Sønderportsgade 21C, Ribe

Ribe er landets ældste by. Allerede omkring år 700 samlede vikingetidens købmænd og håndværkere sig på dette sted for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby.

Den centrale del af Ribe er usædvanlig velbevaret. Det middelalderlige gadenet af små, let krogede gader er bevaret intakt med domkirken liggende i midten. En stor del af husene – nogle bygget af mursten, andre i bindingsværk, er fra 1500-1600-tallet, og enkelte bygninger er endnu ældre. Byen blev i 1580 hærget af en storbrand, og de fleste af de gamle huse er opført i årene derefter. God byggekvalitet har sammen med den økonomiske krise reddet dem fra nedrivning og brutale renoveringer.

Sønderportsgade 21COprindeligt var Sønderportsgade 21C et senmiddelalderligt stenhus i to etager med kælder. Bygningen var seks meter bred og 8,6 m dyb. Formentlig kort før 1600 opførtes ud mod gaden det seks fag lange og to stokværk høje bindingsværkshus med rosetterne som en østlig udvidelse af det middelalderlige stenhus. Dette bindingsværkshus tilhører i dag Sønderportsgade 21B.Ved tiden omkring 1600 blev dette hus forlænget mod syd – ind i gården – med en 17 fag lang, to stokværk høj bindingsværksbygning. Omkring 1810 blev de ni sydligste fag nedbrudt, og gavlhuset fik derved sin nuværende udstrækning. Gadegavlen fik omkring 1850-60 sit nuværende udseende. Indretningen af lejlighed i taget, hvor den murede tagkvist kom til, har formentlig været årsagen til, at det har været nødvendigt at forstærke bjælken langs facaden med de fire, cirkulære murankre. Der var i en periode indrettet butik i stueetagen med store ruder, indtil den nuværende stuelejlighed blev indrettet med tilhørende torammede, trerudede vinduer. Bygningen har tidligere rummet et renseri og er først i nyere tid indrettet med den nuværende boligindretning.

MatriklenI 1847 blev den store gård delt i Sønderportsgade 19, som omfattede de 10 fag bindingsværk langs gaden og nuværende Sønderportsgade 21C, som er det smalle gavlhus. Ved denne lejlighed blev porten flyttet til sin nuværende plads i Sønderportsgade 21B. Siden er Sønderportsgade 21B og 21C yderligere opdelt i to matrikler i 1979.

Sønderportsgade 21C indgår i den markante, gamle husrække på Sønderportsgade, som på dette sted er karakteriseret ved toetages bindingsværkshuse med udkraget øvre stokværk med Ribe-knægte og store, stejle tagflader. Sønderportsgade 21C afviger herfra ved at være grundmuret, men det skyldes ikke, at bygningen er nyere; den er tværtimod et senmiddelalderligt, muret gavlhus, der er blevet ombygget gennem tiden. Ejendommen er i dag indrettet til boliger.

Mod gaden består Sønderportsgade 21C af en grundmuret facade på to etager med en muret kvist på to fag i tagets helvalm. Bag facaden står huset på en høj, sortmalet sokkel som et 8 fag langt bindingsværkshus med højstolpekonstruktion og sparremønstrede knægte under det stejle tag. Det lange bindingsværkshus ligger godt en alen fra naboen og danner derved en lang, meget smal drypslippe.

Stolpefagene har i den nederste etage løsholte med to skråstivere i hvert fag, mens de øvre etager har midtstillet løsholt med dokker over og under. En del af de nedre tavl mellem skråstiverne er mønstermurede. Tavlene er hvidkalkede og bindingsværket sortmalet. I den frie gavl inde på grunden er underetagen omsat i grundmur og er isat en nyere tofløjet havedør med tre ruder øverst. Taget er helvalmet og hængt med røde vingetegl. Der er to skorstenspiber med sokkel og krave i røde sten i tagets rygning.

Facaden mod Sønderportsgade er over en lav, sortmalet sokkel pudset op til et toleddet kordonbånd mellem første og anden etage. Herover står muren blank med røde sten. Op mod taget afsluttes muren af en høj, flerledet gesims med sparrenkopper. Kvisten i taget er uden anden dekoration end en lille gesims, der følger det flade vinkeltag, der er dækket med tagpap. Under vinduerne er murede eller trukne sålbænke med konsoller. Vinduerne er nyere, men traditionelt udført, torammede med henholdsvis to og tre ruder i rammerne. Gadedøren er fra midten af 1800-tallet og er tofløjet fyldingsdør med fem fyldinger, dobbelte slaglister og et overvindue på med krydssprosser. Døren er malet mørkegrøn med hvide stafferinger.

Over øverste etages vinduer ses fire små runde murankre, som efter det oplyste, er støbt på Ribe Jernstøberi. De ses også andre steder i byen. I det indre er der ikke bevaret mange gamle detaljer. Stort set alle vinduer er fornyede og alle overflader er nye og med kraftig efterisolering. Dog er det, særligt i den lange gang, som går i hele husets længde fra gadedøren til gården, muligt at iagttage bindingsværkskonstruktionen: Der ses højstolper i langsiderne med tværgående bjælker, som foroven er fornaglet med skråstivere med hageblad. Et enkelt sted danner affasede kopbånd understøtning under en bjælke. De kraftige bjælker har en rundet profil på kanterne, og herover er brede, ældre loftsbrædder synlige. Gulvet er lagt med en moderne klinke. Fra gangen fører en ligeløbstrappe med indstemte trin og udskårne bræddebalustre, der er stukket ned i den profilerede vange, op på de øvre etager. Mægleren i top og bund er kvadratisk og håndlisten er bred. Ifølge ejeren er trappen med udskårne bræddebalustre gammel. I kælderen og i et enkelt rum i stueetagen er der bevaret grundmurede, middelalderlige murpartier med fladbuede gemmenicher. Muren består af store stenstørrelser i munkeforbandt (to løbere og én binder). I kælderen er ligeledes bevaret de kraftige bjælkelag, der er understøttet med stolper og underslag. Flere af stolperne står på tilhugne sten. Alt er egetømmer. På førstesalen er enkelte rundpostvinduer, men rammerne er fornyede. Bindingsværket, som er synligt, blandt andet i den lange gennemgående gang, har enkelte bevarede kopbånd og spor efter fjernede kopbånd mod slippen. I kvisteetagen er en lille lejlighed med et par enfyldingsdøre med hængsler fra omkring 1850. Trappen herop er fra samme periode. Tagværket er meget gammelt, men med efterreparerede samlinger ved hanebåndene; undertag af banevare samt isolering fastholdt med tråd.

Sønderportsgades nuværende forløb ligger på samme sted som i 1400-årene, men gaden ligger i dag ovenpå et tre til fem meter højt kulturlag. Gaden er dog meget ældre, for fra 1100-årene og igennem hele middelalderen fungerede Sønderportsgade som én af Ribes hovedfærdselsårer. Sønderportsgade rummer flere af Ribes fineste bindingsværksbygninger, blandt andet en hel række huse fra tiden omkring år 1600 fra hjørnet og vestpå fra Puggaardsgade og Sønderportgade.

Den miljømæssige værdi ligger i, at Sønderportsgade 21C hører til Ribes ældste bebyggelse, selvom den i dag har et facadeudtryk, som fortæller om stiludtrykket i 1800-tallets midte. Den indgår sammen med nabobygningerne i det historiske gadeforløb og understøtter fortællingen om 1600-årenes Ribe og er derfor betydningsfuld for miljøet på det sted.

Den kulturhistoriske værdi ligger i den meget gamle hustype, gavlhuset, her opført i sten ud til gaden, der sammen med længehuset var fremherskende i 1500- og 1600-tallets Ribe. De tilbygninger, der kom til i løbet af 1600-årene, det nuværende Sønderportgade 21Bs seks nærmestliggende fag og det lange bindingsværkshus i forlængelse af gavlhuset, fortæller om bebyggelsestyper i senmiddelalderens byer, hvor bolig og opmagasinering krævede meget plads. Bindingsværket på Sønderportsgade 21C består af den såkaldte højstolpekonstruktion, hvor høje stolper går over flere etager. Stolperne holdes sammen med tværgående bjælkelag, der afstives i samlingerne med indvendige kopbånd og skråstivere, henholdsvis under og over bjælkerne. Oppe ved topremmen sidder udvendigt de typiske, stærkt profilerede knægte i sparremønster, som giver en stærk virkning; en raffineret tømmerdetalje, som var særlig populær ved overgangen mellem 1500- og 1600-årene. Således er huset et eksempel på tømmerfagets høje stade i den periode.

I det indre ligger den kulturhistoriske værdi særligt i de bevarede dele af det senmiddelalderlige murværk med det for perioden typiske forbandt og med de karakteristiske dybe gemmenicher med fladbuede stik over.

Den arkitektoniske værdi ligger for Sønderportsgade 21C i ejendommens samlede fremtræden som et markant længehus i kraft af sit taktfaste og rige bindingsværk med stokværksfremspring og de dekorative, sparremønstrede knægte. Der ligger også stor værdi i bygningens meget gamle konstruktionsmetode med højstolper med kopbånd på gårdsiden. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. Det relativt stejle tag er med til at give bygningen en profil, som er kendetegnende for bygninger fra 1500- og 1600-årene.

I det indre ligger den arkitektoniske værdi særligt i den lange gennemgående gangs rumhøjde og synlige og kraftige bindingsværkskonstruktioner og tavlene, der er udfyldt med mursten i gamle stenformater. Kælderens senmiddelalderlige murværk med gemmenicher, der også går igen i stueetagen, har arkitektonisk værdi. Den nydelige senklassicistiske hoveddør fra midten af 1800-tallet, som er en beklædt dør (revledør) med fem fyldinger og et pynteligt overvindue med krydssprosser, er også af arkitektonisk værdi.

Læs videre om

• Apoteket, Ribe
• Esbjerg Station
• Korsbrødregade 26, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen