Kapellangården, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger, oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Kapellangården blev opført i 1576 som embedsbolig for kapellanen ved domkirken Mads Nielsen og hans familie. Bygningen blev opført i to stokværk i bindingsværk af kraftigt egetømmer. I det indre var bygningen indrettet med en repræsentativ og højloftet stueetage bestående af et firefags alrum med åbent ildsted, et tofags fremgulv (forstue) med trappe til første etage samt en firefags sal, hvorunder der lå en kælder, formentlig fra det tidligere hus på grunden. Salen blev brugt af kapellanen til modtagelse af gæster. På den mere lavloftede første etage var der soveværelser og pigeværelser. Naglehuller i dørstolperne fortæller at den oprindelige døråbning har været rundbuet. Gårdsiden var oprindeligt udført som højstolpekonstruktion men blev siden grundmuret ud for stueetagen.

I 1580 blev Ribe by hærget af en storbrand, men kapellanboligen undgik flammerne. I 1680 gennemgik bygningen en større reparation og i 1695 blev stråtaget udskiftet med teglsten, men herudover stod bygningen næsten uforandret frem til 1875. Kapellanboligen blev i 1826 udvidet med to staldlænger.

I 1860 blev det besluttet at domkapellanen, der også fungerede som sognepræst i Seem Sogn, skulle flytte til Seem præstegård, hvorefter kapellangården blev sat på auktion af Ribe by og overgik til privat eje. Herefter havde bygningen skiftende ejere og blev brugt til udlejningsformål, hvilket medførte skiftende indretning og ombygninger til flere værelser og lejligheder, ildsteder, køkkener og toiletter. Endvidere blev der isat større vinduer, hvilket medførte ændringer i bindingsværket. I 1970erne var kapellangården indrettet til fire lejligheder. Efter et ejeskifte blev bygningen gennemgribende istandsat i slutningen af 1970erne, hvor det ydre og indre så vidt muligt blev ført tilbage til det oprindelige udseende. Facaden blev restaureret med genbrugsmaterialer, gårdsidens midterste halvdel blev udskiftet mens den resterende del blev restaureret.

Kapellangården er beliggende i Præstegades vestre husrække tæt på Ribe Domkirke i den gamle bykerne. Forhuset er mod nord bygget sammen med et sidehus. Bag forhuset er en pigstensbelagt gårdsplads, der indrammes af sidehuset og et tilstødende vinkelformet udhus. Bagerst på grunden er en have. Kun forhuset er omfattet af fredningen.

Bygningen er 12 fag lang og to stokværk høj, opført i svært egebindingsværk under et rødt, teglhængt heltag. I rygningen er to murede skorstenspiber med sokkel og krave, og i tagfladen mod gården to nyere tagvinduer af jern. Taget afsluttes af sorte vindskeder, og gavltrekanterne er beklædte med sorte brædder. Bindingsværket er sorttjæret og hviler på en sorttjæret og pudset sokkel. Facadens øvre stokværk er udkraget og støttes ligesom tagskægget af knægte med en skråtstillet profilering på forsiderne, mens de forneden har æselrugsbue. Tavlene er i munkesten af varierende størrelse og enkelte tavl er mønstermurede. De nederste tavl i hvert stokværk har dobbelte skråstivere. I de to søndre fag er en portgennemkørsel med en ældre, tofløjet revleport med en gående revledør med ældre hængsler, stabler og greb. Portrummet har støbt gulv, sorttjæret bindingsværk over en sorttjæret sokkel af syldsten og synlige loftsbjælker med et hvidpudset loft imellem. Gårdsiden er mestendels grundmuret og hvidmalet over en lav, sorttjæret sokkel. Kun portpartiet står i sorttjæret bindingsværk med højstolpekonstruktion og dobbelte skråstivere, ligesom også tagremmen er sorttjæret i hele gårdsidens længde. Den nordre gavl er grundmuret, pudset og sorttjæret op til bjælken over stueetagen. Herover er der sorttjæret tømmer og tavl af røde teglsten. Den søndre gavl har en delvist bevaret fodrem og sorttjæret tømmer, mens tavlene står dels hvidkalkede, dels i blank, rød mur. I facaden leder to trin i granit til en ældre, grønmalet hoveddør, der er en revledør belagt med profilerede lister med et smalt gående sideparti samt et ældre, firdelt overvindue. Over døren er en grønmalet dørhammer med Ribes byvåben stafferet i rød og blå og inskriptionen Anno 1576 samt påskriften Restaureret 1977. Fra gården er der adgang via en nyere, men traditionelt udført, todelt og grønmalet revledør med to små kvadratiske ruder. Vinduerne er nyere, men traditionelt udført. I stueetagen er der torammede, ti-rudede vinduer, og herunder er løsholterne sænkede. De øvrige vinduer er torammede og seksrudede. Vinduerne er hvidmalede mod gaden og i gavltrekanterne, mens de er grønmalede mod gården. Mod nord er der to ældre kældervinduer i facaden.

Kapellangården er indrettet til bolig og disponeret med en genkendelig ældre grundplan. Der er adgang via en gennemgående to fag bred forstue (fremgulv). Fra fremgulvet er der adgang til tagetagen via en original trappe med værn af udsavede, tætsiddende brædder. Syd for fremgulvet er en trefagsstue (dørns) mod gaden i åben forbindelse med køkkenet mod gården. Stuen og køkkenet opdeles af et nyere, åbent ildsted. Nord for fremgulvet er en trefags gennemgående stue (salen) og herfra er der adgang til sidehuset samt til en kælder via en gulvlem. Kælderen er indrettet med mindre funktionsrum og en udgang til gården via en nyere, skråtstillet luge i terræn.

Førstesalen er indrettet med en fordelingsgang langs gaden der leder til to værelser og et badeværelse. Mod nord er der et gennemgående værelse, hvori der ses spor af en tidligere svalegang mod gården i form af en fritstående bindingsværkskonstruktion. Der er adgang til loftet via en loftsstige. Loftet har et ældre bræddegulv og et ældre tagværk, der er forstærket med nyere spær og fast undertag. Der er tømmermærker i flere hanebånd. I det indre er gulvene traditionelle tegl- og bræddegulve, væggene er dels pudsede, bræddebeklædte eller i overmalet murværk, mens der i kælderen er vægge af munkesten. Lofterne udgøres af et synligt ældre bjælkelag med dels ældre dels nyere loftsbrædder imellem mens der i kælderen er pudset og hvidmalet loft imellem. Af ældre bygningsdele og bygningsdetaljer skal særligt nævnes originale fyldingsdøre med låsekasser og bukkehornsbeslag samt flere ældre greb og i kælderen et ildsted af munktesten samt originale revledøre med hængsler, stabler og klinkefald.

Kapellangårdens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i den smalle og let svungne Præstegade, der er en af de ældste gader i bykernen med oprindelse i det gamle middelalderlige gadenet, hvor Præstegade forbandt Riberhus og domkirken. Kapellangården indgår i gadens husrække af varierende længehuse, hvor husene flere steder er højere en gaderummet. Bygningens fremtræden i svært og righoldigt egebindingsværk og murede tavl, knægtbåret øvre stokværk og teglhængt udgør således en væsentlig og integreret del af Ribes historiske centrum.

Kapellangårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til den tidligere funktion som kapellanens bolig og repræsentative rammer, hvilket afspejles i den nære beliggenhed til domkirken, i facadens detaljeringsgrad og i dørhammeren med Ribes byvåben og indskriften Anno 1576, der vidner om dels opførelsestidspunktet, dels Kapellangårdens officielle præg samt at det var byen, der var bygherre.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til det kraftige og righoldige egebindingsværk, der med det knægtbårne, let udkragede øvre stokværk, højstolper i gårdsiden samt brugen af dobbelte skråstivere er en velbevaret repræsentant for renæssancebindingsværk fra omkring midten af 1500-tallet. Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til den ældre port samt til hoveddøren, der er udført som en ligdør og som formentlig er fra 1680. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den ældre grundplan i stueetagen med fremgulv, dørns og køkken mod syd og salen mod nord samt den traditionelle placering af værelser på første etage. Hertil kommer kælderen med vægge i munkesten, der formentlig stammer fra en tidligere bygning på grunden. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de originale og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder trappen til første etage, ældre bræddegulve, konstruktioner i bindingsværk, det synlige bjælkelag med brædder imellem, fyldingsdøre og revledøre med hængsler, stabler, låsekasser og ældre greb samt ildstedet i kælderen.

Kapellangårdens arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens solide konstruktion i svært, righoldigt bindingsværk med murede tavl og det næsten ubrudte, teglhængte tag med to skorstenspiber i rygningen. Det knægtbårne øvre stokværk, tagudhænget og de dobbelte skråstivere samt de delvist mønstermurede tavl bidrager yderligere til bygningens karakterfulde og oplevelsesrige ydre.

Læs videre om

• Grønnegade 30, Ribe
• Grønnegade 41, Ribe, Esbjerg
• Gråbrødregade 17, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen