Bispegade 19, Ribe ligger på Bispegade 19 i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, Ribe Å samt Torvet, hvor domkirken hæver sig op over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre.

Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber gennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig domkirken og det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden rejste byen sig igen, hvoraf mange bygninger stadig står, blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden. Op gennem 1700- og 1800-årene udførtes en del om- og nybygninger oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De klassicistiske facader præger flere gader, blandt andet Grønnegade og til dels Bispegade. De mindre gader og slipper er kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb. Bispegade kan dateres helt tilbage til 1200-tallet, dog under navnet Sankt Hans Gade efter sognekirken og kirkegården, der lå sydligst i gaden. Den blev dog revet ned i 1558, hvor gaden kaldtes Bispegårdsgade efter den katolske bispegård, der lå i gaden. Efter reformationen fik gaden sit nuværende navn. Mange af bygningerne, der lå i gaden, forfaldt i løbet af 1600- og 1700-årene, hvorfor mange af bygningerne i gaden er opført efter denne periode. Bispegade 19 er opført i 1852 for skomager Grumsen som et hus i to etager, hvor ejerne har boet i stueetagen og førstesalen har været udlejet til en eller to familier. I begyndelsen af 1900-tallet var der gartneri på grunden.

Beskrivelse

Bispegade 19 ligger på den østre side af den brolagte og smalle Bispegade i den sydlige del af det gamle Ribe. Bygningen er en del af en længere husrække og er sammenbygget med nabobygningerne til begge sider. Bygningerne ligger på lange smalle grunde, hvor forhuset danner en mur mod Bispegade og skjuler således de tilknyttede haver, der ligger som små oaser bag bygningsrækken. På grunden er desuden et baghus, som ikke er omfattet af fredningen. Bispegade 19 er en seks fag lang, grundmuret bygning i to etager. Bygningen hviler på en lav sorttjæret sokkel og afsluttes af et rødt teglhængt heltag. I rygningen sidder en muret skorstenspibe med sokkel og krave. I den østlige tagflade sidder en nyere blikkenslagerkvist og i den vestlige sidder to. I begge tagflader ses nyere ovenlysvinduer. Facaden er kalket okkergul og afsluttes mod gaden af en hvidtet sparrenkopgesims og mod gården er hovedgesimsen hvidtet med en let profilering. I etageadskillelsen ses et hvidtet bånd. Mod gaden er vinduerne korspostvinduer og mod gården torammede. Vinduerne er nyere og hvidmalede, hvorunder der sidder en gennemgående, hvidtet sålbænk. På gårdsiden har vinduerne hvidmalede klinkesålbænke. I kvistenes flunker sidder et lille, nyere vindue. I det sydligste fag sidder en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør. Døren er grønmalet og over ses et ældre opsprosset vindue. På gårdsidens vestlige del er et nyere stort vindfang af hvidmalede brædder, hvori der sidder en nyere dør. Nord for vindfanget er en skråtstillet luge i terræn, der fører ned til en mindre fyrkælder.

Det indre fremtræder med en delvis traditionel grundplan med en gennemgående forstue, hvor der er en kvartsvingstrappe, bestående af både ældre og nyere dele, i stueetagen er et køkken mod gårdsiden og en stue mod gaden. Førsteetagen har ligeledes et køkken, der dog vender mod gaden. Loftsetagen er udnyttet med to værelser samt et badeværelse. Der er bevaret flere ældre døre med ældre hængsler, greb og gerichter, desuden ældre indbyggede skabe. Overordnet fremtræder bygningen med nyere interiør, herunder gipspladelofter, linoleumsgulve, og profilbræddelofter. Kælderen fremstår med støbt gulv og let pudset murværk.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed i husrækken på den brolagte Bispegade, hvor bygningen indgår som en integreret del af Bispegade og Ribes ældre bebyggelse og middelalderlige gadestruktur. Dermed bidrager ejendommen væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes gamle bykerne. Til trods for at husrækken er opført af forskellige bygherrer, har de alle indordnet sig det samme facadeudtryk, hvorfor gaden fremstår helstøbt. Hertil kommer pigstensbelægningen og brolægningen og den bagvedliggende gård og have, der er med til at ophøje det traditionelle miljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens opførelse som et grundmuret byhus, der er karakteristisk for bebyggelsen i Ribes mindre gader med bygninger fra 1800-årene. Endvidere knyttes der kulturhistorisk værdi til den repræsentative gadeside med klassicistiske træk, der var datidens foretrukne stilideal. Klassicismen kendetegnes ved den pudsede facade, det vandrette bånd i etageadskillelsen, sparrenkopgesims, vinduernes taktfaste placering, der helt efter datidens ønske er korspostvinduer med friholdte murflader mellem vinduerne samt den tofløjede hoveddør. Hertil kommer den kalkede facade i okkergul, som er karakteristisk for datidens købstadsbyggeri. Endelig har skorstenspiberne kulturhistorisk værdi, da ovne og ildsteder var eneste kilder til opvarmning og madlavning.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede ældre grundplan med den gennemgående forstue med klinker, der tidligere gav adgang til lejlighederne på førstesalen, stuerne mod gaden og det ene køkken mod gården. Desuden kan den mindre kælder, de bevarede ældre fyldingsdøre med de tidstypiske tre fyldinger med ens over- og underfylding i lavformat og midterfylding i højformat, skorstenen og ældre gangtøj og gerichter tilskrives kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det klassicistiske udtryk, som er kendetegnet ved facadens klare og enkle formsprog med den regelmæssige faginddeling, markeringen af de horisontale linjer i form af båndet i etageadskillelsen, den gennemgående sålbænk og hovedgesimsen, der tilsammen skaber en rolig og harmonisk facade og således får den ellers lidt beskedne bygning et værdigt udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links