Sønderportsgade 1, Ribe

Ribe er landets ældste by. Allerede omkring år 700 samlede vikingetidens købmænd og håndværkere sig på dette sted for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536 da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby.

Den centrale del af Ribe er usædvanlig velbevaret. Det middelalderlige gadenet af små, let krogede gader er bevaret intakt med domkirken liggende i midten. En stor del af husene – nogle bygget af mursten, andre i bindingsværk – er fra 1500 og 1600-tallet, og enkelte bygninger er endnu ældre. Byen blev i 1580 hærget af en storbrand, og de fleste af de gamle huse er opført i årene derefter. God byggekvalitet har sammen med den økonomiske krise reddet dem fra nedrivning og brutale renoveringer.

Det syvfags bindingsværksforhus i to stokværk med sparremønstrede knægte og indkørselsport blev formentlig opført omkring år 1600 med østgavlen op mod et femfags bindingsværkshus i to stokværk, der var opført omkring 1590. Mellem 1761 og 1781 blev de to huse lagt sammen til én ejendom. I 1783 blev der langs gårdsiden opført en nifags udbygning med halvtag, hvoraf en del er bevaret. I slutningen af forrige århundrede blev de tre fag af femfagshuset skilt fra og nedrevet. Gadesidens underetage blev formentlig omkring år 1900 omsat i grundmur, men den blev i 1987 ført tilbage til stolpekonstruktion med knægte; alt udført på en måde, så det er tydeligt, at der er tale om nye bygningselementer. Der blev udført den nye, hvidmalede dør i det østligste fag, hvor der oprindeligt har været en portåbning, hvilket stadig kan ses i forhusets bagmur, som i dag findes inden døre i udbygningen på bagsiden.

Det ærværdige bindingsværkshus i Sønderportsgade 1 ligger med gavlene op mod nabohusene. Nabohuset i østenden er betydeligt yngre og af ganske andre proportioner end Sønderportsgade 1. Mod gårdsiden er et nyere udskud, og i den pigstenslagte gård ligger et lille, grundmuret udhus med et stejlt heltag af røde vingetegl. Udhuset er ikke fredet. Mellem udhuset og forhuset er en muret væg ind mod naboen. Muren er berappet, men det ses, at der er anvendt ganske store teglsten i murstykket op mod udhuset. Bag udhuset er en lille have.

Forhuset er i to etager og ni fag bindingsværk, hvoraf de to østligste fag stammer fra et nu nedrevet fem fag langt nabohus. Heltaget er teglhængt og har en skorsten med sokkel og krave i rygningen. Taget har stort udhæng over gaden og er uden tagrende. Over en sorttjæret sokkel med synlige syldsten står bindingsværket, som i underetagen er rekonstrueret i nyere tid. Den udkragede overetage, hvor det oprindelige bindingsværk er bevaret, er båret af sparremønstrede knægte. Kun to af de oprindelige knægte er bevaret omkring portfaget. Overetagens stolper er også forsynet med sparremønstrede knægte. Der er mørkrød kalkning over stok og sten på facaden. Den del af vestgavlen, som ikke er skjult af den lavere nabobygning, har synligt, kompositionsfarvebehandlet bindingsværk og et enkelt torammet vindue. Mod gården er bindingsværket sorttjæret og tavlene gulkalkede. Portrummets gulv er dækket af pigsten. Portrummet har hvidkalkede vægge og rødkalket loft, som synes pudset, og der er en nyere portfløj ind mod gården.

De to smallere fag fra det tidligere nabohus i øst består af en ældre type bindingsværk med muleformede bjælkeender, der bærer en overgangsfod med hulkehlsnit, og hvor stolper og fyldholter ydermere er dekoreret med de karakteristiske, udskårne halvcirkulære rosetter. De to fags konsolformede knægte er dekoreret med akanthusblade; der er tydeligvis tale om renæssancedekorationer. Vinduerne mod gaden er hvidmalede; butiksvinduer af stål med seks ruder i underetagen og torammede vinduer i overetagen med tre ruder i hver ramme. Der er en nyere fladbuet, tofløjet rammedør med overvindue i østenden, mens der i de to vestligste fag sidder en stor, tofløjet port med ganglåge, og hvor feltet over døren har dekorative udskæringer. Porten er mørkeblå og stafferet med rødt, gult og lyseblåt. På gårdsiden er den traditionelle højstolpekonstruktion, som dog er delvis skjult bag det lavere, murede udskud med halvtag. Huset er indrettet til boliger.

Det indre er sat gennemgribende i stand i gedigen kvalitet. En del af de fritliggende bjælker mellem stuen og første sal har kraftige staffer på hjørnerne, og på førstesalen er der bevaret kopbånd mod havesidens højstolper. Under den vestre del af huset er en mindre, muret kælder med muret bænk, støbt gulv og I-jern, som bærer det overliggende gulv. Fra portrummet er der adgang til et trapperum, hvor en moderne trætrappe fører op til første etage. Mod gaden ligger en række stuer, mens der mod gården er de sekundære funktioner. Vinduerne er generelt nyere, men traditionelt udformede. Der er enkelte tofyldingsdøre og én enfyldingsdør, som kan være fra midten til sidste del af 1700-årene. Dørene er dog omhængslede, og indfatningerne er nok nyere. Alle interiører er dog udført traditionelt med synligt, oprindeligt bjælkelag, nyere brædder over bjælkerne, enkelte malede bræddevægge og nyere plankegulve. Sammenbygningen mellem de to gamle forhuse giver sig blandt andet til kende i niveauspring.

Tagværket er ældre med hanebånd, men ikke oprindeligt. Taget er hverken understrøget eller med undertag.

Sønderportsgades nuværende forløb ligger på samme sted som i 1400-årene, men gaden ligger i dag ovenpå et 3 til 5m højt kulturlag. Gaden er dog meget ældre, for fra 1100-årene og igennem hele middelalderen fungerede Sønderportsgade som én af Ribes hovedfærdselsårer. Sønderportsgade rummer flere af Ribes fineste bindingsværks-bygninger, blandt andet en hel række huse fra tiden omkring år 1600 fra hjørnet og vestpå fra Puggaardsgade og Sønderportgade.Den miljømæssige værdi ligger i, at Sønderportsgade 1 tydeligt hører til Ribes ældste bebyggelse med sin bindingsværkskonstruktion, materialeholdning og proportioner samt længeformen med portrum i gavlen. Bygningens placering på dette centrale sted i byen gør den ekstra betydningsfuld for miljøet her.

Den kulturhistoriske værdi ligger i hustypen, som er længehuset, der sammen med gavlhuset var fremherskende i 1500- og 1600-tallets Ribe. Bindingsværkets konstruktion, det kraftige, gode tømmer og håndværkets høje kvalitet er kendetegnende for denne type Ribe-bindingsværk. Det var karakteristisk, at de øvre etager eller stokværk, som de også kaldtes, sprang frem over den underliggende etage. Dette fremspring blev understøttet af de stærkt profilerede knægte, som med deres sparremønster gav facaden liv og dekoration. Bindingsværket på Sønderportgade 1 har endvidere bevaret de særligt dekorative rosetter, som fremkommer ved, at stolpe og små skråstivere udskæres til en samlet figur, der ligner en blomst eller måske er et muslingeskalsmotiv, en raffineret tømmerdetalje, som var særlig populær ved overgangen mellem 1500- og 1600-årene. Hertil kommer højstolperne på gårdsiden, hvoraf flere stadig er bevaret og viser sig ved de synlige kopbånd indendøre.

Den arkitektoniske værdi ligger for Sønderportgade 1 i ejendommens samlede fremtræden som et markant længehus i kraft af sit taktfaste og rige bindingsværk med stokværksfremspring og de dekorative rosetter og akanthusprydede knægte. Der ligger også stor værdi i bygningens meget gamle konstruktionsmetode med højstolper med kopbånd på gårdsiden. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning og det ubrudte tegltag. Den festlige port udtrykker en dekorationsglæde og håndværksmæssigt kunnen og er en væsentlig arkitektonisk værdi. I det indre afspejler plantypen, længehus med port, en tidlig udvikling i dansk boligkultur i bybebyggelser, hvilket også er en væsentlig kulturhistorisk værdi.I det indre ligger den arkitektoniske værdi i overetagens mange relativt små rums proportioner, i de indvendige døre af høj alder samt i de profilerede loftsbjælker og synlige kopbånd.

Læs videre om

• Sortebrødregade 5, Ribe
• Sønderportsgade 3, Ribe
• Toldboden, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen