Korsbrødregade 26, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger, oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Korsbrødregade 26 blev opført som bod (lejevåning) i bindingsværk kort efter 1626. Formentlig lå der oprindeligt tre firefagsboder på matriklen, der indgik som en del af boderækken i Præstegade 19-29, som oprindeligt fortsatte omkring hjørnet til den nord for liggende Korsbrødregade. Boderne var oprindeligt beboet af håndværkere og familier, der betalte husleje til ejerne, oftest en købmand, der boede i en af de store gårde langs hovedgaderne. Håndværkerne havde ofte værksted i husets eneste stue. Oprindeligt var de fire fag brede boder indrettet med bolig i stueetagen bestående af et to fag bredt fremgulv og en to fag bred stue mod gaden samt køkken mod gården, mens den lave overetage blev brugt til opbevaring af dyrenes vinterfoder. bindingsværkskonstruktion. Gulvet i overetagen blev oprindeligt placeret under tagremmen, hvilket lugens, i dag blændingens, placering over indgangsdøren er et vidnesbyrd om. Facaden blev grundmuret omkring 1860-70, ligesom gårdsiden senere blev omsat i grundmur. Ved den seneste istandsættelse i 2009 blev en kvist mod gården fjernet og den del af tagetagen, der endnu var loft, blev inddraget til beboelse.

Korsbrødregade 26 ligger som en del af husrækken på den søndre side af Korsbrødregade i Ribes gamle bykerne. Forhuset ligger med facaden i skel ud til gaden. Bag forhuset er en lille gård.

Forhuset er grundmuret i syv fag, i én etage med højt styrterum (tidligere bindingsværk) under et rødt, teglhængt tag. I tagfladerne er flere nyere tagvinduer af støbejern. Facaden var på besigtigelsestidspunktet renset for maling, mens gårdsiden var pudset og hvidmalet over en lav, sortmalet sokkel. Begge sider har flere murankre og afsluttes af en profileret hovedgesims, hvoraf den mod gaden er kraftigst og brydes af tilskårne bjælkehoveder. I det midterste fag er et støbt trappetrin og en traditionelt udført fyldingsdør med opsprosset overvindue og fordakning, og herover er en bræddedækket blænding. Mod gården er en nyere, todelt dør med rude. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte. Mod gaden er vinduerne af korsposttypen med todelte underrammer og tophængte overrammer i fladbuede stik, og mod gården er de torammede og tredelte ligesom der er et enkelt torammet vindue. Vinduerne er udført med forsatsruder. På gårdsiden er et nyere halvtag bygget op til forhuset.

Forhuset er indrettet til bolig og er disponeret med en genkendelig ældre grundplan med et langsgående hovedskillerum. Der er adgang ad en gennemgående forstue (et fremgulv), hvorfra der er adgang til tagetagen via en nyere loftstrappe. I stueetagen er to stuer mod gaden, køkken, værelse og bad mod gården. I tagetagen er der værelser og bad, og fra trapperummet er der adgang til to rum i spidsloftet via åbne luger. Gulvene er belagt med nyere bræddegulve og fliser, væggene er pudsede eller med synligt overmalet bindingsværk, mens lofterne i stueetagen fremtræder med ældre synligt bjælkelag med loftbrædder. I tagetagen er der nyere, synlige bjælker og loftsbrædder, og der er bevaret få ældre hanebånd. Der er bevaret ældre døre af varierende type og alder, men kun få gerichter. Der er enkelte nye døre.

Den miljømæssige værdi for Korsbrødregade 26 knytter sig til beliggenheden i Korsbrødregade, der har sin oprindelse i Ribes middelalderlige gadenet. Hertil kommer, at boden indgår som sidste led i den boderække, der begynder i Præstegade 19. Bygningens traditionelle fremtræden i en etage med teglhængt tag, pudset, kalket facade og hovedgesims indgår som en væsentlig og integreret del af Korsbrødregades historiske gadebillede.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til Korsbrødregade 26 som et eksempel på den jævne befolknings lave og små lejeboliger med sin beskedne størrelse og de lavloftede rum, der er karakteristisk for boden som bebyggelses- og hustype, der var meget udbredt i middelalderens byer og frem til 1700-tallet. Hertil kommer sporene af den oprindelige bindingsværkskonstruktion, der ses i de tilskårne bjælkeender i hovedgesimsen samt i det høje styrterum, der sammen med bræddeafdækningen over døren vidner om tagetagens tidligere funktions som høloft. Typisk var der en eller flere køer i et udhus eller en stald bag boden, der frem til 1930erne blev drevet gennem bodens fremgulv i sommerhalvårets hverdage for at gå gennem slipperne til engene modsat Skibbroen.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den genkendelige ældre grundplan med en gennemgående gang (fremgulv) og et bærende hovedskillerum samt placeringen af stuer mod gaden og køkken mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bindingsværksvægge, loftsbjælker og fyldingsdøre, der vidner om bodens udvikling og alder.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den lille bygningskrop med symmetrisk facadekomposition, hvor den tidligere bindingsværkskonstruktions styrterum øger facadens højde. Facadens proportionering står i fint samspil med bygningens enkle detaljering med fladbuede stik og gesims og giver bygningen en enkel, solid karakter.

Læs videre om

• Farup Missionshus, Kærbøl
• Hotel Dagmar, Ribe
• Klostergade 26, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen