Klostergade 26, Ribe

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er bevaret, samt adskillige kirker og flere klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at byen i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100 årerne. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe å i midten af 1200-tallet.

Hvor Klostergade 26 i dag ligger, nævnes allerede i 1570 en bygning og i 1766 beskrives denne som værende et tifags bindingsværkshus, der strakte sig over det der i dag er matrikel 71, 72 og 73. I 1766 blev ejendommen delt mellem tre arvinger, således at der blev et fire fag til Matr. Nr. 71, fire fag til nr. 72 og to fag til nr. 73. De to boliger, der blev skilt fra på hver side af bygningen, som nu er Klostergade 26, har gennem tiden gennemgået flere ombygninger og er blevet forhøjet, mens nr. 26 har bibeholdt sine fire fag i én etage. Bygningens gadeside var oprindeligt i bindingsværk, men blev omsat til grundmur i 1815. Tidligere var der i det indre en skillevæg mellem køkkenet og stuen, og en bilæggerovn i stuen. Indtil 1939 boede Fru Maren Schnoor i bygningen. Efter hendes død gennemgik bygningen, med hjælp fra Ribe Turistforening, en nænsom restaurering foretaget af arkitekt C. Christensen. Herefter fungerede bygningen som museum i mange år indtil det igen blev til privat beboelse. I dag er bygningen kendt som Ribes mindste hus.

Bygningen ligger i Ribes middelalderlige bykerne, i Klostergade, der er en ældre snoet gade lige over for klosteret. Bygningen indgår i husrækken og ligger med facaden helt ud til fortovet. Bag bygningen er en mindre gårdhave med et baghus, der ikke er omfattet af fredningen.Bygningen er et grundmuret, fire fag langt forhus i én etage, med bindingsværk i gårdsiden. Facaden fremstår i blank rød mur med sorttjæret sokkel og muret, hvidmalet gesims, mens gårdsidens bindingsværk er sorttjæret med gennemstukne bjælkeender og hvidkalkede tavl. Taget er et heltag med ældre, røde vingetegl. I tagfladen mod haven ses to nyere, små ovenlysvinduer og i rygningen er en hvidmalet skorstenspibe med krave.

Facadens sydligste fag udgøres af en ældre revledør og i gårdsiden ses yderligere to revledøre, den ene udført som en todelt stalddør. Alle tre døre er blåmalede og har ældre båndbeslag, og dørene til haven har tillige ældre klinkefald. Bygningens vinduer er ældre, etrammede vinduer med sprosser, der opdeler hver vinduesramme i ni små ruder. Alle vinduer er hvidmalede.

I det indre er en ældre grundplan delvist bevaret med en gennemgående gang fra gaden til haven i det sydligste fag. Mod gaden ligger en stue med alkove og mod haven er et køkken med åbent ildsted. Imellem køkken og stue er åbent og her er en nyere trappe til tagrummet. Fra den gennemgående gang er adgang til et badeværelse, der ligesom køkkenet ligger mod haven. Tagetagen er indrettet som et stort rum med synlige hanebånd. Overfladerne i bygningen er delvist ældre, og de der er nyere, er traditionelt udført, herunder bræddegulv i stuen og teglstensgulv i køkkenet, murede vægge eller bindingsværksskillevægge og bræddelofter mellem ældre bjælker. Langs ydervæggene i stuen er et nyere brystningspanel med isolering bagved. Omkring alkoven er flere ældre skabe og mange steder ses ældre beslag ligesom de ældre vinduer mod haven har bevaret de originale anverfere og stormkroge.

Den miljømæssige værdi for Klostergade 26 knytter sig til den måde hvorpå bygningen indgår i en lange boderække af ensartede, små boliger langs den vestlige side af Sct. Catharinæ Klosteret. Bygningen indgår således i Ribes ældre bebyggelse og middelalderlige gadestruktur, og bidrager dermed til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i den gamle bykerne. Hele miljøet styrkes af den bevarede, høje klostermur, gadens stenbelægning og de ældre støbejernsgadelamper, der tilsammen skaber et yderst helstøbt gadeforløb med høj autenticitet. Hertil kommer værdien af det lille lukkede gårdrum bagved bygningen, der ved sin intimitet står i stor kontrast til det åbne gaderum.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens beskedne størrelse, enkle udtryk og materialeholdning, der tydeligt viser, at bygningen blev opført som bolig for Ribes mindrebemidlede borgere. Bygningens størrelse indskriver sig herved i byens bygningshierarki, hvor boderne underordner sig de mere velhavende boliger samt kirkens bygninger. Bygningen er med sin materialeholdning og ubrudte tagflade med skorstenspibe i rygningen et typisk hus fra 1700-tallet, ligesom det at bygningen har røde mure, sorttjæret sokkel og hvidmalede vinduer og gesims, er egnskarakteristiske for Ribe.

Endvidere knytter den kulturhistorisk værdi sig til den fornemme gadeside i grundmur, der står i kontrast til den mere enkle gårdside i spinkelt bindingsværk, hvilket tydeligt viser hvordan man tidligere har ønsket at lade bygningen fremstå langt mere repræsentativ mod gaden. Hertil kommer den ubrudte tagflade, der vidner om loftetagens tidligere funktion til opbevaring.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede ældre grundplan med den gennemgående forstue, hvorigennem husdyrene tidligere blev ført fra gaden om til gården. Placeringen af stue mod gaden og køkken mod haven er tillige en traditionel opdeling, ligesom den store skorsten, der mod køkkenet har bevaret det oprindelige ildsted og mod stuen har mulighed for tilslutning af en ovn. Endvidere har den ældre alkove kulturhistorisk værdi, idet man kan aflæse den tidligere inddeling af soveafsnit i midten af bygningen, hvor der var varme. Hertil kommer de ældre bindingsværksvægge, de synlige loftbjælker, bukkehornsbeslag på revledøre og de ældre anverfere ved vinduerne, der vidner om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens enkle udtryk, som er kendetegnet ved en simpel materiale- og farveholdning med rød, blank mur og rød ubrudt tagflade samt hvidmalede detaljer. At hoveddøren er blåmalet har tillige arkitektonisk værdi, idet den får lov at træde frem som det væsentligste element. Bygningens proportioner, rækken af vinduer, soklen og gesimsen giver et horisontalt udtryk, der får den relativt lille bygningskrop til at fremstå harmonisk.

Læs videre om

• Esbjerg Vandtårn
• Ribe Station
• Skolegade 1 C, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen