Apoteket, Ribe

På det areal ud mod Storegade, som apoteket nu indtager, lå omkring 1600 tre gavlhuse, hvoraf det vestre, en 14 fag dyb og to stokværk høj bindingsværksbygning, var opført 1595 af rådmand Niels Hansen Grisbæk. Det midterste, en ligeledes 14 fag dyb og to stokværk høj bindingsværksbygning, som stadig er bevaret for en væsentlig del, blev opført mellem 1584 og 1599 af Hans Svaning, som var dekan i Ribe.

Det østre gavlhus, der i 1761 blev omtalt som et syvfags gavlhus i to etager, synes at være opført mellem 1584 og 1599. 1728 erhvervede apoteker J.H. Ostermann det midterste gavlhus og indrettede det til apotek. Apoteket lå tidligere på gadens modsatte side. I 1761 omfattede apotekergården med apoteker Hieronymus Carstensen udover det midterste gavlhus med tilhørende udhuse, blandt andet en 10 fag lang og to stokværk høj port- og staldbygning langs Fiskergade, det lille østlige gavlhus på syv fag. 1776 erhvervede apoteker A.M. Eilschou det vestre gavlhus med tilhørende bygninger. Herefter blev det vestre gavlhus nedbrudt og bygningerne ud mod Overdammen om- og nybygget, så de kom til at fremtræde som et 14-fags langhus af bindingsværk, bortset fra de ni østlige fag af stueetagen, som allerede var grundmurede. Samme år (1776) opførtes en énetages laboratoriebygning af bindingsværk i gården. I slutningen af 1800-tallet blev dette langhus forsynet med en fælles grundmuret og pudset facade på ni fag mod Overdammen.

I 1779 erhvervede apoteker Eilschou endnu to ejendomme i Fiskergade nord for port- og staldbygningerne, men nedrev dem umiddelbart herefter og opførte i stedet den endnu eksisterende 19 fag lange toetages længe med bindingsværksgadeside og grundmuret gårdside. Underetagen blev anvendt til stalde og lignende, mens overetagen blev anvendt til tørring af diverse urter. Bindingsværket var genanvendt fra et andet sted. Omkring 1810 erhvervede apoteker Eilschou en grund ud til Grønnegade og opførte i 1822 den grundmurede bygning i to etager ud mod Fiskergade i forlængelse af den 19 fag lange længe. Den nye bygning blev anvendt til pakhus, blandt andet blev kælderen anvendt til oplagring af is.

En mindre bygning placeret midt på grunden så den dannende skel mellem gårdsrum og have, blev opført i midten af 1800-tallet. Måske på samme tid blev den nuværende laboratoriebygning bygget, som erstatning for det tidligere bindingsværkslaboratorium. I 1884 fik apotekets facade mod Overdammen et kvaderfuget pudslag på senklassicistisk manér. Apoteket flyttede ud af bygningen i 1970 efter 224 år på stedet. I 1973 blev hele apotekeranlægget istandsat og udstyret med den nuværende indretning. Der blev indrettet tre lejligheder og to butikker i forhuset og 6 lejligheder i Fiskergadelængen, ligesom Laboratoriebygningen blev istandsat.

I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Beskrivelsen beror på besigtigelsen af følgende dele; forhuset mod Overdammen: butikkerne i stuen, herunder kælderen under den østre del samt lejligheden ind mod gården. På første sal er lejlighederne mod vest og øst beset. Laboratoriebygningen i gården er beset i sin helhed, bortset fra den vestre del af stueetagen. I den 19 fag lange bindingsværkslænge mod Fiskergade er to af lejlighederne beset, nemlig lejlighed E og D. Det store bygningsanlæg er indrettet til boliger, bortset fra underetagen ud mod Overdammen, som er indrettet til to butikker.

Forhuset mod Overdammen 5, (som tidligere hed Storegade 5), er opstået ved sammenlægning af tre ejendomme, der siden byens brand i 1580 var bebygget med gavlhuse. Af disse eksisterer endnu væsentlige dele af det midterste. I slutningen af 1800-tallet blev disse tre huse forsynet med en fælles grundmuret og pudset facade på ni fag mod Overdammen. På gårdsiden kan de tre oprindelige bygningers alder og udstrækning anes, fordi de står delvis i bindingsværk og for den midterste dels vedkommende i seks fags dybde (men det var oprindeligt 14 fag dybt) og helt i bindingsværk. Forhuset er to etager højt med en kælder under de fire østligste fag. Taget er et stejlt heltag med opskalkning og med en lille muret skorstenspibe med sokkel og krave i rygningen i vestenden. Gavlene på det nuværende langhus står i bindingsværk, men skjules i gadens husrække, således at kun den østlige gavl er delvis synlig. Facaden står i en varm grå puds, refendfuget i begge etager, adskilt af en profileret gesims. Under taget er en profileret taggesims. De tre midterste fag er markeret med rustikeret kvaderpuds i begge etager, og indgangen i midten er kronet af en konsolbåren segmentbue, alt udført i puds. I segmentbuen ligger en løveskulptur. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør med dobbelte slaglister og med bosserede fyldninger for neden og rudepartier øverst. Vinduerne er ældre, overvejende seksrammede vinduer med en rude i hver ramme, dog er der særligt i overetagen en- og torammede vinduer, ligeledes med en rude i hver ramme. Vinduer og dør er blåmalede.

På gårdsiden står forhuset i vestenden med pudset og refendfuget underfacade med en nyere, tofløjet glasdør med segmentbue over i stueetagen, hvori årstallet 1884 er angivet. Overetagen har fremdraget bindingsværk, som viser, at det kraftige bindingsværk af eg tidligere har været overpudset. Det ses også, at løsholtene er rykket ned på grund af isætning af større vinduer. De fire østlige fag efter midterbygningen står i pudset, gulkalket grundmur. Vinduerne er på gårdsiden nyere, hvidmalede og torammede med seks ruder i hver ramme. De midterste tre fag af forhuset udgjorde oprindelig gavlen på et 14 fag dybt gavlhus. Det tidligere gavlhus er to etager højt over en kælder med en høj muret sokkel, som på vesthjørnet er forsynet med en profileret granitsokkelsten. Gavlhuset er i dag seks fag dybt med udkraget overetage på vestsiden i første og andet stokværk, understøttet af meget høje, sparremønstrede knægte, mens østsiden består af højstolper, der er afskåret i underetagen og erstattet af grundmur. Den gårdvendte gavl selv krager også ud mellem stueetagen og første etage. Taget er et opskalket heltag med vingetegl, men afsluttes i gavlen ind mod haven med en halvvalm. I rygningen er en lille skorstenspibe med sokkel og krave. Bindingsværket er sorttjæret, tavlene gulkalkede. I gavlens andet stokværk er en dobbeltfløjet luge til at hejse ting ind i tagrummet. Vinduerne er nyere og er enten enrammede eller firerammede med ni eller seks ruder i rammerne i stueetagen og de øvrige etager. Kælderens vinduer er nyere, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme.

I det indre af forhuset har butikkerne i stueetagen interiørdetaljer fra perioden omkring år 1900 med terrazzoflisegulve, døre med krydssprossede glaspartier og dekorerede glaslofter med rosetter på midten. Hertil kommer glatte vægge og øvrige lofter, nyere vinduer i gamle, fladbuede nicher, men også på gårdsiden helpanelleret vægpartier, dog isat en nyere dør med termoruder. Samme paneltype går igen i vindueslysningerne mod gaden. Kælderen under østenden af bygningen har fået indbygget monierhvælv, som er murede, flade hvælv mellem I-jern, der her tilmed er understøttet af en tværgående drager af I-jern. Drageren er yderligere understøttet af støbjernsstolper.

Indgangen til den midterste del af bygningen, som er det bedst bevarede gavlhus, sker ad den tofløjede dør under løveportalen. Fra en lille forstuegang lagt med nyere, kvadratiske klinker er en tofløjet fyldingsdør med glas øverst fra perioden omkring år 1900. Fra forstuen er til begge sider indgang til butikkerne, men bag den tofløjede dør ligger det store trapperum, hvor hovedtrappen til de øvre etager findes, og hvor der er udgang til gården ad en ældre revledør med rude. Hovedtrappen er en 1700-talstrappe, som var karakteristisk i fornemme huse med båndslynget balusterværk og en bred håndliste. Den består af to løb vinkelret på hinanden. Under hovedtrappen er der en inddækket nedgang til kælderen, der er lukket med et fladbuet dørparti med to fyldinger, formentlig fra slutningen af 1700-årene. Dette store trapperum er det oprindelige fremgulv i gavlhuset, og herfra er der yderligere opgang på fire trin til storstuen, der ligger i gavlen ind mod haven. Loftet i det store trapperum har synligt bjælkelag og de kraftige bjælker har en profileret kant og stykvis afdækket bemaling, som kan være fra omkring år 1600. Mellem bjælkerne er der listeinddækkede loftsbrædder.

Der er en stor lejlighed i stueetagen, som har mange velbevarede interiørdetaljer og en særligt velbevaret plandisposition. Der er mange niveauskift i lejligheden, som har en kælder under storstuen i gavlen mod haven. Storstuen har to afdelte kamre, men køkkenet ligger oppe ved siden af det store trapperum (fremstuen). Yderligere er der to lejligheder i overetagen, som er mere præget af nyere, men traditionelle overflader, men hvor der også er adskillige oprindelige bygningsdetaljer, blandt andet indvendige kopbånd og udskæringer efter kopbånd, barokdekorationer på de fritliggende bjælker samt en del tofyldingsdøre fra 1700-tallet og trefyldingsdøre fra 1800-årene. Vinduerne er for en stor del yngre, men der er enkelte ældre vinduer. Tagværket har en del senere tilføjelser, men også bevaret en stor del af det oprindelige egetagværk med fornaglede hagebladssamlinger. I gavlen mod haven er bevaret en udliggerbom, som dog ikke er oprindelig. På dette sted har tagværket spærsko og et lag ældre brædder over de nedre hanebånd. Der er blødt undertag og isoleret ned mod lejligheden.

Den miljømæssige værdi ligger i, at forhuset mod Overdammen (tidl. Storegade) hører til blandt de ældste huse i Ribe, selvom det udadtil giver indtryk af at være et senklassicistisk langhus. Det indgår i Overdammens husrække af varierende længe- og gavlhuse og bliver med sin lange facade med den særegne segmentfronton og den liggende løve en væsentlig del af Ribes historiske centrum.

Mod Fiskergade bidrager den lange længes fremtræden i 19 fag bindingsværk med murede tavl og teglhængt heltag væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes gamle bydel syd for åen. Endvidere er der miljømæssig værdi ved grundens sammensatte bebyggelsesstruktur med forhus, den lange længe og den lille laboratoriebygning samt gården og haven.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i forhuset til facadens signal af tyngde med det markerede indgangsparti: her lå byens apotek gennem 224 år på byens største handelsgade. Det er dog inde i gården og haven, at anlæggets kulturhistorie kommer tydeligst frem: her ses det sammensatte forhus bestående af et meget stort gavlhus, den lange længes mod Fiskergade og laboratoriebygningens klare præg af produktion.

Den kulturhistoriske værdi ligger endvidere i gavlhustypen, som var fremherskende i 1500- og 1600-tallets Ribe. Bindingsværkets konstruktion, det kraftige egetømmer og håndværkets høje kvalitet er kendetegnende for denne type Ribe-bindingsværk. Det var karakteristisk, at de øvre etager eller stokværk, som de også kaldtes, gik ud over den underliggende etage. Dette blev understreget af de stærkt profilerede knægte med deres sparremønster. Hertil kom højstolperne på den ikke udkragede del af bygningen. Højstolperne er i dag skåret af i højde med stueetagen, men det ses stadig inden døre, at der sidder en række kopbånd, som er de små skrå tømmerstykker, der sikrer stabiliteten i konstruktionen. Det ses også i udskæringer efter fjernede kopbånd, som hører sammen med denne konstruktionstype. At bygningen oprindeligt er skabt af tre forskellige gavlhuse, kan aflæses på gårdsiden, hvor det midterste gavlhus endnu er bevaret. I gavlen har dette hus stadig bevaret hejselugen og inde på loftet udliggerbommen, som fortæller at de store loftsrum blev brugt til opmagasinering. De to butikker i forhuset er fine eksempler på butiksindretninger fra slutningen af 1800-tallet. Dørene med glaspartier og særligt lofternes listebårne glasplader, der er udskåret som stjerner eller rosetter på midten af lofterne er karakteristik for finere butiksinventar fra den periode.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre grundplan i midterdelen af bygningen med det store trapperum, fremgulvet, i stueetagen med den bagvedliggende storstue. Trapperummets inventar og selve trappen har en gelændertype, der blev meget populær i finere huse fra 1700-tallets midte og frem. På loftsbjælkerne blev der afdækket en række malede dekorationer, forestillende blandt andet en leopard, en elefant, en løve, en skildpadde og en krokodille. Malerierne er udført i første halvdel af 1700-tallet og har antagelig været en udsmykning af apotekets officin.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de originale og ældre bygningsdele, herunder bræddegulve, synlige bjælker og listebeslåede loftbrædder og fra 1700-årene en- og tofyldingsdøre og rundpostvinduer med tilhørende beslåning. Tilsammen giver de et atmosfærefyldt interiør, hvor bygningens høje alder tydeligt fornemmes.

Den arkitektoniske værdi ved Apoteket ligger i helheden, i de mange bygningers forskellige udtryk på grunden. Variationen af materialer, og bygningsformer, høje, lave, korte og lange og de mange gårdrum giver stedet en helt særlig malerisk karakter. Der ligger også arkitektonisk værdi i den lange facade mod Overdammen, hvor husets beherskede dekoration giver bygningen tyngde og værdighed, understreget af indgangspartiets segmentfronton med løven.

Det midterste gavlhus er trods den forreste dels indkapsling i forhuset et af de bedst bevarede Ribe-gavlhuse, både hvad angår den mod gården synlige del som bygningens indre disposition og udstyr. Der er stor arkitektonisk værdi i det kraftige bindingsværk med alle detaljer, de sparremønstrede knægte, udkragninger, tagudhænget og halvvalmen samt gavlen mod haven, der står som en høj og tung bygningskrop fuld af stærekasser.

I det indre ligger den arkitektoniske værdi særligt i det høje og fornemme trapperum og selve trappen. De synlige bjælker, listeinddækkede lofter og de relativt små vinduer og den beskedne loftshøjde giver stuerne på første etage en særlig rumlig kvalitet. Det samme gælder stuelejligheden med sin variation af gulvhøjder og særlige planløsning fra gammel tid, herunder storstuen ud mod gavlen. Længen langs Fiskergade er et stærkt rumdannende element, der er af allerstørste betydning for Fiskergades helhedsvirkning. På havesiden er længens sammensatte, men harmoniske murværk med spor efter tidligere åbninger og med mange murankre af arkitektonisk værdi. De mange vinduer og døre deler længen op og understreger på samme tid dens udstrækning. I det indre findes den arkitektoniske værdi i planløsningernes enkle greb og anvendelsen af traditionelle materialer.

Laboratoriebygningen har en sluttet form og muret dekoration, der understreges af rødkalkningen med de hvide markeringer på den ene af siderne. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningens tydelige produktionsprægede udtryk. I det indre ligger den arkitektoniske værdi i de få rums enkelhed, men alligevel med gode og traditionelle materialer.

Læs videre om

• Aldershvile, Ribe
• Klostergade 26, Ribe
• Præstegade 4, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen