Bredeslippe 8, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken rejser sig over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre.

Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber gennem byen. Åen fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev en port for handelen til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og derfor mistede havnen sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe, og byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges tilbage til 1100 årerne. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældste daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig kirken samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden rejste byen sig igen, hvor mange bygninger stadig står – blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra slutningen af 1500-tallet samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem 1700- og 1800-tallet udførtes en del om- og nybygninger, oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De klassicistiske facader præger flere gader, blandt andet Grønnegade. Området mellem Grønnegade og Ribe Å opstod i midten af 1400-tallet via opfyldninger, og dette blev til Ribes havne- og slippekvarter. Slipperne, der er smalle gader, ligger vinkelret på Grønnegade og Fiskegade og har et faldende forløb ned mod Skibbroen. De mindre gader og slipper er kendetegnet af længhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb. Bredeslippe 8 blev opført i bindingsværk omkring år 1750. Kvisten blev opført i 1791. I 1816 blev facaden mod Skibbroen grundmuret. Elleve år senere, i 1827, blev gårdsiden grundmuret og ti år senere fulgte gavlen.

Baghuset blev opført i 1861, ligeledes i bindingsværk, men blev grundmuret i 1827.

Bredeslippe 8 består af et forhus og et baghus, hvor kun forhuset er omfattet af fredningen. Forhuset ligger på hjørnet af Skibbroen og Bredeslippe med fronten mod Skibbroen og nordgavlen mod Bredeslippe. Forhuset er sammenbygget med nabobygningen mod syd. Langs Bredeslippe er for- og baghus forbundet af et blåmalet plankeværk med en revlelåge. Forhuset er en grundmuret bygning i en etage på seks fag med frontkvist over to fag mod Skibbroen, hvor gavltrekanten er i bindingsværk. Bygningen hviler på en sorttjæret sokkel og afsluttes af et rødt, teglhængt heltag med halvvalm mod Bredeslippe. I tagfladen mod gårdhaven er to nyere ovenlysvinduer, og i tagfladen syd for frontkvisten er et ældre jernvindue. I rygningen sidder en muret skorstenspibe med sokkel og krave.

Facaden er hvidkalket og afsluttes af en let profileret hovedgesims. Bindingsværket i frontkvisten er hvidkalket og afsluttes af hvidmalede vindskeder. I det sydligste fag er en nyere dør med en lille oval rude og fast sideparti. På gårdsiden er ligeledes en nyere dør med opsprossede ruder i den øverste del. Vinduerne er nyere og torammede med koblede rammer. Både døre og vinduer er malet blå. I gavlen ses flere murankre.

Forhuset er indrettet til beboelse, hvortil der er adgang via en flisebelagt forstue med en traditionelt udført ligeløbstrappe. Fra forstuen er der adgang til stuen, der ligger mod Skibbroen og gavlenden. Køkkenet ligger mod gårdsiden. Tagetagen er udnyttet med to værelser. Der er bevaret enkelte fyldingsdøre, der har ældre gangtøj og gerichter, samt en skorsten. Det indre fremtræder overvejende med nyere overflader, herunder flisegulve, gulvtæpper, pudsede vægge og bræddelofter. En lem fører op til spidsloftet.

Den miljømæssige værdi knytter sig til forhusets beliggenhed på hjørnet af Skibbroen og Bredeslippe, hvor det markerer indgangen til Bredeslippe. Forhuset indgår som en integreret del af bebyggelsen, der består af beskedne og enkle småhuse fra 1700- og 1800-tallet, og derved er Bredeslippe 8 med til at opretholde det traditionelle købstadsmiljø. Hertil kommer det interne bygningshierarki mellem forhus og baghus, hvor forhuset med sin frontkvist og beliggenhed ud mod Skibbroen har en mere repræsentativ karakter end det mere beskedne baghus. Endelig kommer den omgivende pigstensbelægning, der understøtter det traditionelle miljø.

Den kulturhistoriske værdi for Bredeslippe 8 knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus med frontkvist i bindingsværk og den halvvalmede gavl, der vidner om forhusets udvikling fra et beskedent bindingsværkshus til et grundmuret hus med frontkvist og halvvalm. Grundmuringen, halvvalmen og udvidelserne er karakteristiske for ombygningerne af de små gaders og slippers bygninger i løbet af 1800-tallet, der bevidner opgangstiden i Ribe. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning med forstuen og stuer mod Skibbroen samt køkkenet mod gårdrummet.

Den arkitektoniske værdi for Bredeslippe 8 knytter sig til forhusets langstrakte form, hvis horisontale linjer understreges af den sorte sokkel, hovedgesimsen samt vinduernes taktfaste placering. De horisontale linjer brydes af den markante frontkvist og det stejle tag, der hiver bygningen i en vertikal retning og giver bygningen et imposant udtryk. Hertil kommer halvvalmen, der giver bygningskroppen en blød afslutning.

Læs videre om

• Nybro, Sneum
• Sønderportsgade 39, Ribe
• Østerbyvej 13, Tjæreborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen