Præstegade 28-30 og Korsbrødregade 28, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger – oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

I 1761 omtales et 11 fag langt bindingsværkshus på grunden med gavlen mod Præstegade og langsiden langs Korsbrødregade. I 1763 blev der opført en otte fag lang bindingsværksbygning til våninger langs Præstegade. Begge bygninger blev grundmuret mod gaderne omkring 1837, og i 1839 blev langhuset langs Korsbrødregade ligeledes grundmuret mod gården. I 1841 blev der opført en grundmuret stald og ladelænge langs grundens sydøstre skel, der blev sammenbygget med Præstegadelængen. Præstegadelængen blev dog nedtaget i 1846, for at blive genopført i forbindelse med en ny gadegavl på stald-ladelængen. Efterfølgende blev stald-ladelængen nedrevet og kun den del nærmest Præstegade blev bibeholdt og ombygget til beboelse, som det ses i dag.

Ejendommen, der består af to sammenbyggede forhuse placeret i skel til gaderne og en bagvedliggende gårdsplads med nyere udhuse, er beliggende på hjørnet af Præstegade og Korsbrødregade i Ribes gamle bykerne. En nyere port forbinder forhuset langs Korsbrødregade (herefter kaldet Korsbrødregadehuset) med en nyere garagebygning ind mod nabohuset. Et nyere stakit mellem forhuset langs Præstegade (herefter kaldet Præstegadehuset) og nabobygningen afgrænser grunden mod syd. Gårdspladsen er delvist belagt med pigsten ligesom en pigstensbelægning omkranser bygningerne.

Begge forhuse er opført i en etage i grundmur over en lav, sorttjæret sokkel og bindes sammen af et rødt tegltag med halvvalmede gavle mod Præstegade helgavle mod gården. I rygningerne er to skorstenspiber i røde sten med sokkel og krave. Mod Korsbrødregade er en blyinddækket kvist med trekantfronton og mod Præstegade et nyere tagvindue, ligesom der er enkelte nyere tagvinduer mod gården. Murene mod gaden er i blankt, rødt murværk, mens de øvrige sider er behandlet med jernvitriol. Murværket mod gaden og langsiderne mod gården afsluttes af en hvid hovedgesims. I murværket er flere smedede murankrer og klægsten (soltørrede sten), og i flere af gavlene er der nyere, traditionelt udførte revleluger med vinduer bagved. I murene er der flere. Langs Præstegade er en tofløjet, blåmalet fyldingsdør med et ældre, mønsteropsprosset overvindue samt en fyldingsdøre med ruder i den øverste fylding, og langs Korsbrødregade er en revledør med et nyere tredelt overvindue. Fra gården er der adgang til hvert forhus via nyere, men traditionelt udførte revledøre – den ene med et nyere, tredelt overvindue, den anden er udført som halvdør. Forhusenes vinduer er nyere, men traditionelt udførte, hvidmalede vinduer med koblede rammer i lige og buede stik. Mod gaderne er vinduerne af korsposttypen med todelte underrammer, mod gården er de torammede og tredelte. Langs Korsgade er en lille åbning til kælderen aflukket med en nyere skodde.

Forhusene er bygget sammen i det indre og er begge indrettet til to boliger. Boligerne er indrettede med stuer mod gaderne og køkkener og badeværelser mod gården. Værelserne er placeret mod gården og i tagetagen. I alt er der tre forstuer, hvoraf den i Korsbrødregadehuset formentlig har været gennemgående, men nu brydes af et mindre badeværelse. Det indre er præget af traditionelle overflader bestående af klinke-, træ- og plankegulve, tapetserede eller pudsede vægge og lofter samt ældre, synlige bjælkelag med loftbrædder. Endvidere ses bræddebeklædte og gipsbeklædte vægge og lofter i tagetagen samt få ældre hanebånd. Der er bevaret enkelte ældre fyldingsdøre med hængsler, gerichter og greb, ligesom der ses ældre fyldingsdøre med nye hængsler og greb samt en ældre revledør. Fra køkkenet i den ene bolig er der adgang til en mindre kælder via en gulvlem og en støbt trappe. Kælderen fremtræder med støbt, gråmalet gulv, hvidpudsede murede vægge og pladebeklædt loft.

Den miljømæssige værdi for Præstegade 28-30 og Korsbrødregade 28 knytter sig til den markante beliggenhed på hjørnet af de smalle og let svungne Præstegade og Korsbrødregade, der er nogle af de ældste gader i bykernen med oprindelse i det middelalderlige gadenet. Bygningerne skaber en markant overgang fra Præstegades varierende længehuse, hvor husene flere steder er højere end gaderummet er bredt, til den bredere Korsbrødregade. Bygningernes halvvalmede gavle og de lange sider i rødt murværk udgør endvidere en karakterfuld del af det ældre gadebillede i Ribe.

Den kulturhistoriske værdi for Præstegade 28-30 og Korsbrødregade 28 knytter sig i det ydre til de tydelige spor fra husenes udvikling samt til murenes klægsten. Udviklingen ses blandt andet i forhusenes sammensatte form, hvor facaden mod Præstegade har symmetrisk placerede gavle, hvoraf den ene hører til Korsbrødregadehuset, mens den anden stammer fra den nu nedrevne stald-ladelænge, ligesom også helgavlen mod gården vidner om, at der er nedrevet dele af den tidligere tilstødende stald- og ladelænge. Hertil kommer de traditionelt udførte læsseluger, der afspejler den tidligere brug af tagetagen til opmagasinering. De grundmurede sider i blank, rød mur med profileret, hvidtet hovedgesims og korspostvinduer er typiske for sydvestjysk købstadsklassicisme i modsætning til de jernvitriolbehandlede gårdsider, som var typiske for grundmuringstidspunktet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning med stuer mod gaden og køkkener og værelser mod gården samt til den lille kælder og den næsten gennemgående gang i Korsbrødregadehuset. Hertil kommer de ældre konstruktioner, dørene med alle detaljer og loftstigen, ligesom de traditionelt udførte bygningsdele og den traditionelle materialeholdning vidner om bygningernes alder.

Bygningernes arkitektoniske værdi knytter sig til det samlede, helstøbte anlæg bestående af de sammenbyggede enetages forhuse med det dominerende tegltag med to skorstenspiber i rygningen. Gavlen giver bygningen en karakterfuld fremtræden, mens facadernes blanke murværk bestående af både brændte og soltørrede sten har en rig stoflighed, der står i kontrast til den sorte sokkel og den gennemgående, hvidtede gesims.

Læs videre om

• Puggaardsgade 5, Ribe
• Sønderportsgade 1, Ribe
• Sønderportsgade 20, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen