Grønnegade 30, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken hæver sig mellem bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen og udmunder i Vesterhavet. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-tallet. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse, nordens ældste daterede bindingsværkshus fra 1490 og kirken samt det meste af klosterbygningerne. Efter branden rejste byen sig igen, og mange bygninger står stadig i dag, blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden. Op igennem 1700- og 1800-tallet udførtes en del om- og nybygninger – oftest i en enkel og velproportioneret klassicistisk stil. De mindre gader og slipper er kendetegnet af langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Grønnegade er det ældste kendte gadenavn i Ribe, der stammer tilbage fra 1200-tallet. Fund af bolværk viser at Ribes anløbsplads tidligere lå nærmere Grønnegade. Gaden forbandt Torvet med Slotsgrunden og Pilleporten, der lå i gadens vestlige ende, markerede grænsen mellem byen og slottet. Pilleporten blev ødelagt under Svenskekrigene i 1600-tallet, men gaden fremstår i dag stadig med sit oprindelige middelalderlige forløb.

Grønnegade 30 omtales første gang i 1761 som et syvfags bindingsværkshus. Bygningen kan dog efter bygningsarkæologiske undersøgelser dateres til omkring år 1600 som en enetages bindingsværksbod med styrterumskonstruktion. Facaden blev grundmuret i 1819, hvorved styrterummet mod gadesiden blev fjernet. I 1975-1977 blev Grønnegade 30 restaureret og renoveret ved Arkitekt Steffen M. Søndergaard. Ved samme lejlighed blev loftetagen indrettet til beboelse.

Grønnegade 30 ligger i Ribes middelalderlige bykerne i den vestlige ende af den lange og let krummede Grønnegade. Bygningen ligger i husrækken med facaden helt ud til gadelinjen. På gårdsiden er tilbygget to korte, ældre sidehuse, der ikke er omfattet af fredningen. I forbindelse med det sydlige sidehus er der gennem en tilbygget glasgang tilbygget et nyere sidehus, der ikke er omfattet af fredningen. Den øvrige del af grunden optages af en lille have.

Grønnegade 30 er et fem fag langt, enetages, grundmuret længehus. Bygningen hviler på en let fremspringende, pudset og sortmalet sokkel af marksten og bærer et let opskalket heltag hængt med røde vingetegl. Der sidder en nyere, traditionelt udført skorstenspibe med sokkel og krave i rygningen. I tagfladerne er to nyere tagvinduer mod gaden og et mod gårdsiden. Murværket er pudset og hvidmalet og afsluttes under tagudhænget af en smal hovedgesims. Hoveddøren, der sidder i midterfaget, er en ældre, blåmalet fyldingsdør med opsprosset overvindue. Foran døren ligger en granittrappesten. Gårdsiden er opført i bindingsværk med styrterumskonstruktion, tømmeret er sort opstolpet, mens tavlene er hvidkalkede. Vinduerne mod gaden er nyere, men traditionelt udførte, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. På gårdsiden ses lignende vinduer, hvoraf nogle er småt opsprossede og et vindue har to ruder i hver ramme.

I det indre er en delvis bevaret ældre grundplan med en langsgående midterskillevæg, der opdeler bygningen således at stuer og forstue (fremgulv) vender mod gaden, mens køkken, bad og bryggers vender mod gården. Fra køkkenet er der via en nyere, traditionelt udført kvartsvingstrappe adgang til loftetagen, der i nyere tid er indrettet til opholdstuer. Interiøret er præget af traditionelt udførte overflader, herunder klinke- og flisegulve, bræddegulve, synligt ældre bjælkelag med nyere bræddelofter imellem, ældre enfyldingsdøre med ældre bukkehornsbeslag, greb og gerichter, nyere brystningspaneler samt nyere blomsterbemaling. Loftetagen fremstår med nyere overflader, men her er de ældre hanebånd synlige, ligesom tagkonstruktionens fine sammenbladninger er synlige. På spidsloftet fremstår tagværket med delvis nyere tømmer og isolering.

Den miljømæssige værdi ved Grønnegade 30 knytter sig til beliggenheden i Grønnegades vestlige del, hvor bebyggelsen i høj grad præges af lignende mindre, enetages beboelseshuse. Husene har forskellige farver eller står i blank mur, hvorved den smalle brolagte gade får et let farvestrålende udtryk. Hertil kommer, at bygningen indgår i Ribes middelalderlige gadestruktur og således bidrager til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Grønnegade 30 knytter sig i det ydre til bygningen som eksempel på den jævne befolknings lave og små lejeboliger, kaldet boder, en hustype, der var meget udbredt i middelalderens byer og frem til 1700-tallet. Karakteristisk for boden som bebyggelses- og hustype, er at disse oftest var sammenbygget som en sammenhængende rækkehusbebyggelse, hvor den enkelte bods beskedne størrelse udstrakte sig i en etage og over tre til fem fag. Disse træk er endnu tydeligt aflæselige i Grønnegade 30 særligt på gårdsiden, hvor den for boden typiske styrterumskonstruktion i bindingsværk endnu er bevaret. I modsætning hertil står den enkle klassicistiske gadeside, der vidner om de om- og tilbygninger i en enkel klassicistisk stil, som en stor del af Ribes bebyggelse gennemgik i 1800-tallet.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan, hvor den centralt placerede forstue, (fremgulv) viser bygningens fortid som bodebebyggelse. Bodens fremgulv var ofte gennemgående og har givet mulighed for direkte passage fra gårdrummet til gaden. Således har de kreaturer, der var opstaldet i et udhus eller en stald bag boden, kunne passere gennem fremgulvet og videre gennem slipperne ud til engene nord for Skibbroen. Også de synlige kopbånd og sammenbladninger i loftetagen vidner om bygningens oprindelige konstruktion. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdørene med bukkehornsbeslag og ældre beslagværk, det synlige bindingsværk og lofternes bjælkelag, der vidner om bygningens oprindelse omkring 1600-tallet. Endelig har skorstenen også kulturhistorisk værdi, idet den viser, at køkkenet også før i tiden var beliggende mod gårdsiden.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den lille, velproportionerede bygning, hvor den ubrudte hovedgesims, de næsten ubrudte tagflader og det overordnede symmetriske præg giver Grønnegade 30 et harmonisk og helstøbt præg. Hertil kommer forskellen mellem facadens glatte pudsede murværk og gårdsidens levende bindingsværk, der danner en effektfuld kontrast mellem bygningens to sider. På facaden understreges bygningens enkle udtryk ved, at den eneste dekoration begrænser sig til hoveddøren med diamantfyldinger.

Læs videre om

• Bredeslippe 8, Ribe
• Klostergade 26, Ribe
• Sædding Strand Mellemfyr, Esbjerg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen