Korsbrødregade 22, Ribe

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er bevaret, samt adskillige kirker og flere klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Forhuset på Korsbrødregade 22 blev opført omkring 1626, sammen med en hel række af lejevåninger. Oprindeligt var bygning i bindingsværk og kun stueetagens 38 kvadratmeter var indrettet som bolig, mens tagetagen blev anvendt som høloft. Baghuset er sandsynligvis opført samtidig som forhuset og blev anvendt som kostald frem til 1791. Herefter blev baghuset indrettet til beboelse. Gadesiden blev grundmuret mellem 1860 og 1870.

Bygningen ligger i Ribes middelalderlige bykerne, i Korsbrødregade, hvor den indgår i husrækken med facaden helt ud til fortovet. Bag bygningen er en mindre gårdhave, et baghus og bag dette en mindre have. Baghuset er ikke omfattet af fredningen.Bygningen er en fire fag lang, grundmuret bygning i én etage med heltag af røde vingetegl. Facaden står i rød, blank mur med hvide optegnede fuger, høj, grå sokkel og kraftig, hvid gesims. Gårdsiden er pudset og gulkalket med sort sokkel, hvid gesims og murankre med forskudsjern.

I facaden sidder en nyere, gråmalet hoveddør med diamantfyldinger i den nederste del og kvadratisk rude i den øverste del. I facaden er tre nyere, hvidmalede, torammede vinduer under svagt buede stik. I den øverste del af facaden er to kvadratiske felter, det ene udført som et blændingsfelt det anden har en luge med båndbeslag. Mod gården er en nyere, gråmalet revledør med smalt overvindue og tre nyere, hvidmalede, torammede vinduer, der er småtopsprossede. I tagfladen mod gaden ses et lille, nyere tagvindue, mens der i tagfladen mod gården er en lille, nyere taskekvist med et hvidt, torammet vindue med koblet ramme og en udluftningshætte. I tagryggen er en skorstenspibe i rød, blank, mur med sokkel og krave.I det indre er en ældre grundplan bevaret.

Mod gaden ligger en forstue og en stue, og mod gården et køkken samt et kammer. I køkkenet er en nyere trappe til tagetagen, der indeholder et nyere badeværelse og et soveværelse. Spidsloftet er uudnyttet. Overfladerne i bygningen er hovedsagligt nyere, men traditionelt udført med bræddegulve i stue og værelser, klinkegulv i gang og køkken samt pudsede vægge og lofter med brædder og lister mellem synlige bjælker. En ældre fyldingsdør med gerichter og bukkehornsbeslag er bevaret sammen med ældre lodposter. Alle vinduer har forsatsrammer.

Den miljømæssige værdi for Korsbrødregade 22 knytter sig til måden hvorpå bygningen indgår i gadens husrække, der er præget af énetages enkle bygningsvolumener. Bygningen indgår således i Ribes middelalderlige gadestruktur og ældre bebyggelse, og bidrager herved til det traditionelle og stemningsfulde i den velbevarede bykerne tæt ved domkirken. Hertil kommer værdien af det lille lukkede gårdrum bagved forhuset samt sammenhængen med baghuset, der naturligt afspejler den tidligere levevis, hvor det var almindeligt at holde husdyr inde i byen.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens beskedne størrelse, enkle udtryk og materialeholdning, der tydeligt viser, at bygningen blev opført som bolig for Ribes mindrebemidlede borgere, der lejede sig ind i boderne. Bygningens størrelse indskriver sig herved i byens struktur, og underordner sig de mere velhavende boliger. At bygningen fremstår grundmuret afspejler udviklingen i starten af 1800-tallet, hvor mursten blev mere almindelige og det blev muligt at udskifte bindingsværksmurene. Murens højde over bjælkelaget, styrterummet, viser den tidligere bindingsværkskonstruktion, ligesom de delvist bevarede bindingsværksgavle i det indre.

Det høje styrterum vidner om den oprindelige anvendelse af loftet til opbevaringsrum af hø til kreaturerne i kostalden. Dette underbygges af den næsten ubrudte tagflade mod gaden, den bevarede luge og af det markerede blændingsfelt, der aftegner en tidligere luges placering. Den kulturhistoriske værdi knytter sig tillige til opstregningen af fugerne i facaden. Dette var tidligere en metode hvormed bygningens ejer kunne vise, at han havde haft råd til at omsætte bygningen til grundmur.I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den velbevarede grundplan, der tydeligt viser hvordan en bod tidligere har været indrettet med en gennemgående forstue mellem gade og gård, hvorigennem dyrene kunne føres til stalden.

Tillige er det typisk med placeringen af stuen mod gaden og køkkenet mod gården. Den kulturhistoriske værdi relaterer sig tillige til den traditionelle materialeholdning og de mange velbevarede bygningsdetaljer. Især de ældre fyldingsdøre og køkkenets fadebur, hylder og tallerkenrække samt spor af ildsted.

Den arkitektoniske værdi knytter sig det velproportionerede bygningsvolumen, hvor rækken af vinduer, soklen og gesimsen giver et horisontalt udtryk. Facaden fremstår harmonisk, er kendetegnet ved den enkle materiale- og farveholdning med rød, blank mur og skorstenspibe samt herimellem en rød, ubrudt tagflade. Hertil kommer den hvidmalede gesims, som markerer adskillelsen af mur og tag og farvemæssigt spiller sammen med de hvide vinduer og murværkets opstregede fuger, som giver en næsten mønstret karakter. At hoveddøren er blåmalet har tillige arkitektonisk værdi idet denne får lov at fremstå som det væsentligste element i facaden.

Læs videre om

• Korsbrødregade 26, Ribe
• Præstegade 7-7 A, Ribe
• Puggaardsgade 10, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen