Grønnegade 12, Ribe ligger på Grønnegade 12 i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken hæver sig mellem bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen og udmunder i Vesterhavet. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-tallet. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse, nordens ældste daterede bindingsværkshus fra 1490 og kirken samt det meste af klosterbygningerne. Efter branden rejste byen sig igen, og mange bygninger står stadig i dag, blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden. Op igennem 1700- og 1800-tallet udførtes en del om- og nybygninger – oftest i en enkel og velproportioneret klassicistisk stil. De mindre gader og slipper er kendetegnet af langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Grønnegade er det ældste kendte gadenavn i Ribe, og stammer tilbage fra 1200-tallet. Fund af bolværk viser at Ribes anløbsplads tidligere lå nærmere Grønnegade. Gaden forbandt Torvet med Slotsgrunden og Pilleporten, der lå i gadens vestlige ende, markerede grænsen mellem byen og slottet. Pilleporten blev ødelagt under Svenskekrigene i 1600-tallet, men gaden fremstår i dag stadig med sit oprindelige middelalderlige forløb.

Grønnegade 12 er formentlig opført mellem 1525 og 1550, hvilket betyder at det sandsynligvis er det ældste gavlhus i Ribe. Gavlen mod Grønnegade blev grundmuret i 1848. Bygningen har siden undergået en gennemgribende restaurering og rekonstruktion i perioden 1976-1983 ved arkitekterne Hans Henrik Engquist og Steffen Søndergaard. I det ydre blev blandt andet bræddegavlen mod gården retableret og bindingsværket blev udluset og rekonstrueret de steder det var nedslidt eller fjernet. I det indre afdækkede man bygningens ældre ruminddeling, hvor der i stuen mod gaden var spor efter alkover, en bilæggerovn fra køkkenildstedet var placeret centralt i huset, ligesom storstuen fik sine oprindelige dimensioner igen. I storstuen fandtes tillige rester efter en ældre bemaling af vægge og loftbjælker, der med stor sandsynlighed kan dateres til 1500-tallets første halvdel. Disse bemalinger blev ved restaureringen inddækket, således at de er beskyttet mod yderligere slid.

Beskrivelse

Grønnegade 12 ligger i Ribes middelalderlige bykerne i den lange og let krummede Grønnegade. Bygningen ligger i husrækken med gavlen helt ud til gadelinjen, mens langsiden vender mod Smalleslippe, der er en smal gade, der krydser Fiskergade og fører ned til Skibbroen. Bag gavlhuset er et lille flisebelagt gårdrum med opgang til en terrasse. Grønnegade 12 er et elleve fag dybt, toetages bindingsværksgavlhus. Bygningen hviler på en støbt, sortmalet sokkel og bærer et heltag med røde vingetegl, der er helvalmet og let opskalket mod gaden, mens baggavlens øverste del, der er let udkraget, er bræddebeklædt og sorttjæret. De seks forreste fag er i niveau med Grønnegade, mens de fem bageste fag ligger ovenpå en høj, muret kælder. Gavlen mod Grønnegade er grundmuret, murværket er pudset og gulkalket og prydes af en muret hovedgesims en gennemgående, profileret kordongesims. Vinduerne i begge etager er alle nyere, traditionelt fremstillede korspostvinduer, opsprossede krydspostvinduer, en- eller torammede vinduer. I langsiden mod Smalleslippe sidder torammede vinduer med seks ruder i hver ramme. Vinduerne har koblede rammer og er alle hvidmalede eller malet i lys grå nuance. Murdetaljerne er hvidmalede. I facadens østlige fag sidder hoveddøren, som er en nyere traditionelt udført fyldingsdør med diagonalt opsprosset overvindue. Mod Smalleslippe er bindingsværket sortopstolpet med korte skråbånd i de nederste tavl. Alle stolper har lange svungne knægte, der understøtter de tagbærende bjælkeender. Mod nabohuset er bindingsværket kalket over stok og sten og der er ikke knægte under de tagbærende bjælker. Mod gården er der udgang fra kælderen gennem den høje sokkel, der følger terrænets fald mod Skibbroen.

I styrterummet er en sorttjæret luge ind til tagetagen. Kælderdøren er nyere. Det indre er præget af en grundplan, der er delvist rekonstrueret, med et fremgulv med trappe til tagetagen langs den østlige langside, en stue mod gaden (dorns), køkken og nedgang til kælderetagen i husets bageste del samt en storstue (pesel) mod baggavlen. Via en trappe i køkkenet er der adgang til storstuen, der ligger hævet et halvt niveau over den høje kælderetage. Tagetagen er indrettet med to kamre mod gaden, gang, bad og toilet. Den bageste del af bygningen fremstår som et åbent loft og anvendes til opbevaring. Her er den ældre og delvis forstærkede tagkonstruktion synlig og taget er understrøget.

Det indre præges af nyere, traditionelt udført materialer fra en gennemgribende restaurering af bygningen i 1976-1983. Der er således traditionelt udførte bræddegulve, ølandsflisegulv, ligeløbstrapper, skuret og hvidmalet murværk, bræddevægge, revledøre og bræddelofter med lister. Der er også bevaret ældre bygningsdele, herunder loftbjælker, bindingsværk, fyldingsdøre med ældre låsetøj og gerichter, ligesom der er bevaret en ældre vindueskarm med rund lodpost i storstuen. I køkkenet ses det rekonstruerede køkkenildsted, hvor der i dag er indbygget et komfur. Førstesalens rum har bræddelofter med inddækkede loftbjælker og kopbånd, væggene er pladebeklædte og der ses også ældre fyldingsdøre, anverfere og stormkroge. Kælderen under den bageste del af huset er indrettet med bad, linned- og vaskerum.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Grønnegade 12 knytter sig bygningens placering ud til gadelinjen i Grønnegade, hvor den med sin gulkalkede, klassicistiske facadegavl fremstår som et af gadens fine borgerhuse. Langs Smalleslippe fremmaner bygningens kraftige bindingsværk sammen med slippens brostenbelægning en stemning af det middelalderlige Ribe. Bygningen indgår således i Ribes middelalderlige gadestruktur og bidrager herved til det traditionelle og stemningsfulde miljø i Ribes velbevarede bykerne.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Grønnegade 12 knytter sig i det ydre til den klassicistiske facadegavl mod Grønnegade, der kendetegnes ved det pudsede, gulkalkede murværk og de fremhævede vandrette forløb i gesimser og gennemgående sålbænke. Hertil kommer gavlhusets konstruktion i sortopstolpet bindingsværk med gulkalkede tavl, hvor særligt langsidernes højstolper og de lange, svungne knægte under de tagbærende bjælkeender, den udkragede, knægtbårne bræddegavl mod gården samt knægtenes udskårne andreaskors vidner tydeligt om bygningens oprindelse i 1500-tallets første halvdel. Den bevarede luge i gavlen mod gårdsien vidner om at loftet blev anvendt til opbevaring. Den klassicistiske facadegavl vidner om nybyggeriet i 1800-tallets Ribe, hvor bindingsværksbygningerne blev helt eller delvist grundmuret eller afløst af nye grundmurede bygninger. Endelig viser skorstenspiben bygningens funktion som bolig, idet skorstenen før i tiden var den eneste kilde til opvarmning og madlavning.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre grundplan med fremgulv, stue mod gaden (dorns) køkken med ildsted og storstue samt førstesalens kamre og åbne loft til opbevaring. Hertil kommer de bevarede ældre og traditionelle bygningsdele herunder fyldingsdøre med låsetøj, loftbjælker, bindingsværk, anverfere og stormkroge, bræddegulve, ølandsgulv, bræddelofter med lister over samlingerne, bræddevægge, ligeløbstrapperne, loftets synlige tagkonstruktion og det understrøgne tag, der alle vidner om bygningens alder og oprindelige anvendelse til bolig med opbevaring i åbne loftrum.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den sluttede, kompakte bygningskrop, der får tyngde og værdighed gennem det kraftige, sortopstolpede bindingsværk, som er særlig markant mod Smalleslippe. Der er tillige en effektfuld kontrast mellem husets gade- og gårdgavl, hvor bygningen mod Grønnegade fremtræder med enkel og let klassicistisk ynde, mens den mod gårdsiden har et særdeles vægtigt udtryk i kraft rækken af krydspostvinduer og den karakteristiske, konsolbårne bræddegavl.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links