Korsbrødregade 5, Ribe

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er bevaret, samt adskillige kirker og flere klostre.

Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Forhuset for Korsbrødregade 5 blev opført i 1841.

Bygningen ligger i Korsbrødregade, der er en nord-sydgående gade i Ribes gamle bykerne. Bygningen ligger på linje med gadens øvrige bygninger, men har frie gavle. Mod nord støder forhuset op til den store bispegårdshave. På forhusets haveside, mod vest er tilbygget et kort sidehus, der ikke indgår i fredningen.Forhuset er et grundmuret længehus i én etage med mure i blank, rød mur, lav pudset sokkel, hvid sparrenkopgesims og et teglhængt rødt heltag, der har halvvalm over den sydlige gavl. I ragryggen ses to skorstenspiber i rød, blank mur med sokkel og krave og i tagfladerne er enkelte små, nyere tagvinduer. Det tilbyggede sidehus fremstår med samme facadebehandling og materialer som forhuset. Det fredede forhus har to nyere døre, en enfløjet dør i sydgavlen og en tofløjet dør med diamantfyldinger i havesiden. Begge døre er hvidmalede og har smalle overvinduer. Bygningens vinduer er i de to langsider er udført som korspostvinduer med sprosse i de nederste rammer, mens der i gavlene er et eller torammede vinduer. Vinduerne er alle hvidmalede, delvis ældre, delvist udført traditionelt i kopi. Bygningen har zinktagrender.

I det indre er bevaret en ældre grundplan med stuer en suite mod gaden og bryggers, forstue og køkken mod haven. I forstuen er en nyere ligeløbstrappe, der fører op til tagetagen. I tagetagen findes en række værelser og et nyere badeværelse. I stueetagen er overvejende anvendt traditionelle materialer, herunder bræddegulve i stuerne, stengulve i køkken, bryggers og forstue samt pudsede vægge og lofter i alle rum. Af bevarede ældre bygningsdetaljer skal nævnes lodposter ved de ældre vinduer og et par brede fyldingsdøre. De øvrige døre i stueetagen er nyere, men udført på traditionel vis som enten et- eller tofløjede døre med profilerede gerichter. I tagetagen er alle overflader nyere, dørene er glatte, og der er åbnet op til kip, så hanebåndene er fritlagte.

Den miljømæssige værdi for Korsbrødregade 5 knytter sig til måden hvorpå bygningen indgår i gadens husrække, der er præget af enkle énetages bygninger. Bygningen indgår således i Ribes middelalderlige gadestruktur og ældre bebyggelse, og bidrager herved til det traditionelle og stemningsfulde miljø i den velbevarede bykerne tæt ved Ribe Domkirke.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens enkle grundmurede form med stejlt, teglhængt tag, korspostvinduer og sparrenkopgesims, som afspejler en traditionel byggestil fra midten af 1800-tallet. At hoveddøren i havesiden tillige er udført som en tofløjet dør med små diamantfyldinger og dobbeltslagliste er et typisk træk for datidens klassicistiske stil. I det indre er der tillige bygningsdetaljer, som afspejler stilen fra 1800-tallet, herunder fyldingsdørene med de profilerede gerichter, lodposternes profil ved gadesidens vinduer og den traditionelle materialeholdning.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig endvidere til den delvist bevarede grundplan, der helt traditionelt har en midtskillevæg, som adskiller opholdsrummene mod gaden fra de mere funktionsbetingede rum som køkken og bryggers, der ligger mod haven.

Den arkitektoniske værdi for forhuset relaterer sig til den velproportionerede bygningskrop, som domineres af det stejle og næsten ubrudte tag samt den taktfaste vinduessætning. Vinduernes opdeling, soklen og gesimsen danner vandrette linjer i facaden og understreger bygningens langstrakte form.

Læs videre om

• Esbjerg Vandtårn
• Korsbrødregade 22, Ribe
• Præstegade 13, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen