Sortebrødregade 5, Ribe

Sortebrødregade 5, Ribe ligger på Sortebrødregade 5 i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Det 12-fags bindingsværkshus langs Kølholts Slippe og den tidligere portbygning langs Sortebrødregade er opført 1582-83 som følge af genopbygningen efter storbranden i Ribe 1580. Bygningen var dengang et gavlhus med en udkraget gavl mod Sortebrødregade. Konstruktionen var den for perioden karakteristiske med udkragede etager mod slippen og på gårdsiden højstolper med indvendige kopbånd. Den synlige, stejle gavl mod åen blev i gavltrekanten dekoreret med krydsende stikspær. Omkring 1817 blev gadesiden og underetagen i de fem først fag langs Kølholts Slippe grundmuret, men det nuværende udseende mod Sortebrødregade stammer fra en ombygning i slutningen af 1800-årene, hvor hoveddør og vinduer blev fornyede, og hvor grundmuren blev dækket af et kvaderfuget pudslag. I forbindelse hermed, eller endnu senere, blev tagfladen mod Sortebrødregade omlagt med skifer. Måske på samme tidspunkt blev fem fag af gårdsiden nærmest åen ændret til grundmur i stueetagen og således står gårdsiden i dag. På et foto af Hugo Matthiesen fra 1917 ses det, at bygningen har stået kalket i en lys tone over stok og sten, men interessen for materialerne medførte, at kalken blev renset af og bindingsværkstømmeret trukket op med stenkulstjære.

I 1993 blev der gennemført en tagomlægning til røde vingetegl og alle vinduerne blev sat i stand. Ved samme lejlighed blev gavlen mod Sortebrødregade kraftigt repareret, men afsluttet med kvaderopstreget puds, således som den står i dag.

Beskrivelse

Sortebrødregade indgår i den østlige husrække i gaden og går om hjørnet mod den smalle slippe ned til åen, Kølholts slippe. Bygningen hører under museet og indeholder en butik i stueetagen og delvis på førstesalen, hvor der også er en lille lejlighed ud mod Sortebrødregade.

Bygningen er et gavlhus i to etager, bestående af 12 fag bindingsværk, der nu er delvis grundmuret og har teglhængt heltag med helvalm mod gaden. I rygningen er to skorstenspiber med sokkel og udkragning. Mod Kølholts Slippe afsluttes taget uden tagrende. Gavlen på seks fag mod Sortebrødregade og det første fag mod Kølholts Slippe er grundmuret, pudset og med en fin kvadermarkering i pudsen. Soklen er sorttjæret, murfladen gulkalket, den profilerede gesims er også gul. På første etage sidder torammede, hvidmalede vinduer i fladbuede stik, mens der i stueetagen er butiksvinduer af støbejern med seks ruder i hver ramme, ligeledes med fladbuede stik. Stueetagens grundmur er i de to nordligste fag trukket tilbage, således af de udkragede bjælker med rundet profil er synlige. I dette tilbagetrukne felt er to døre: en tofløjet hoveddør og en dør til en gennemgående forstuegang, der fører om til gården. Den tofløjede hovedindgangsdør har fire, næsten kvadratiske fyldinger, hver indrammet af fire beslagknopper (i træ) og har et overvindue med to sæt krydslagte sprosser; alt malet mørkegrønt. Døren til den gennemgående forstuegang har fem fyldinger og ligeledes et overvindue med krydslagte sprosser. Begge døre har et bredt bundstykke af eg med en rundet granitflise foran. På facaden mod Sortebrødregade er desuden opsat en gammel lygtetype samt et udhængsskilt, ligesom der er bevaret et gadespejl på et vindue i første etage.

Langsiden af bygningen mod Kølholts slippe er således beskaffen: de syv fag nærmest Sortebrødregade er for underetagens vedkommende grundmurede over en let fremspringende, sorttjæret sokkel. Herover består førsteetagen af kraftigt bindingsværk med bjælker, fodrem, stolper med skråstivere, men uden løsholte. Tavlene er delvis mønstermurede. De sidste seks fag af bygningen står i bindingsværk i begge etager og har en ganske høj, muret sokkel med affaset kant op mod den kraftige fodrem. Herover er stolper med skråstivere, men også her uden løsholte. Tavlene er dekorativt mønstermuret. Første etage er udkraget og understøttet af sparremønstrede knægte, som gentages oppe ved tagremmen.

Vinduerne mod Kølholts Slippe er i stueetagen ældre, en- eller torammede med otte ruder i hver ramme. Vinduerne på første etage er torammede med tre ruder i hver ramme. Desuden er en ældre, højtsiddende, lys berlinerblå revledør, som har været anvendt til at lempe varer ind ad en slidske. Baggavlen ud mod åen står også i bindingsværk med krydsende spær i gavltrekanten, som det kendes fra andre bygninger i Ribe. Gårdsidens højstolper er skåret bort ud for stueetagen og erstattet med grundmur, der er pudset og gulkalket. Bindingsværket her er uden skråstivere og har løsholte. Her findes adskillige vinduer, nogle nye, andre ældre, firerammede i stueetagen og torammede på første etage. En dør i stueetagen er ældre og med overvindue. Der sidder også et dørparti på første etage. Alt træværket er rødmalet.

I det indre står bygningen i dag som med store, åbne rum i stueetagen, hvorfor den oprindelige planløsning ikke umiddelbart er til at erkende. I dag er der adgang til butikken i stueetagen fra entreen bag den tofløjede hoveddør. I entreen ligger også trappen til første etage. Trappen slynger sig i en ovalform opad og har indstemte trin med pålagte slidtrin, drejede balustre og en kraftig mægler på klodstrinet. Trappen er formentlig kommet til i slutningen af 1800-tallet, måske i sammenhæng med indretningen af lejligheden på første etage ud mod Sortebrødregade.

De indvendige overflader består af ældre bræddegulve, pudsede vægge og fritliggende bjælker, vekslende med pudsede lofter. Gulvene ligger i forskellige niveauer. På første etage er bindingsværkkonstruktionen yderligere tydelig, idet ydervæggenes højstolper, toprem, tværgående bjælker med gamle loftbrædder og kopbånd ses ind mod gården. Der er tydeligvis anvendt egetræstømmer til hovedkonstruktionen. Den stejle tagkonstruktion med hanebånd har adskillige ældre dele, særligt ned mod gavlen mod åen. I forhusets tagetage er der lagt undertag og der er enkelte ældre, bræddeafdækkede værelser under taget. Vinduerne på første etage har riflede poste og poste med hulkehl i lejligheden, rammerne er ældre, beslåningen ligeså. Der er en række en- og trefyldingsdøre i bygningen, hvor de ældste må være fra 1700-tallet og frem. De yngste synes at være fra begyndelsen af 1900-årene.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ligger i, at Sortebrødregade 5 hører til blandt de ældste huse i Ribe med sin bindingsværkskonstruktion, materialeholdning og proportioner. Dens placering langs den særegne slippe ned til åen, gør den sammen med Sortebrødregade 7 ekstra betydningsfuld for miljøet på det sted.Sortebrødregade er en af de ældste gader i bykernen med oprindelse i det gamle middelalderlige gadenet. Sortebrødregade 5 indgår i gadens husrække af varierende længe- og gavlhuse, hvor husene flere steder er højere en gaderummet. Bygningens fremtræden i svært og righoldigt egebindingsværk og murede tavl, knægtbåret øvre stokværk og teglhængt tag udgør således en væsentlig og integreret del af Ribes historiske centrum.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ligger i hustypen, som er gavlhuset, der var fremherskende i 1500- og 1600-tallets Ribe. Bindingsværkets konstruktion, det kraftige egetømmer og håndværkets høje kvalitet er kendetegnende for denne type Ribe-bindingsværk. Det var karakteristisk, at de øvre etager eller stokværk, som de også kaldtes, gik ud over den underliggende etage. Dette blev understreget af de stærkt profilerede knægte, som med deres sparremønster gav facaden liv og dekoration. Hertil kommer højstolperne på gårdsiden, som i dag er afskåret i højde med stueetagen, men der ses stadig spor inde i huset mod gården efter fjernede og bevarede kopbånd, som hører sammen med denne konstruktionstype. Hertil hører også murværket, der er meget sammensat, men stadig har fine mønstermuringer i tavlene, som udtrykker en dekorationsglæde og variation i udtrykket.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til ombygningen af facaden i 1817, hvor husets ansigt mod gaden ændres til et klassicistisk præget udtryk med en pudset facade med kvaderpudsning og store, moderne butiksvinduer i støbejern. Den dobbeltfløjede indgangsdør med beslagsmarkeringer fortæller om klassicismens interesse for antikke detaljer.

Bygningens oprindelige planløsning kan ikke umiddelbart aflæses i dag. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de originale og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trappen til første etage, de ældre bræddegulve, konstruktioner i bindingsværk, det synlige bjælkelag med brædder imellem, fyldingsdøre og revledøre med hængsler, stabler, låsekasser og ældre greb samt ildstedet i kælderen.

Arkitektonisk værdi

Bygningen er en spændende sammensætning af gavlhusets solide bindingsværkskonstruktion ned langs Kølholts slippe med den 1800-talsprægede, pyntelige, kvaderpudsede facade med den romerske hoveddør mod Sortebrødregade. Beslagknopperne af træ er et lavmælt citat af antikkens bronzebeklædte døre. Murværket i slippen er hårdt afrenset, men står med et farvespil og mønster, petringer og spor efter tidligere muråbninger og med tilmuringer, som tilsammen giver en levende og varieret virkning.

Bygningskonstruktionen med højstolper mod gården med de indvendige kopbånd, og mod slippen facadens stolpetakt med dobbelte skråstivere, samt tavlenes omhyggelige mønstermuring og de knægtbårne stokværksfremspring er af stor arkitektonisk værdi. Knægtene er høvlet i sparremønster og hele konstruktionen er udtryk for en dygtighed i udførelsen og gedigenhed i materialerne, som er af stor arkitektonisk værdi.

Bygningen står i det indre med de rå vægge og blotlagte konstruktioner og fortæller om de forskellige materialers karakter: de krogede bjælker, taphuller, store munkesten i nogle af tavlene, meget små sten i andre tavl. De gamle, sodsværtede loftsbrædder og de kraftige kopbånd med hagebladssamlinger bidrager yderligere til bygningens karakterfulde og oplevelsesrige indre.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links