Sønderportsgade 37, Ribe ligger på Sønderportsgade 37 i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Ribe er landets ældste by. Allerede omkring år 700 samlede vikingetidens købmænd og håndværkere sig på dette sted for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby.

Den centrale del af Ribe er usædvanlig velbevaret. Det middelalderlige gadenet af små, let krogede gader er bevaret intakt med domkirken liggende i midten. En stor del af husene, nogle bygget af mursten, andre i bindingsværk, er fra 15-1600-tallet, og enkelte bygninger er endnu ældre. Byen blev i 1580 hærget af en storbrand, og de fleste af de gamle huse er opført i årene derefter. God byggekvalitet har sammen med den økonomiske krise reddet dem fra nedrivning og brutale renoveringer.

Gavlhuset i Sønderportsgade 37 blev i 1761 omtalt som 11 fag dybt, men blev formentlig opført omkring eller kort efter midten af 1600-årene. Ejendommen rummede oprindeligt købmandsgård med beboelse og lagerlokaler. Der er i årenes løb foretaget mange udvidelser og ombygninger i takt med skiftende behov. Af kælderen under den nyere bygning ved gavlhusets baggavl (hvilket svarer til de fem bageste fag i det 11 fag dybe gavlhus) er nordmuren middelalderlig, mens de øvrige mure har renæssancekarakter og således meget vel kan være fra samme tid som gavlhuset. De fem fag over kælderen blev nedbrudt omkring 1810 og erstattet af en grundmuret bygning i en etage, men den nuværende (ikke-fredede) bygning er nok fra midten af 1800-tallet. Det 5½ fags langhus var oprindeligt på seks fag ud mod Sønderportsgade og blev formentlig først opført i sidste del af 1600-årene, for i grundtaksten fra 1682 ser det ud til, at hjørnegrunden er ubebygget. Sidebygningen mod Sviegade blev i 1761 omtalt som et 22 fag langt bindingsværkshus i én etage. I 1771 var dette hus blevet forlænget til 35 fag. I 1783 må de 10 nordligste fag nærmest Sønderportsgade være blevet forhøjet til to etager. Disse 10 fag må være identiske med den nuværende sidebygning, bortset fra at det sydligste af disse fag forsvandt før 1817.

I 1856 blev ejendommen opdelt i tre dele: den nuværende matrikel nr. 233 a med gavlhuset og langhuset mod Sønderportsgade og den nifags sidebygning mod Sviegade, den nuværende matrikel nr. 232b, c og e langs Sviegade samt nuværende matrikel nr. 234 mod Sønderportsgade. Ribe Turistforening (nu Gammelt Præg) købte ejendommen den 1. maj 1990 af boet efter Helga Husted Knutzen. Ejendommen indeholdt dengang en nedlagt købmandsbutik og seks umoderne lejligheder. I 1994 blev ejendommen indrettet til ti moderne indrettede lejligheder.

Beskrivelse

Den statelige, gamle hjørnebebyggelse ligger ud til Sønderportsgade og Sviegade. Huset består af et gavlhus på seks fag med det sjældent bevarede træk med tre udkragede stokværk og et tilhørende langhus på yderligere seks fag. Langs Sviegade er der yderligere påbygget et sidehus på ni fag bindingsværk. Ejendommen indeholder en række beboelseslejligheder.

Mod Sønderportsgade står bindingsværket sorttjæret med mønstermurede tavl i mørkerøde tegl, mens længen mod Sviegade er hvidkalket over stok og sten. Alt bindingsværket mod gaden er i kraftigt egetømmer. Langhuset mod Sønderportsgade har en enkel underfacade med stolper og nyere tavl – der for en stor del skyldes, at det er en tilbageføring efter en periode med store butiksruder, mens gavlhusets udkragede overetage har udskårne fyldholte og bæres af glatte konsolknægte, mens siderne har højstolper. Tavlene i stueetagen er udmurede med store røde sten lagt i mønster. Det rige bindingsværk har løsholte, skråstivere og gavlhusets øverste gavlfelt har krydsende skråstivere – endnu et sjældent bevaret træk. Tagfladerne er ubrudte mod Sønderportsgade, mens der er enkelte tagvinduer imod Sviegade, hvor der i rygningen også ses en enkelt skorsten med sokkel og krave. Vinduerne er torammede med enten tre eller seks til ti ruder i underetagen, mens overetagens vinduer er kvadratiske vinduer med ni ruder. Vinduerne er mestendels nyere, men traditionelt udført med kitfals. I gavlhuset er en tofløjet, flammeret dør med et halvcirkelformet vindue over. I Sviegade-sidebygningen er der i det sidste fag en bred, grønmalet revleport med ganglåge. Over porten oplyser et stort, bemalet træskilt: A. Husted Knutzen. Selve portrummet har bræddeloft og står hvidmalet med kalkede vægge samt pigstensbelægning.

Mod gården bag gavlhuset er der et grundmuret to fag langt og to etager smalt højt sidehus, som fortsætter i et enetages, noget yngre og meget bredt sidehus med teglhængt heltag med halvvalm. Sidstnævnte sidehus er ikke fredet. Sidebygningen langs Sviegade står i rødmalet bindingsværk mod gården og har en åben svalegang på de stærkt udkragede, nyere bjælker. Svalegangens stolper og bræddebeklædning er nyere. Dørene mod gården er alle nyere, bræddeklædte og hvidmalede trædøre, enkelte med kantstillet rude. Vinduerne er overvejende to- eller enrammede med tre ruder i hver ramme. Også de er nyere, dog er der et enkelt gammelt, firerammet vindue med små ruder i sidehuset. Rammerne er i dag hængslet på lodposten, men der sidder håndsmedede stabler på karmen. Hen mod gården, er der i tagfladerne dels tudsten, dels enkelte ovenlysvinduer.

I det indre er en diele/dørns bag den istandsatte tofløjede og beklædte, flammerede hoveddør med et overstykke, hvori er et halvcirkulært vindue, opdelt af fire sprosser. En del af den ældre beslåning er bevaret, og døren må stamme fra 1700-tallet. Den store forstue/dørns har nyere klinkegulv, hvidmalede vægge og fritliggende, grønmalede bjælker og bræddeloft. I bagvæggen er der en ældre, tofløjet fyldingsdør med dobbelte slaglister. Til venstre er der opgang til overetagen ad en tidlig 1700-tals trætrappe, der også er grønmalet og med mørkferniserede, slidte trin. Under trappen er der nedgang til kælderen, som har et ældre gulv med pigsten og kvadratiske fliser, og hvor de kraftige bjælker langs de murede og pudsede vægge er understøttet af en kraftig stolpe med skråstivere.

Lejlighederne er indrettet i nyere tid og har en rumfordeling, som svarer til moderne boliger med køkken og badeværelser. Hertil kommer nyere gulve, efterisolerede ydervægge og glatte lofter, enkelte steder med indklædte, synlige bjælker; dog er der bevaret en række fine 1700-tals døre med en stor fylding og fladstafprofileret ramtræ og en beslåning og messingkasselåse af samme alder. Der er i længen mod Sviegade bevaret vinduer med rundpost, som også må dateres til 1700-tallet.

Miljømæssig værdi

Sønderportsgades nuværende forløb ligger på samme sted som i 1400-årene, men gaden ligger i dag ovenpå et 3 til 5m højt kulturlag. Gaden er dog meget ældre, for fra 1100-årene og igennem hele middelalderen fungerede Sønderportsgade som én af Ribes hovedfærdselsårer. Sønderportsgade rummer flere af Ribes fineste bindingsværksbygninger, blandt andet en hel række huse fra tiden omkring år 1600 fra hjørnet og vestpå fra Puggaardsgade og Sønderportgade.

Den miljømæssige værdi ligger i Sønderportsgade 37s klare tilhørsforhold til Ribes ældste bebyggelse med sin bindingsværkskonstruktion, materialeholdning og proportioner samt gavl- og langhusform. Den indgår sammen med nabobygningerne i det historiske gadeforløb og understøtter fortællingen om 1600-årenes Ribe og er derfor ekstra betydningsfuld for miljøet på det sted.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ligger i hustypen, som er gavlhuset, der var fremherskende i 1500- og 1600-tallets Ribe. Bindingsværkets konstruktion, det kraftige, gode tømmer og håndværkets høje kvalitet er kendetegnende for denne type Ribe-bindingsværk. Det var karakteristisk, at de øvre etager eller stokværk, som de også kaldtes, gik ud over den underliggende etage. Dette blev understreget af de stærkt profilerede knægte eller i dette tilfælde, glatte konsolformede knægte, som giver facaden liv og dekoration. Bindingsværket på Sønderportgade 37 har endvidere bevaret de krydsstillede skråstivere i spidsgavlen, en stærkt dekorativ bindingsværksdetalje. På gårdsiden har der været højstolper, men de er i dag erstattet af grundmur. Anlægget afspejler til dels sin fortidige anvendelse som købmandsgård med beboelse og lagerlokaler.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ligger for Sønderportgade 37 i ejendommens samlede fremtræden som en markant hjørneejendom og i det taktfaste og rige bindingsværk med stokværksfremspring med konsolknægte og krydsstillede skråstivere i det øverste gavlfelt. Der ligger også stor værdi i bygningens meget gamle konstruktionsmetode med højstolper (i dag bortskåret for den nedre dels vedkommende) på gårdsiden. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. Den flammerede hoveddør mod Sønderportsgade, som i en periode sad i det yderste fag til højre, er også en del af den arkitektoniske værdi.I det indre ligger den arkitektoniske værdi hovedsageligt i forstuen, hvor den gamle trappe er i det bagerste hjørne. Trappens konstruktion, særligt trin og håndliste samt mæglere, er et fint bevaret eksempel på en senbarok trappe.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links