparremønstrede knægte, er øverst beklædt med sorttjærede, listeinddækkede brædder. Heri er et nyere torammet vindue med otte ruder. Taget er et heltag af røde vingetegl med en skorstenspibe med sokkel og krave i rygningen. Vinduerne er torammede, smårudede, nyere og hvidmalede. Mod gårdsiden er bindingsværket en højstolpekonstruktion og der er et udskud på to fag. Her er bindingsværket rødmalet, mens tavlene er kalket gulokker. Der er tillige en ældre kældernedgang med en skråtstillet revleluge, ligesom der er en nyere, grønmalet revlehalvdør fra istandsættelsen i 1961.

I det indre er gavlhuset indrettet som følger. Fra forhuset i Overdammen er der en syv fag dyb forstue, som hører til det oprindelige gavlhus fra 1583. Forstuen, det såkaldte fremgulv som er beskrevet under forhuset, optager den ene halvdel af gavlhuset. Bagerst i forstuen er der nogle trin op til tofløjet fyldingsdør fra slutningen af 1700-årne ind til en stor femfagsstue og en trappe ned til den dybtliggende kælder. I kælderen er der en lav, fladbuet åbning ind til et lille hvælvet rum under fremgulvet, en brandsikker boks, hvor bygherren, Ebbe Mogensen, i sin tid kunne opbevare vigtige dokumenter. I den store femfags stue, den såkaldte kælderstue, vælder lyset ind fra fem blyindfattede vinduer ud mod Sortebrødregade. I stuens sydvæg er der en åben, muret kamin med konsolbåret sandstensoverligger, der yderligere er dekoreret med tre store tekstfelter. Gulvet herinde er lagt med ældre, kvadratiske teglfliser, heraf stammer nogle fra opførelsen. Væggene står med det kraftige bindingsværk synligt, kalket hvidt over stok og sten. Lofterne har synlige bjælker med en stor, rundet trekvartstaf på kanten. Bjælkerne har lange skriftbånd med religiøse tekster malet på siderne. På væggen ind mod gården er afdækket en kalkmalet vægdekoration.

Fra dette rum fører en dør fra slutningen af 1500-årene, hængslet direkte på bindingsværksstolpen, ned til rummet under det såkaldte herbergshus. Her er der døre såvel ud til gaden som ind til gården og her er udstillet nogle bindingsværksfragmenter, blandt andet en samling Ribe-knægte, og et vindue fra 1500-årene. Gulvet er her lagt med nyere, røde teglsten på kant. Vægge og bjælkelofter er som i kælderstuen, dog har bjælkerne ikke skriftbånd.

På første sal er der indrettet kontorer. Herop fører en treløbstrappe med indgang fra porten. Trappen er en gendigtning af en 1700-tals trappe, men stammer antagelig fra en ombygning i 1944. Lokalerne på første sal følger rumopdelingen i stuen, men er præget af nyere bræddegulve, skråvægge og lofter af gips. Vinduerne er nyere, men traditionelle, bjælkerne er flere steder indklædte og loftsbrædderne mellem dem er nyere. Meget interessant er heroppe det øverste, udkragede parti af den oprindelige gavlvæg bevaret. Her ses således tre store knægte med sparreprofilering, de kraftige egestolper samt tavlenes store stenformat og de ridsede fuger mellem dem. Alt er kalket over stok og sten. Heroppe er også en åben kamin tilsluttet samme skorsten som neden under. Kaminens udformning er antagelig nyere. I kaminværelset er loftsbjælkerne synlige, og de er store, øksehuggede og hvidmalede. En del af dørene heroppe er ældre, genanvendte fyldingsdøre med en og to fyldinger.

Portlængen

Portlængen ligger i forlængelse af gavlhuset og har bevaret to fag bindingsværk, men er i øvrigt blevet omsat i grundmur i 1857. Portpartiet består af portstolper og porthammer samt en udskåret overligger med bruskbarokke dekorationer samt to skjolde. Skjoldene har bomærker og navnetræk efter ejer og bygherre, Jens Lauridsen Baggesen og hans hustru Susanne Pedersdatter Vedel og årstallet ANNO 1681 omkring et Kristusmonogram, IHS. Tømmeret er sorttjæret, mens de ældre, men traditionelt udførte portfløje er malet engelskrøde. Portfløjene har pinolhængsler og glatsamlede brædder med revler, fastholdt med vajnede søm. Det er to fløje, der i midten har en ganglåge. Portfløjene er måske samtidige med portlængens omsætning i grundmur i 1857.Resten af portlængen står i grundmur af røde teglsten i krydsforbandt over en lav, sorttjæret, let udkraget sokkel. Under taget er der en hvidkalket, muret og profileret gesims. På gårdsiden står længen gulkalket. Taget er et næsten ubrudt heltag med røde vingetegl, dog med enkelte store ovenlysvinduer. Portlængen har hvidmalede vinduer, dels staldvinduer af støbejern med seks ruder, dels seksrammede korspostvinduer; og på gårdsiden er en nyere revledør i et fladbuet murhul.

Portgennemkørslen er lagt med brosten, væggene er henholdsvis bindingsværket fra renæssancegavlhuset og på den anden side grundmur, der er pudset og gulkalket. Loftet er brædder mellem tre bjælker. Døren ind til et nyere trapperum fra 1944 er indrammet af muret portalindfatning med kvadermuring og årstallene 1857 fra omsætningen i grundmur og PS, AS og 1944 fra ombygningen på dette tidspunkt. Døren ind til trapperummet er en nyere glat dør.

Det indre af den grundmurede portlænge er indrettet med en lille forstuegang samt to stuer mod Sortebrødregade og en mellemgang og lille køkken mod gården. Der er ældre, lakerede bræddegulve, pudsede, malede vægge og glatte, pudsede lofter. En bred muråbning mellem de to stuer mod gaden har en glat indfatning. Vinduerne er traditionelle trefags vinduer fra 1900-tallet eller kort før. Stuen nærmest porten har høje vægpaneler og indklædte bjælker med skråtstillede perlestafsbrædder imellem. Både paneler og loftet er mørktådret og blanklakeret. Mod gåden er to højtsiddende støbejernsvinduer med fladbuet overkant.

Den østre sidelænge i gården

I gården langs skellet ind mod Toldboden ligger en toetages bygning, der står i grundmur mod gården, men i bindingsværk i skellet ind mod Toldboden. Gavlen, der vender ud mod haven er også i grundmur. Taget er et ubrudt, lavt heltag, der er tækket med skifer. På gårdsiden og i gavlen står længen sorttjæret forneden, med murværk af røde mursten, hvidkalket bånd- og taggesims og med pudsede, fladbuede stik over døre og vinduer. I gavlen mod haven er øverst et halvcirkulært vindue, mens vinduerne i stueetagen har støbejernssprosser og profilerede indfatninger af puds. Vinduerne er i øvrigt torammede med tre ruder i stueetagen, mens korspostvinduerne på første sal er fra en forhøjelse i 1865. Der er også tre ældre kældervinduer nærmest forhuset. Mod gårdsiden er der fire døre fra midten af 1800-tallet. De tre af dørene er brunmalede revledøre, mens den fjerde, som er nærmest gavlen, er en fyldingsdør med jernsprosseopdelt rudeparti øverst. Op til denne dør fører en ældre støbejernstrappe med spinkle balustre. Foran de øvrige døre er der stentrapper, en enkelt af ølandssten. På væggen står med jernciffre: 1865. I gavlen mod haven er der også en trappe af støbejern. Trappen har en repos med spinkelt gelænder og ti stigninger.

Bagsiden af sidelængen ind mod Toldboden står næsten uden åbninger i sorttjæret bindingsværk med gulkalkede tavl. Under den nordligste del af længen er de første ti skifter i store sten: Det er kælderdelen fra det tidligere gavlhus på stedet. Først herover begynder bindingsværkskonstruktionen fra 1790 med fodrem og relativt høje stolper. Forhøjelsen af længen i 1865 giver sig tydeligt til kende, dels med den nye etages fodrem, og dels med den mindre stenstørrelse i de øverste tavl. I det indre af østre sidelænge er der bevaret murede, hvælvede kældre fra et ældre gavlhus. Væggene er kraftige med grathvælv og de små kældervinduer har aftrappede vinduessmige i bunden. Gulvene er støbt med cement eller har teglsten på fladen, vægge og hvælv er hvidkalkede. Op mod forhuset ændres loftet til et bjælkeloft med kraftige bjælker med pudsede lofter imellem.

I stuen er der nærmest forhuset et stort køkken på tre fag. Gulvet er lagt med store, kvadratiske mørkerøde stenfliser, vægge og loft er pudsede, bortset fra en antagelig oprindelig bræddevæg med en revledør ud til forrummet. I midten af køkkenet står en rektangulær skorsten med tilkoblet brændekomfur i Jugendstil, støbt i Vejle. Loftet er pudset. Midt på længen er et forrum, som har adskillige døre med adgang til kælder, til spisekammer og et par trin op til et pigekammer, men står i øvrigt med store stenfliser, pudsede, kalkede vægge og lofter ligesom køkkenet. Pigekammeret er et bræddeafdelt rum og helt indeliggende i huset, men udstyret med to matterede vinduer, således at der kan komme dagslys ind.

Den sidste halvdel af længen er indrettet til et bryggers med en skorsten og to murede gruekedler. Her er gulvet lagt med nyere teglfliser, og bagvæggene af bindingsværk står kalket over stok o sten, loftsbjælkerne er fritliggende og har kopbånd og der er bræddelofter mellem bjælkerne. I enden af sidelængen er der indrettet et højt rum med en tofløjet dør ud til haven. Døren har små kulørte pynteruder og nederst blændingsfelter med en udskåret bladroset, flankeret to smalle vinduer i gavlen. Der er et ældre bræddegulv, væggene er malet rosa, men loftgesimsen, der er meget høj har et dodenkopfarvet bånd. Loftet er glatpudset. Rummet er en havestue, hvor døre med de farvede glasruder åbner ud til en udvendig støbejernstrappe. Indretningen må være fra 1800-tallets midte. På første sal er den østre sidelænge indrettet med to rum, ét i gavlen og et femfags rum i resten af længen. Interiøret er traditionelt med bræddegulve, pudsede vægge og lofter, og vinduerne er antagelig fra forhøjelsen i 1865. Døre og en indvendig trappe synes også at være fra denne tid. Tagværket, der er ældre med undertag af pap, står uudnyttet.

Tværhuset i syd

Vinkelret på portlængen ligger et tværhus i bindingsværk, hvor tømmeret dog er bortskåret på den nederste meter. Der er kalket over stok og sten med gul kalk, soklen er sorttjæret. Taget er et teglhængt heltag med en traditionel skorstenspibe i rygningen tæt ved skotrenden ind mod portlængen. Ud mod haven står bindingsværket helt ned til soklen, mens gavltrekanten er dækket med en nyere, sortmalet en-på-to bræddebeklædning. Mod gården har tværbygningen to brede revlelåger og en smal revledør med overvindue, som alle er fornyede, men traditionelle og sortmalede.

I det indre er der en nyere, men enkel, funktionel indretning med traditionelle materialer. Loftrummet er uudnyttet.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ligger i, at forhuset mod Overdammen (tidl. Storegade) hører til blandt de ældste huse i Ribe, selvom forhuset er opført som et klassicistisk langhus. Det indgår i Overdammens husrække af varierende længe- og gavlhuse og bliver med sin store, men velkomponerede facade en art fikspunkt i det historiske gadeforløb i Ribes centrum.

Mod Sortebrødregade bidrager det tidligere gavlhus med tilhørende portfløj i sorttjæret bindingsværk med sine 16 fag med murede tavl og teglhængt heltag samt det tilhørende portfag med portoverligger væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes gamle bydel syd for åen. Endvidere er der stor miljømæssig værdi ved den sammensatte bebyggelsesstruktur med forhus, sidelænge mod Sortebrødregade, og sidelænge mod Toldboden samt tværhuset, der lukker gården af samt den tilhørende, store have, der går helt ned til åen.

Kulturhistorisk værdi

Ribe er landets ældste by. Allerede omkring år 700 samlede vikingetidens købmænd og håndværkere sig på dette sted for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby.

Den kulturhistoriske værdi for Quedens Gård knytter sig i forhuset til facadens klare symmetriske opbygning og etagehøjde. Dette hus var bygget og beboet af en velhavende borger, fysikus Fridsch. Langs Sortebrødregade aftegner den lange bindingsværkslænge, det tidligere gavlhus, at det er et meget stort bygningskompleks, en købmandsgård. Inde i gården fortæller den ligeledes meget lange østre sidelænge mod Toldboden om behovet for rigelig plads og store forhold. Tværhuset med vognporte, brolægningen i gården er med til at understrege den funktionalitet, der var nødvendig i det store handelshus med behov for butiks- og magasinplads, storkøkken og plads til ansatte og til herskabet.

Den kulturhistoriske værdi ligger endvidere i gavlhustypen, som var fremherskende i 1500- og 1600-tallets Ribe. Bindingsværkets konstruktion, det kraftige egetømmer og håndværkets høje kvalitet er kendetegnende for denne type Ribe-bindingsværk. Det er karakteristisk, at de øvre etager eller stokværk, som de også kaldes, går ud over den underliggende etage. Dette bliver understreget af de stærkt profilerede knægte med deres sparremønster. Hertil kommer højstolperne på den ikke udkragede del af bygningen, som viser sig inden døre ved en række kopbånd, som er de små skrå tømmerstykker, der sikrer stabiliteten i konstruktionen. Det ses også i udskæringer efter fjernede kopbånd, som hører sammen med denne konstruktionstype. I det indre af forhuset ligger den kulturhistoriske værdi i stueetagens butiksindretning, den fornemme trappe til de tre repræsentative stuer mod gaden, køkkenfaciliteterne lå og ligger i østre sidelænge mod Toldboden. Butikken i forhuset er et fint eksempel på en butiksindretning fra 1800-tallets midte. Dørene med glaspartier og særligt loftets listebårne glasplader og de nagelfaste reoler og skuffer er karakteristisk for finere butiksinventar fra den periode. Det helt særprægede trapperum med søjlepar og loftsmaleri med fugledekorationer, er et i denne sammenhæng sjældent bevaret eksempel på den dekorationstype, som var yndet midten af 1800-tallet. Trappen er også en usædvanlig rigt dekoreret, sen 1700-tals trappe.

Også planløsningen i det tidligere gavlhus er et usædvanligt velforklaret eksempel på planløsningen i en fornem bolig fra 1500-tallets slutning. I det indre af gavlhuset knytter den kulturhistoriske værdi sig til den aflæselige 1600-tals grundplanstype med det lange fremgulv og dørns, hvor køkken og daglige opholdsrum var og den finere sal med en stor, åben kamin og mange vinduer var placeret. Bjælkerne i den fine sal er dekoreret med påmalede bibeltekster, ligesom der er afdækket kalkmalede dekorationer på væggene. Kulturhistorisk værdi har også kælderen under den fine sal. Den murede kælder var datidens brandsikre rum, hvor vigtige dokumenter kunne opbevares nogenlunde sikkert.

I sidelængen mod Toldboden ligger der kulturhistorisk værdi i de hvælvede kældre fra et tidligere gavlhus på stedet, hvis konstruktive styrke og brandsikkerhed samt ikke mindst kølighed, var ideelt til opbevaring af alskens (mad)varer. Hertil kommer længens opbygning, der i dag er i grundmur mod gården, men stadig har bevaret sin traditionelle bindingsværkskonstruktion i bagvæggen med de små kopbånd til afstivning af samlingen mellem stolpe og bjælke. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til den poetiske, rosa havestue i gavlen med udgang til en filigranagtig støbejernstrappe gennem de tidstypiske fløjdøre med glas, hvori der i hjørnerne er isat små, blå- og rødfarvede ruder.

Arkitektonisk værdi

Quedens Gård er en illustrativ fortælling om det bygningsmæssige udviklingsforløb fra 1580ernes renæssance over klassicismen omkring 1800 frem til nutiden, og er på den måde en unik karré i Ribe. Den arkitektoniske værdi ved Quedens Gård ligger i den helhed, som de mange forskelligartede bygninger danner omkring det charmerende gårdrum. I hjørnet af gårdrummet giver en sprække mellem bygningerne mulighed for et kig ud i den store, ugenerte have, der ligger ned til og langs med åen, og haverummet får dermed del i den forfriskende lyd af rislende vand. Variationen af materialer, og bygningsformer: Bindingsværk, grundmur, høj, lav, kort længe og lang længe giver stedet en særlig malerisk karakter. Forhuset mod Overdammen har en betydelig tyngde og værdighed med sin velproportionerede facade med diskrete forskydninger i murplanet omkring de to døre og den fint profilerede gesimsafslutning på muren. De brede piller og de høje etager understøtter også dette indtryk. Langs Sortebrødregade giver det sorte bindingsværksmønster mod de røde tavl et særegent indtryk, ligesom udskydningerne i mur- og bindingsværk understreger bygningernes høje alder.

Den østre sidelænge mod Toldboden har særlig arkitektonisk værdi i den høje, smalle bygningskrop med den sarte støbejernstrapper, der på siden og i gavlen fører ned i haven. Gavlmotivet med havedør, flankeret af to smalle vinduer og det halvcirkulære vindue i gavltrekanten har en egen balance.

I det indre ligger der stor arkitektonisk værdi i forhusets pragttrapperum, hvor trappen, søjleparret, loftdekorationen tilsammen danner et interiør af stor ynde og samtidig fornemhed. Det er Ribes fineste, klassicistiske trapperum. På første sal ligger den arkitektoniske værdi i de repræsentative stuers harmoniske dimensioner og snedkerudstyr, som passer sig for en finere bolig omkring år 1800. I gavlhuset langs Sortebrødregade er karakteren af de genskabte rum i det sene 1500-tals hus helt unikke. Lyset, de relativt højtsiddende blyindfattede vinduer med udskårne lodposte, flisegulvene og loftsbjælkernes takt giver en enestående rumoplevelse.

Den østre sidelænges store køkkenrum, der med sin enkelhed med mørkerøde, kvadratiske stenfliser på gulvet, hvidkalkede vægge, store rumhøjde og den fritstående skorsten med støbejernskomfuret og ikke mindst den mørkegrønne bræddeskillevæg med revledør, virker næsten storladent. Endelig har den smalle og høje havestue med sin åbning mod gavlen, med sine proportioner, rumhøjde og farveholdning en egen munter og let karakter.

Portlængen og tværhusets arkitektoniske værdi ligger i deres robuste enkelhed og funktionelle karakter. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links