Præstegade 7-7 A, Ribe ligger på Præstegade 7 og 7 A i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger, oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Den sydlige del af Præstegade 7-7A tilhørte nabogrunden indtil kort før 1800. Her lå et 15 fag langt bindingsværkshus fra omkring år 1600. Senere blev grunden delt som det ses i dag, og de fem sydligste fag af Præstegade 7-7A blev en selvstændig bygning, der i år 1837 blev grundmuret mod gaden for senere i 1842 at blive forhøjet mod gaden til de to etager, der ses i dag. På den nordlige del af grunden lå tidligere et fire fag langt bindingsværkshus. Dette blev nedrevet og genoprørt i grundmur i år 1850. Senere blev også denne bygning forhøjet til to etager mod gaden, hvormed bygningerne kom til at danne en helhed mod gaden.

Beskrivelse

Præstegade 7-7A er beliggende i husrækken på den vestre side af Præstegade, lige nord for Ribe Domkirke, i Ribes gamle bykerne. Forhuset ligger med facaden i skel ud til gaden. Bag forhuset er en gård og parallelt med forhuset et baghus bag ved hvilket der ligger en have. Kun forhuset er omfattet af fredningen.

Forhuset er syv fag langt og opført i to etager mod gaden og en etage mod gården under et rødt, teglhængt tag. I rygningen er to gule skorstenspiber med sokkel og tragtgesims, og i tagfladen mod gården er der flere tagvinduer af jern. Bygningen er opført i grundmur, dog er de fem sydligste fag på gårdsiden af bindingsværk med murede tavl. Murene mod gade og gård samt tavlene på gårdsiden fremtræder pudsede og gulmalede over en lav, pudset og sortmalet sokkel. Facaden deles af et pudset, hvidt bånd mellem etagerne og både mod gade og gård afsluttes den grundmurede del af bygningen med en hvidpudset hovedgesims. I det nordligste fag er en portgennemkørsel aflukket mod gaden af en nyere, men traditionelt udført, tofløjet, grønmalet revleport med en gående revledør i midten. I hver portfløj sidder et mindre vindue med skråt afskåret bund. Mod gården aflukkes gennemkørslen af et nyere, grønmalet stakit med en låge. Portgennemkørslen er belagt med brosten, har hvidpudsede vægge over en sort, lav sokkel, og loftet har ældre, blotlagte bjælker med ældre loftsbrædder imellem. I gennemkørslen er nyere, men traditionelt udførte luger ind til teknikskabe samt indgang til huset via en nyere, men traditionelt udført fyldingsdør med pyramidebosser og sprossedelt overvindue.

Over det midterste bindingsværksfag mod gården er en lille frontkvist af bindingsværk med teglhængt heltag. En nyere trappe af træ leder til kvisten, hvori der sidder en nyere, bræddebeklædt og grønmalet fyldingsdør. Bindingsværket er rødt opstolpet og udført som styrtrumskonstruktion. Tagudhænget over de fem fag af bindingsværk bæres af skalke, hvoraf den søndre er ældre, og bjælkehovedet bæres her er en ældre, kanneleret knægt. Tømmeret er flere steder isat nyere træ. Der ses enkelte tømmermærker, og i et af bjælkehovederne er der et ældre taphul. Sydgavlens underetage er synlig i nabobygningens portgennemkørsel og malet gul over tømmer og tavl uden sokkel eller fodrem. Vinduerne er alle hvidmalede og nyere, men traditionelt udførte, vinduer med koblede rammer. Mod gaden er der korspostvinduer med todelte underrammer i stueetagen, mens de øvrige vinduer er torammede og seksrudede mod gaden og otterudede mod gården. På facaden er bevaret et ældre, sortmalet ophæng til et skilt.

I det indre er forhuset indrettet med to boliger. Den ene bolig er placeret i de fire sydligste fag på første etage og den anden i den resterende del af huset. På begge etager er en langsgående midterskillevæg. I stueetagen er adgang til en forstue hvorfra en traditionelt udført trappe leder til første etage. Stuerne er placeret mod gaden og mod gården er køkken, stue og et nyere badeværelse. På første salen er i begge boliger bad mod gården og i den mindre lejlighed ligeledes et køkken mod gården og værelser mod gaden. Det indre er kendetegnet ved en traditionel materialeholdning, gulvene belagt med nyere tegl og brædder, væggene er pudsede og lofterne fremtræder dels med synligt bjælkelag med loftsbrædder imellem dels med skråtlagte dels listebeslåede loftsbrædder samt faste pladelofter imellem. Endvidere ses et rum belagt med tæpper ligesom der er vinylgulve i badeværelserne. Dørene er mestendels nyere fyldingsdøre. Der er bevaret et ildsted med et hammertræ og i den midterste stue mod gaden et brystningspanel.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed i husrækken på den smalle, let svungne og brolagte Præstegade, der er en af de ældste gader i bykernen med oprindelse i det gamle middelalderlige gadenet. Forhuset indgår som en integreret del af Præstegades ældre og varierende husrække af længehuse, hvor husene flere steder er højere end gaderummet. Grundens disponering med forhuset beliggende i skel til gaden med portgennemkørsel til den langstrakte, bagvedliggende grund med baghus er kendetegnende for Ribes middelalderlige bebyggelsesmønster og gadestruktur, hvormed Præstegade 7-7A bidrager væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes gamle bykerne. Hertil kommer at bygningen fremtræder som en integreret del af Præstegades bebyggelse i kraft af den traditionelle materialeholdning med gulpudsede mure, sort sokkel, hvidtede detaljer og rødt, teglhængt tag.

Kulturhistorisk værdi

Præstegade 7-7As kulturhistoriske værdi knytter sig til beliggenheden i Præstegade, som i datiden forbandt Domkirken med Riberhus på Slotsbanken. Hertil kommer de tydelige spor af forhusets udvikling, der har klare referencer til selve byens historie. De fem sydligste fag af bindingsværk mod gården med den ældre kannelerede knægt vidner om det tidligere bindingsværkshus fra 1600-tallet, der er opført efter branden i 1580. Bjælkehovedet med taphul tyder på, at der ydermuren tidligere har været forstærket med indtappede skråstivere. Herimod er den forhøjede, grundmurede facade og den nordlige del af forhuset er karakteristisk for udvidelserne af de små gaders bygninger i 1800-tallet.Hertil kommer forhusets repræsentative, klassicistiske pudsede facade mod gaden med hvidtet vandret bånd i etageadskillelsen og hvidtet hovedgesims. Der med afspejler facaden datidens foretrukne stilideal ligesom de taktfast placerede korspostvinduer og hoveddøren med pyramidebosser også er kendetegnende for perioden. Hertil kommer bygningens gule farve, der referer til de kalkede okkergule facader, der var hyppigt forekommende i købstadens klassicistiske byggeri.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede del af en ældre grundplan, der ses i de langsgående, murede hovedskillerum. Hertil kommer den traditionelle placering af stuerne mod gaden og køkkener og badeværelser mod gården. Endvidere har de bevarede ældre loftsbjælker, hvoraf nogle er profilerede, skorstenene og hammertræet kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Præstegade 7-7A knytter sig til facadens taktfaste vinduesplacering, de to skorstenspiber og de vandrette linjer i sokkel, bånd og gesims, der giver facaden et langstrakt, behersket og roligt udtryk. Dog giver den asymmetrisk placerede, rundbuede port samt skiftet i vinduestyper en yderligere dimension af variation til facaden, mens gårdsidens fremtræden i dels bindingsværk med tagudhæng, gavlkvist og trappe, dels i grundmur med hvidtet hovedgesims understreger bygningen som et sammensat men veldefineret hele.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links