Sønderportsgade 39, Ribe

Sønderportsgade er en af de ældste gader i Ribe og har gennem ét tusind år været den vej, som heste og okser blev drevet, så der har været en livlig trafik ad denne gade, særligt når der var markedsdag. Navnet på gaden stammer fra den gamle, murede byport, som indtil det 18. århundrede lå ved Sønderbroen og var adgangen til byen fra syd. Gaden er en del af hovedfærdselsåren gennem byen fra Torvet og Stenbogade omkring det gamle rådhus.

Oprindeligt lå et nifags bindingsværkshus på stedet. I 1761 blev bygningen omtalt som en del af den omfangsrige Rahrske gård på hjørnet af Sviegade, men blev i 1856 udskilt som en selvstændig ejendom. Den grundmurede gadeside kom formentlig til i tiden omkring 1860. En stor del af indretningen og snedkerdetaljerne (de indvendige døre) og måske porten, stammer ligeledes fra denne periode.

Huset ligger med facaden i flugt med Sønderportsgade og er bygget op ad naboerne til begge sider, dog med egen gavl. Ejendommen er indrettet til tre beboelser af samme familie, så der er to små lejligheder på hver side af porten samt en stor lejlighed på første sal. Til forhuset hører et parallelt liggende baghus og en moderne glastilbygning, som forbinder forhus med baghus. Baghuset er ikke fredet.

Forhuset er på otte fag i én etage, grundmuret med en trefags gavlkvist og teglhængt heltag med en traditionelt udformet skorsten med sokkel og krave i rygningen. I taget er på hver side af gavlkvisten to ni-stens termotagvinduer. Over en sorttjæret sokkel står murene pudsede, hvidkalkede med en lille udkraget gesims under det opskalkede tag. Under stueetagens vinduer er en udkraget, gennemgående sålbænk. Vinduerne som sidder i fladbuede murhuller er korspostvinduer med to ruder i underrammerne, mens vinduerne i gavlkvisten er torammede med tre ruder i rammerne. I midten en tofløjet port med ganglåge med klinkefald. Revleporten er beklædt med lister, der pålagt i form af rhomber og kantstillede kvadrater. Porten stammer sandsynligvis fra midten af 1800-tallet og er i dag malet mørkeblå med røde stafferinger. Gårdsiden er magen til gadesiden, men har vinduer med to rammer og tre ruder i underetagen og i tagfladen er tre nyere, zinkinddækkede taskekviste med tagnedløb. Alle vinduer er nyere og hvidmalede.

Portrummet har en belægning af nyere klinker, pudsede vægge og et nyere bræddeloft og synlige bjælker samt portoverligger. Den imponerende port mod Sønderportsgade har brede revler og store, gamle båndhængsler og gammelt klinkefald. Porten må dateres til opførelsen omkring 1860. Mod gårdrummet er der lukket med en nyere, men traditionelt udført revleport. Fra porten er der adgang til den ene lejlighed i stueetagen. Lejligheden har nye gulve og glatte lofter, men har mod naboen i nr. 41 fremdraget bindingsværk og tavl med store teglsten – alt hvidmalet. De få rum har traditionelle døre af forskellig alder, dog mest fra perioden omkring midten af 1800-tallet. Adgangen til de to andre lejligheder, den ene i stueetagen og den anden i tagetagen foregår fra glastilbygningen ad en moderne, utraditionelt udført revledør med kantstillet vindue.

I gårdfacaden ses spor efter store stolper, der er kortet af et stykke over terræn. Fra døren er der indgang til en entré med klinkegulv, hvorfra der er opgang til overetagen ad en nyere, men traditionelt udført kvartsvingstrappe. Den lille lejlighed i stueetagen har i det ene værelse mod gaden et brystningspanel fra midten af 1800-tallet; en periode som flere af de indvendige døre også må stamme fra. Lejligheden i tagetagen har nye gulve, gipsplader på vægge og lofter, men døre med tre og fem fyldinger, alle formentlig fra midten af 1800-tallet. Køkkenet er indrettet mod gården og står i en åben forbindelse med stueforløbene mod gaden. I alle tre lejligheder sidder imidlertid også enfyldingsdøre, som må dateres til 1700-årene.Tagværket er formentlig fra opførelsen, men forstærket med ekstra spær. Der er pladeundertag.

Huset indgår i Sønderportsgades historiske sammenhæng, som forhusets traditionelle udformning og proportionering er med til at understøtte og give liv. Den festlige og usædvanlige port er et dekorativt pejlemærke i gaden.

Den kulturhistoriske værdi ligger i husets traditionelle udformning og indretning som en lille bygård med forhus, gård og baghus. Hermed fortæller ejendommens indretning om tidligere tiders behov for plads til bolig og erhverv. Huset fremstår i dag som en stilfærdig repræsentant for den senklassicistiske byggestil, hvor symmetri, vinduestakt, proportioner var det bærende.

Forhuset har en arkitektonisk værdi i de afstemte proportioner, der netop kendetegner traditionel byggeskik. Der er symmetri og enkelhed, som understøtter et roligt, men ikke udynamisk udtryk. Den festligt dekorerede port er ene om at levere udsmykning til det enkle, senklassicistiske hus.Husets mest spændende arkitektoniske detalje er den pyntelige port fra midten af 1800-tallet. Resten er meget istandsat, i god kvalitet, men på bekostning af oprindelighed og historie. Der er dog ældre døre (to-tre 1700-tals enfyldingsdøre, og en del tre- og femfyldingsdøre fra 1840-1860), samt et mindre stykke panelvæg i stueetagen.

Læs videre om

• Bispegade 23, Ribe
• Missionshuset Bethania, tidl., Esbjerg
• Præstegade 25, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen