Præstegade 25, Ribe ligger på Præstegade 25 i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger, oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb. Præstegade 25 er opført i årene kort før 1626 som en del af boderækken Præstegade 19-29, der oprindeligt fortsatte omkring hjørnet i den nord for liggende Korsbrødregade. Boderne var oprindeligt beboet af håndværkere og familier, der betalte husleje til ejerne – oftest en købmand – der boede i en af de store gårde langs hovedgaderne. Håndværkerne havde ofte værksted i husets eneste stue. Senere er gårdsiden omsat i grundmur, frontkvisten mod gården er tilføjet mens en senere restaurering har medført udskiftning af det meste af tømmeret i facadens bindingsværk. Gulvet i overetagen blev placeret under tagremmen, hvilket lugens, i dag vinduets, placering over indgangsdørene er et vidnesbyrd på. Oprindeligt var boden indrettet med bolig i stueetagen bestående af et to fag bredt fremgulv og to fag stue mod gaden og køkken mod gården, mens den lave overetage blev brugt til opbevaring af dyrenes vinterfoder. Løsholterne i facaden blev på et tidspunkt sænket for at gøre plads til større vinduer.

Ved den seneste restaurering i begyndelsen af 2010erne blev hele boderækken i Præstegade restaureret. Præstegade 25 fik en ny samlende overfladebehandling af tømmer og tavl, løsholterne blev hævet med en ny vinduesplacering til følge, og der blev fjernet en kvist.

Beskrivelse

Præstegade 25 ligger som del af en boderække på den vestre side af Præstegade i Ribes gamle bykerne. Forhuset ligger med facaden i skel ud til gaden. Bag forhuset er en lille gård og parallelt med forhuset et baghus. Kun forhuset er omfattet af fredningen.

Forhuset er et firefags bindingsværkshus i en etage med højt styrterum under et rødt, teglhængt tag. I rygningen er en rødmalet skorstenspibe med sokkel og krave, og i tagfladerne flere nyere tagvinduer af jern. Gårdsiden er grundmuret og her ses en tofags gavlkvist med zinkbeklædte flunker. Facadens tømmer og mønstermurede tavl er malet røde over en lav, sortmalet sokkel. Tagudhænget bæres af sparreprofilerede knægte. Gårdsiden er pudset, rødmalet og forsynet med to rødmalede murankre og afsluttet af en profileret hovedgesims. I facadens nordligste fag leder et granittrin til en nyere, grønmalet revledør med rundt glug. Mod gården er der en nyere, hvidmalet, bræddebeklædt pladedør med en skråtstillet rude. Vinduerne er hvidmalede, torammede og trerudede. Mod gaden er vinduerne ældre og mod gården er de nyere men traditionelt udført. Vinduerne er forsynet med forsatsrammer. Over hoveddøren er et mindre, nyere, todelt vindue og over døren på gårdsiden er ligeledes et nyere, mindre vindue med strukturglas. På gårdsiden er der tagrende og nedløbsrør.

Forhuset er indrettet til bolig disponeret med en ældre grundplan med et langsgående hovedskillerum. Der er adgang via en gennemgående forstue (et fremgulv), til tagetagen via en ældre loftstrappe samt fra forstuen til stueetagens resterende tre fag, hvor der er stue mod gaden og køkken mod gården. Døren til stuen er blændet fra stuesiden, men sidder fortsat i væggen og er synlig fra forstuen. I tagetagen er der værelse og depot mod gaden og værelse og badeværelse mod gården. Fra tagetagen er der adgang til spidsloftet via en ældre loftstrappe. Gulvene er belagt med nyere teglfliser, ældre bræddegulve samt tæpper. Væggene er pudsede og nogle har påsat væv. I forstuen er der synligt bindingsværk i væggen mod naboejendommen. I stueetagen er der ældre synligt bjælkelag med faste plader imellem. Der er bevaret ældre døre af varierende type og alder men kun få ældre gerichter. Endvidere ses nyere døre.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Præstegade 25 knytter sig til beliggenheden i den smalle og let svungne Præstegade, der er en af de ældste gader i bykernen med oprindelse i det gamle middelalderlige gadenet. Boderækken indgår som en helhed i gadens husrække af varierende længehuse, hvor husene flere steder er højere end gaderummet er bredt. Præstegade 25s fremtræden med røde tavl, tømmer og teglhængt tag med knægtbåret udhæng udgør en væsentlig og integreret del af gadens intime og ældre gadebillede.

Kulturhistorisk værdi

Præstegade 25s kulturhistoriske værdi knytter sig til beliggenheden i Præstegade, som i datiden forbandt Domkirken med Riberhus på Slotsbanken. Hertil kommer Præstegade 25 som eksempel på den jævne befolknings lave og små lejeboliger med sin beskedne størrelse i fire fag og lavloftede rum, der er karakteristisk for boden som bebyggelses- og hustype. Hertil kommer bindingsværkskonstruktionen med det høje styrterum, der sammen med åbningen over døren vidner om den tidligere opmagasinering af foder til dyrene i tagetagen. Typisk var der en eller flere køer i et udhus eller en stald bag boden, der frem til 1930erne blev drevet gennem bodens fremgulv i sommerhalvårets hverdage, for at gå gennem slipperne til engene modsat Skibbroen. Kraftigt bindingsværk med udsmykkede knægte er kendetegnende for renæssancens bindingsværk, og de sparremønstrede knægte blev særligt udbredt i Ribe efter den store brand i 1580, og er så karakteristiske for byen at de kaldes for Ribeknægte.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre grundplan med gennemgående gang (fremgulv), hovedskillerum og placeringen af stue mod gaden og køkken mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder loftsbjælkerne, der formentligt er fra 1600-tallet, trapperne, de ældre bræddegulve og døre, der vidner om bodens alder og udvikling.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den lille enkle og velproportionerede bygningskrop med næsten ubrudt tagflade mod gaden og skorstenspibe i rygningen. Bindingsværkskonstruktionens høje styrterum øger facadens højde, og facadens proportionering giver sammen med de sparreprofilerede knægte og de overmalede, mønstermurede tavl bygningen et værdigt og detaljerigt udtryk trods den beskedne størrelse og ensartede farveholdning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links