Overdammen 8, Ribe

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er bevaret, samt adskillige kirker og flere klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. I 1912 blev diget etableret og i 1914 Kammerslusen, hvilket betød at den tidligere daglige påvirkning af tidevandet kunne reguleres så borgerne i Ribe ikke havde de samme problemer med vandet som tidligere.

Gavlhuset blev oprindeligt opført mellem 1580 og 1585 som en 15 fag bygning med portrum i de to sydligste fag. Kort efter 1682 erhvervede den daværende ejer, handelsmand Niels Knudsen, to mindre nabohuse mod Storegade og omkring 1695 tillige to indkørsler i Sortebrødregade, og dermed kunne han flyttede sin egen port tre fag mod syd. Den nuværende portbygning omtales først i 1761. I 1801 var ejendommen yderligere udvidet med en længe på ni fag mod Sortebrødregade og en bagvedliggende have. I 1817 indrettedes krambod i gavlhusets forreste del. I 1880 blev gavlhusets gavl mod Storegade grundmuret. Fragtmenter af gavlens bindingsværk, der var udsmykket med rosetter, konsolknægte og skråknægte udsmykket med akantusblade findes i dag i Antikvarisk Samling.

De fredede bygninger, et gavlhus og en hertil sammenbygget portbygning, ligger på et hjørne og vender ud mod både Overdammen og Sortebrødregade, der er centrale gader i Ribes ældste bykerne. Gavlhuset er opført i to etager og er langs med Sortebrødregade 13 fag lang. Bygningen er primært opført i bindingsværk med grundmurede dele i den nordøstlige del nærmest Overdammen. Bindingsværket er sorttjæret med murede tavl i rød, blank mur mod gaden, mens gårdsidens tavl er pudsede og gulkalkede. De grundmurede partier er pudsede og hvidkalkede over en sorttjæret sokkel. Bygningen afsluttes af et opskalket heltag med helvalm over gavlen mod Overdammen.

Taget er ubrudt og hængt med røde vingetegl med enkelte ældre, små støbejernsvinduer. Den nederste del af sydgavlen er dækket af den tilbyggede portbygning, mens den øverste del er beklædt med skifer. Gadesidens øverste etage er udkraget og de gennemstukne bjælkeender hviler på udskårne knægte, der tillige ses under tagudhænget. Bindingsværket er i øvrigt rigt med fodrem, overgangsfod, løsholter, dokker og korte skråbånd. Under gadesidens bindingsværk er en høj, muret sokkel med hvidmalede træluger til kælderen. Vinduerne er alle torammede og hvidmalede, men sprosseopdelingen varierer. De fleste vinduer er ældre, og disse har bevarede hængsler, anverfere, stormkroge og lodposter. Enkelte vinduer er udført i kopi. I den murede gavlfacade er underetagen optaget af to store vinduespartier og en butiksdør i glas. Etageadskillelsen på den murede del markeres af en muret kordongesims. I gårdsiden er en enkel, nyere, blåmalet revledør med opsprosset overvindue.

I det indre er gavlhuset indrettet med butik i stueetagen og en lejlighed på øverste etage. Både butik og lejlighed fremstår med ny rumstruktur og nyere overflader af bræddegulve, linoleumsgulve og gipsvægge og -lofter. Der er enkelte døre fra starten af 1900-tallet i lejligheden samt ældre loftbjælker og få brystningspaneler. Fra lejligheden er en trappe op til tagetagen, der fremstår uudnyttet, pånær et gavlværelse mod syd. Tagrummet har en ældre tagkonstruktion og understrøgne teglsten. Fra butikkens baglokale er adgang til en stensat kælder, med en ældre tømmerkonstruktion.

Portbygningen er opført i én etage, og er en fem fag lang bindingsværksbygning med rødt, teglhængt heltag. Gadesidens bindingsværk er sorttjæret, og de murede tavl er i rød, blank mur over en sokkel af cementfugede marksten. Bindingsværket har knægte som gavlhuset og stolpeskel på to stolper. Gårdsiden fremstår derimod med samme murbehandling som gavlhusets gårdside; sorttjæret bindingsværk og lysegule tavl. Mod gaden lukkes det store gennemgående portrum af en tofløjet, bred revleport med en lav rundbuet dør i midten. Porten er blåmalet og har på indersiden ældre båndbeslag, lås og pinolhængsler. Portbygningen har tillige et ældre, hvidmalet, torammet vindue mod gaden og en ældre, blåmalet, tofløjet revledør med opsprosset overvindue mod gården. Den sydligste del af portbygningen optages af selve portrummet, mens den nordlige del, tættest på gavlhuset, indeholder et uopvarmet opbevaringsrum.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningernes placering i Ribes middelalderlige bykerne, hvor både gavlhuset og portbygningen naturligt indgår i gadestrukturen og den ældre bebyggelse, der bidrager til opretholdelsen af Ribes middelalderlige bebyggelsesmønster. Hele miljøets autenticitet forstærkes af gadens, portrummets og gårdrummets traditionelle belægning med brosten og chaussesten.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til gavlhuset som bygningstype, der i 1500- og 1600-tallet var udbredt i Ribe, hvor gavlene var prydede med rige detaljer i byens vigtigste gader. Selvom gavlen i dag er reduceret og kraftigt ombygget, så den nu fremstår med helvalm i stedet for spidsgavl, fornemmer man stadig, at bygningen oprindeligt har stået som et typisk renæssance gavlhus. At dette på sin vis stadig kan fornemmes skyldes i høj grad bygningens proportionering samt det velbevarede bindingsværk med alle detaljer mod Sortebrødregade. Bindingsværkskonstruktioner fra netop renæssancen er kendetegnet ved den rige konstruktion med tætsiddende stolper, skråbånd og udkraget knægtbåret øvre stokværk. For at dække bjælkeender imod fugt, var det i renæssancens bindingsværkshuse almindeligt at forlænge stolpernes forside med stolpeskæl, – en plade, der ligger uden på bjælkeenderne, som det ses på portbygningen. Hertil kommer forskellen mellem facaden og gårdsiden, hvor bindingsværket tydeligt afspejler, at gadesiden skulle påvise ejerens rigdom. Portrummet, lugerne i soklen og den skråtstillede lem i gårdsiden er spor, som vidner om de tidligere funktionsbetingede bygningsdele, der var almindelige i en større ejendom.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det bevarede bjælkelag, de bevarede bygningsdetaljer i lejligheden som brystningspaneler, der er placeret i de fine stuer mod gaden. Den tidligere plandisponering hvor detaljeringen af bygningsdetaljerne er aftagende i de mere funktionsbetingede rum er således aflæselig.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til gavlhuset og portbygningens bevarede bindingsværk og ubrudte tagflader, der tilsammen skaber et velproportioneret og harmonisk udtryk. Den arkitektoniske værdi er størst omkring facaderne mod Sortebrødregade, hvor den udkragede øverste del med de sparremønstrede knægte og gennemstukne bjælkeender fremstår markant sammen med det taktfaste bindingsværk. De mange rige detaljer i bindingsværket opleves både som konstruktive nødvendigheder og som dekorative detaljer. Det taktfaste bindingsværk opleves især markant på grund af kontrasten mellem det sorte træ og tavlene i røde, blanke sten. I flere af de nederste fag følger muringen de korte skråbånd hvilket giver en mønstret virkning, der sammen med formstenene, der danner fyldholter mellem bjælkerne forfiner murværket.

Hertil kommer, at der kan knyttes arkitektonisk værdi til portbygningens port, der er enkel og velproportioneret og enestående ved de mange bevarede hængsler, beslag og greb. Særligt pinolhængslerne er interessante, da disse ikke er så udbredt en løsning. Dog er det i Ribe næsten egnskarakteristisk, da de ses ved flere store porte i byen. Et pinolhængsel er kendetegnet ved den vertikale aksel, der går gennem hele portens højde.

Læs videre om

• Klostergade 26, Ribe
• Stiftamtmandsboligen i Ribe
• Sønderportsgade 37, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen