Gråbrødregade 17, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken hæver sig mellem bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen og udmunder i Vesterhavet. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-tallet. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse, nordens ældste daterede bindingsværkshus fra 1490 og kirken samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden rejste byen sig igen, og mange bygninger stadig står i dag blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden. Op igennem 1700- og 1800-tallet udførtes en del om- og nybygninger – oftest i en enkel og velproportioneret klassicistisk stil. De mindre gader og slipper er kendetegnet af langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Gråbrødregade er blandt de ældste gader i Ribe. Ved udgravninger er der fundet spor efter aktivitet, herunder keramik, grå kuglepotter fra Danmark og importeret keramik. Trædeplanker på langs af gaden beviser, at der har været et gadeforløb på stedet i slutningen af 1100-tallet, der siden blev udbygget som en plankebelagt vej funderet med pæle i 1200-tallet. Gadeforløbet nævnes første gang i 1438 og navnet Gråbrødregade nævnes første gang i 1500-tallet, men der hvor Grydergade nu ligger, hvorved disse gader kan have været et samlet gadeforløb. Det nuværende gadeforløb benævnes som Gråbrødregade for første gang i 1824. Gråbrødregade var i middelalderen en typisk håndværkergade, hvor der gennem tiden boet et utal af forskellige håndværksmestre, herunder snedker, tømrer, maler, murer, skomager, skrædder, smed, karetmager, parykmager, gørtler, bødker, købmænd og et gæstgiveri.

Gråbrødregade 17 er opført som pakhus og vognremise i 1837 for Købmand Hans Gerdes Bjerrum. Bygningen er siden indrettet til lejligheder. Ud fra trappeopgangenes og lejlighedernes ældre overflader at dømme, er dette formentlig sket i slutningen af 1800-tallet. Flere fag i det tilbagetrukne portparti i den østlige langside er blevet tilmuret eller er blevet lukket med traditionelle indgangsdøre.

Gråbrødregade 17 ligger i Ribes middelalderlige bykerne i den let krummede, brolagte Gråbrødregade, der ligger nær Kirkepladsen. Bygningen ligger med gavlen ud til gadelinjen, og er mod vest sammen bygget med nabohusets portfag, mens der er indkørsel til en brolagt gård langs bygningens østside.

Gråbrødregade 17 er et tretten fag langt, toetages langhus. Bygningen er grundmuret og bærer et let opskalket heltag hængt med røde vingetegl. I rygningen sidder to ældre skorstene med sokkel og krave, og der er flere nyere tagvinduer i begge tagflader. Bygningen hviler på en sorttjæret sokkel. Gavlen og de første fag mod gaden samt baggavlens øverste del er i rød blank mur, mens de øvrige murflader er pudsede og hvidmalede. Murværket afsluttes under tagudhænget af en muret gesims, der er ført om hjørnerne og følger gavlen rundt om bygningen. I gadegavlen er opsat en mindeplade for digteren Kjeld Abel. Der sidder endvidere flere enkle murankre både på bygningens gavle og langsider.

I bygningens østlige langside er et let tilbagetrukket syv fag langt portparti med en bjælkeoverligger der er båret af runde træstolper. Heri sidder to ældre, tofløjede revleporte, tre vinduer og en ældre indgangsdør. Portpartiets tømmer er malet i to rødlige nuancer. Porte og indgangsdøre er ældre og er grønmalede med enten pålagte eller traditionelt udførte fyldinger og opsprossede overvinduer. I den østlige langside sidder endnu en ældre indgangsdør med fyldinger og vinduer i øverste del, mens der i gavlen er isat en nyere termodør med helrude øverst, samt i vestsiden en nyere havedør. På vestsiden er der tillige opsat en markise over en nyere terrasse. Vinduerne er ovevejende nyere dannebrogsvinduer med sprosseinddelte underrammer eller trefags vinduer. Øverst i gadegavlen sidder et ældre halvcirkulært torammet vindue, ligesom der sidder et ældre torammet, opsprosset vindue i den østlige langside. De nyere vinduer har koblede rammer med termoruder. Vinduerne er malet enten hvide eller grønne.

I det indre er Gråbrødregade 17 indrettet til lejligheder i stue og første etage samt en lejlighed i tagetagen mod gaden. Lejlighederne har mestendels ældre grundplaner med en langsgående skillevæg, der indeler dem i stuer mod østsiden og køkkener samt værelser mod vest. Der er ældre trappeopgange med ældre, ferniserede bræddegulve og trapper med gelænder og profilerede eller drejede balustre og mæglere. Lejlighederne i stue- og første etage gulve beklædt med vinyl eller tæpper samt nyere parketgulv, lofter og vægge er pladebeklædte, ligesom der er listelofter og nyere fyldingsdøre samt glatte døre. Af ældre overflader og bygningsdele ses et ældre, synligt bjælkelag, ældre bræddegulve og fyldingsdøre med ældre beslagværk. Den bageste del af tagetagen har ældre bræddegulve. Rummet er uudnyttet og anvendes til opbevaring og her er den ældre tagkonstruktion og skorstenene synlige og spærene har nyere forstærkninger. Undertaget er dækket med banevarer.

Kælderen er indrettet til fritidsrum og opbevaring, og har både nyere overflader i form af støbte gulve og pladebeklædte vægge. Enkelte rum har pigstengulve med ubehandlede eller hvidtede vægge og lofterne har synligt bjælkelag.

Den miljømæssige værdi for Gråbrødregade 17 knytter sig bygningens beliggenhed i Gråbrødregade, hvor bygningens gavl danner et markant indslag i gadens husrække, der fortrinsvis består af sammenbyggede enetages beboelseshuse. Hertil kommer den pigstensbelagte gård langs den østlige langside, der danner et autentisk og stemningsfuldt gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi ved Gråbrødregade 17 knytter sig i det ydre til den lange bygningskrop med det delvis bevarede portparti, der med sine to tilbageblevne porte endnu vidner om bygningens oprindelige funktion som vognremise og pakhus. Mindepladen for dramatikeren Kjeld Abel vidner om, at han blev født i denne bygning den 25.august 1901.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede ældre overflader og bygningsdele i trappeopgange og lejligheder, herunder de ældre trapper, bræddegulve, fyldingsdøre, gerichter og beslagværk, der alle vidner om bygningens omdannelse fra pakhus til lejligheder i slutningen af 1800-tallet.

Den arkitektoniske værdi ved Gråbrødregade 17 knytter sig i det ydre til den lange bygning, der med sit røde murværk og få integrerede dekorationer i form af hovedgesimsen og portpartiets ældre dørfløje med pålagte fyldinger, giver bygningen et enkelt og solidt udtryk. Hertil kommer de næsten ubrudte, opskalkede tagflader, der samler den lange bygning.

Læs videre om

• Grønnegade 30, Ribe
• Korsbrødregade 5, Ribe
• Mandø Redningsstation

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen