Sønderportsgade 21 B, Ribe

Ribe er landets ældste by. Allerede omkring år 700 samlede vikingetidens købmænd og håndværkere sig på dette sted for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby.

Den centrale del af Ribe er usædvanlig velbevaret. Det middelalderlige gadenet af små, let krogede gader er bevaret intakt med domkirken liggende i midten. En stor del af husene – nogle bygget af mursten, andre i bindingsværk – er fra overgangen mellem 1500- og 1600-tallet, og enkelte bygninger er endnu ældre. Byen blev i 1580 hærget af en storbrand, og de fleste af de gamle huse er opført i årene derefter. God byggekvalitet har sammen med den økonomiske krise reddet dem fra nedrivning og brutale renoveringer.

Sønderportsgade 21BFormentlig kort før 1600 blev det seks fag lange og to stokværk høje bindingsværkshus med rosetterne opført langs gaden som en østlig udvidelse af det middelalderlige stenhus, som i dag er adressen Sønderportsgade 21C. I bindingsværksbygningens underetage var der indkørselsport til gården. I 1770 blev denne bygning forlænget med fire fag, som blev skilt fra det oprindelig 12 fag lange nabohus mod øst; det nuværende Sønderportsgade 19. Omkring 1810 blev rosethuset gjort dybere, da der op mod gårdsiden opførtes en fem fag lang halvtagsbygning til køkken og spisekammer. Bygningen eksisterer stadig, men er formentlig blevet forhøjet til de nuværende to etager kort før midten af 1900-årene. Den store, tofløjede port mod Sønderportsgade stammer formentlig fra 1847.MatriklenI 1847 blev den store gård delt i Sønderportsgade 19, som omfattede de 10 fag bindingsværk langs gaden og nuværende Sønderportsgade 21C, som er det smalle gavlhus. Ved denne lejlighed blev porten flyttet til sin nuværende plads. Siden er Sønderportsgade 21B og 21C yderligere opdelt i to matrikler i 1979.

Sønderportsgade 21B indgår i den markante, gamle husrække på Sønderportsgade, som i denne ende er karakteriseret ved toetages bindingsværkshuse med udkraget øvre stokværk med Ribe-knægte og store, stejle tagflader. Ejendommen er i dag indrettet til erhverv og boliger.

I dag udgøres Sønderportsgade 21B af seks fag bindingsværk med rosetter, samt et fire fags bindingsværkshus, hvor der i dag er en bred port og en tofløjet hoveddør. Huset med rosetterne hørte oprindeligt sammen med naboen til højre, Sønderportsgade 21C, som var et hus med gavl mod gaden, men som i dag har fået facaden omsat i grundmur. Men på et tidspunkt bliver Sønderportsgade 21B sammenlagt med fire fag af naboen til venstre, Sønderportsgade 19. Sønderportsgade 19 har en lidt anden bindingsværkskonstruktion og det kan klart ses på facaderne, og det bekræftes yderligere af bygningshistorien.

Det nuværende Sønderportsgade 21B er således ti fag langt, opbygget i bindingsværk over en lav sorttjæret sokkel. Underetagens bindingsværk er opdelt i store butiksruder samt tre dørfag. Bygningen er i to etager og har et sammenhængende, teglhængt heltag, uden skorstene og med enkelte GVO-vinduer. Den udkragede overetages bindingsværk står sorttjæret med tre mønstermurede tavl af såkaldte mopper, en særlig smal og mørkbrændt mursten. De udstikkende bjælkeender, hvoraf nogle er muleformede, understøttes af sparremønstrede knægte, og fyldholtene har hulkehlsnit, som oven i købet gentages på overgangsfoden. Op mod taget, ved topremmen, sidder også en række knægte og her er også to sæt hulkehlsnit. Mellem de kraftige stolper er der korte skråstivere, som er omformet til trekanter, hvor der er udskåret ornamentale halvrosetter, der breder sig i en vifte. To af løsholtene mellem stolperne er bevaret, dog har indbygningen af fire store vinduer medført, at de øvrige måtte fjernes. På gårdsiden er der højstolper, som dog er afskåret i underetagen og erstattet af grundmur op til overkanten af underetagens vinduer. Alt er malet hvidt over stok og sten, bortset fra soklen, som er sortmalet. Op mod gårdsidens højstolper er påbygget et udskud som en toetages bygning, der er grundmuret mod gården. På siden mod porten er udskuddet dog af bindingsværk med hvide tavl og sorttjæret tømmer. Udskuddet har tre vinduer i hver etage og er dækket af et tegltag med lav hældning. Mellem udskuddet og naboens lange sidehus er yderligere en lav, muret bygning på et fag. Heri sidder en nyere dør med overvindue. Døren er udgangen fra den gennemgående forstuegang, der hører til Sønderportsgade 21B.De fire portfag er først indrettet som portrum i 1847, så disse fag har haft stolper med et svungent led af teglsten i overgangen ved den udkragede overetage. Tavlene er også her udmurede i dekorative mønstre med smalle, mørke teglsten. I disse fag har de tre vinduesfag kun krævet en mindre nedskæring i løsholterne. Det meget brede portfag lukkes i begge ender af tofløjede porte, hvor der midtpå en ganglåge. Porten, som er fra 1847, er en beklædt revleport, hvor lister på forsiden illuderer fyldinger. Portene er grønmalede med rød staffering.

Vinduerne er hvidmalede, firerammede og torammede. Den største af gadedørene er en ældre, tofløjet, beklædt dør med klassicistiske fyldingsdekorationer og dobbelte slaglister ud mod gaden. Over døren er et smalt overvindue med fem ruder. Der er yderligere to ældre butiksdøre, og den ene er udført som en fyldingsdør med ni ruder i øverste felt; den er formentlig fra omkring år 1900, mens den sidste dør er en tofløjet, senklassicistisk fyldingsdør med krydssprossede ruder i den øverste halvdel samt et smalt overvindue. Døren kan være fra 1800-tallets midte.

Mod gården er vinduerne overvejende torammede, hvidmalede med tre ruder i hver ramme. Her er også en nyere, hvidmalet, revlelignende pladedør med fire hængsler og et overvindue med tre ruder. I tagfladen, som er uden skorstenspibe, er mod gaden fire GVO-vinduer og mod gården, to nyere kviste med zinkbeklædte flunker og forside. Der er en række udluftningshætter i tagfladen både mod gade og gård.

Ejendommen er indrettet til erhvervslejemål i stuen og til en lejlighed på første sal og i tagetagen. I stueetagen er meget fornyet, men der er en omkring 50-100 år gammel panelvæg opsat på væggen mod porten. I lejligheden på første sal er der 1700-tals vinduer mod gaden, dog med nyere rammer, ellers er parketgulve og døre nye. Køkkenet er placeret mod gården. Skorstenens tidligere plads kan ikke ses. Lejligheden i loftetagen er en korridorlejlighed uden andre ældre detaljer end de i loftshøjde øksehuggede hanebånd med fornaglede skråstivere. Tagværket, der er det oprindelige med fornaglede skråstivere indskåret i spærene med hageblad, er for en stor del bevaret. I den tidligere gavl ses endda krydsgavlsbindingsværk, dog uden tavl. Trappen i den gennemgående forstuegang er en toløbstrappe med rundjernsbalustre og sortmalet håndliste, formentlig fra midten af 1900-tallet.

Sønderportsgades nuværende forløb ligger på samme sted som i 1400-årene, men gaden ligger i dag ovenpå et tre til fem meter højt kulturlag. Gaden er dog meget ældre, for fra 1100-årene og igennem hele middelalderen fungerede Sønderportsgade som én af Ribes hovedfærdselsårer. Sønderportsgade rummer flere af Ribes fineste bindingsværksbygninger, blandt andet en hel række huse fra tiden omkring år 1600 fra hjørnet og vestpå fra Puggaardsgade og Sønderportgade.

Den miljømæssige værdi ligger i, at Sønderportsgade 21Bs har et klart tilhørsforhold til denne bebyggelse – som er blandt Ribes ældste – med sin bindingsværkskonstruktion, materialeholdning og proportioner samt længeformen. Sønderportsgade 21B indgår sammen med nabobygningerne i det historiske gadeforløb og understøtter fortællingen om 1600-årenes Ribe og er derfor af stor betydning for miljøet på det sted.

Den kulturhistoriske værdi ligger i hustypen, som er længehuset, der sammen med gavlhuset var fremherskende i 1500- og 1600-tallets Ribe. Bindingsværkets konstruktion, det kraftige, gode tømmer og håndværkets høje kvalitet er kendetegnende for denne type Ribe-bindingsværk. Det var karakteristisk, at de øvre etager eller stokværk, som de også kaldtes, sprang frem over den underliggende etage. Dette fremspring blev understøttet af de stærkt profilerede knægte, som med deres sparremønster gav facaden liv og dekoration. Bindingsværket på Sønderportgade 21B har de typiske, stærkt profilerede knægte i sparremønster, som giver en stærk virkning i facaden; en raffineret tømmerdetalje, som var særlig populær ved overgangen mellem 1500- og 1600-årene. Hertil kommer, at der på gårdsiden er bevaret et par af højstolperne, selvom de er skåret af over porthammeren. Endelig er tagværket fra opførelsen omkring år 1600 stadig for en stor del intakt, inklusive den i Ribe karakteristiske gavl med krydsende spær. Tavlene i krydsene er taget ud, da tagrummet fortsætter med de fire fag fra naboen, Sønderportsgade 19.

I det indre afspejler plantypen et længehus med gennemgående forstuegang; en tidlig udvikling i dansk boligkultur i bybebyggelser, hvilket også er en væsentlig kulturhistorisk værdi.

Den arkitektoniske værdi ligger for Sønderportgade 21B i ejendommens samlede fremtræden som et markant længehus i kraft af sit taktfaste og rige bindingsværk med stokværksfremspring og de dekorative, sparremønstrede knægte. Der ligger også stor værdi i bygningens meget gamle konstruktionsmetode med højstolper på gårdsiden. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. Det relativt stejle tag, der bæres af det oprindelige tagværk, er med til at give bygningen en profil, som er kendetegnende for bygninger fra 1500- og 1600-årene.

I det indre ligger den arkitektoniske værdi i overetagens synlige loftsbjælker, hvoraf flere har bevaret særligt kraftige skråbånd mellem hanebånd og spær. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning.

Læs videre om

• Bispegade 19, Ribe
• Bredeslippe 9-11, Ribe
• Skibbroen 11 og Smalleslippe 7, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen