Sønderportsgade 3, Ribe ligger på Sønderportsgade 3 i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger – oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Sønderportsgade er en af de ældste gader i Danmark. Som en del af den gamle vestjyske heste- og oksedrivvej har den en historie, der rækker omkring 1000 år tilbage i tiden. Den gamle snoede gade har sit navn efter den byport, som indtil 1700-tallet lå ved Sønderbroen og vågede over adgangen til byens sydlige ende, og den er en del af hovedfærdselsåren gennem Ribe. I gaden har der igennem århundreder været en livlig trafik af bønder fra Ribes store opland. I den lange gade lå der indtil midten af 1800-tallet flere gamle købmandsgårde og en mængde bindingsværkshuse, og de tilbageværende giver et godt indtryk af byen i 1500-1800-årene.

Tidligere omfattede grunden to ejendomme. Den østre, hvorpå der langs gaden lå et femfags bindingsværkshus (formentlig et ombygget gavlhus) og et trefags hus med grundmuret gadeside (tidligere portbygning – omtalt i 1682). Den vestre, hvorpå der lå et seksfags bindingsværkshus med gavlen mod Sønderportsgade og side langs Bispegade. I 1819 blev husene på den østre grund sammenbygget med fælles grundmuret gadeside, og i 1847 må grundene være blevet lagt sammen, for dette år blev omtalt et 12-fags forhus, der var udstyret med en ensartet, grundmuret gadeside, gårdside og gavl. I 1960´erne blev bygningen ombygget. I en lang periode rummede forhuset et butikslokale mod øst med en tilhørende bolig mod vest samt et værksted i sidehuset, ligesom der var værksted i tagetagen. I 1970´erne blev værkstederne inddraget til beboelsen, og i år 2000 blev butikslokalet også tilføjet boligen, hvorefter de store butiksruder i facaden blev udskiftet med smårudede korspostvinduer.

Beskrivelse

Ejendommen, der indgår i husrækken og består af et forhus langs Sønderportsgade sammenbygget med et kort sidehus langs Bispegade, ligger i Ribes gamle bykerne i de brolagte gader. Bag husene er et langstrakt gårdrum. Forhuset og sidehuset er begge en enetages, grundmuret bygning med teglhængt, rødt heltag med halvvalmet gavl mod Bispegade. I forhusets rygning er en skorstenspibe i røde sten med sokkel og gesims.

I husenes tagflader ses mod gaden i alt fire tagvinduer, både nyere og ældre, mens der mod gården er fem nyere ovenlysvinduer. Soklen er pudset og sortmalet ligesom de delvist synlige kampesten. Husenes facader fremtræder i rød, blank mur med en pudset, retkantet gesims. Mod Sønderportsgade er en ældre, enfløjet revledør med påsat slagliste og pilastre. Over døren er et todelt overvindue og foran døren ligger to granittrin. Dør og overvindue er malet blå med hvid og rød staffering. I forhusets gårdside er en nyere, hvidmalet, todelt havedør med fyldinger nederst og ruder øverst, og over havedøren er et torammet overvindue. I sidehusets gårdside er en ældre enfløjet fyldingsdør med krydssprossede ruder øverst. Døren er malet blå med rød og hvid staffering. Vinduerne er udformet som hvidmalede korspostvinduer med små ruder. Mod gaden er vinduerne nyere, men traditionelt udførte, mens de mod gården er ældre. I soklen ses i alt fire horisontale trævinduer af varierende alder. I gavlen findes tre murankre samt en traditionelt udført, sortmalet, tofløjet revleluge, hvor der i karmen er monteret et nyere glasværn og inderst en helrude. Over revlelugen stikker en hejsebom ud af gesimsen og på hver side af revlelugen er et ældre etrammet, smårudet vindue.

Forhuset og sidehuset er indrettet til en bolig, dog hører sidehusets søndre fag, der rummer et værelse mod gaden og et badeværelse mod gården, med til nabobygningen, Bispegade 1A, og vil derfor ikke blive beskrevet nærmere. Stueetagen har en genkendelig ældre grundplan med en langsgående hovedskillevæg, samt en forstue, der flankeres af stuer mod gaden. Badeværelset er placeret mod gården, og køkkenet er ligeledes beliggende på den søndre side af hovedskillevæggen, men i gavlen ud mod Bispegade. Fra havestuen, der vender ud mod gården, fører en nyere toløbstrappe op til den udnyttede tagetage.

Tagetagen er indrettet med et depotrum og tre gennemlyste værelser over forhuset samt et badeværelse i sidehusets tagetage. Herfra fører en ligeløbstrappe ned til baggangen, som vender ud mod gården. Forhuset og sidehuset fremtræder med en overvejende traditionel materialeholdning, der er klinke- og bræddegulve, pudsede vægge og lofter, indfatninger omkring vinduerne, fyldingsdøre, enkelte med ældre hængsler, og enkle gerichter. Tillige er der parketgulv og synlige bjælker med pudsede felter imellem i et enkelt rum samt linoleumsgulv i køkkenet. Tagetagen har bræddegulve, plane skråvægge og i loftet synlige bjælker med loftsbrædder samt revledøre. På badeværelsesgulvet ligger der vinyl.

Der er kælder under forhusets vestre del som en ældre, stejl ligeløbstrappe giver adgang til. Kælderen har støbte gulve, kalkede vægge og i loftet er bjælkelaget synligt.

Miljømæssig værdi

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden på hjørnet af Sønderportsgade og Bispegade, der begge har sin oprindelse i Ribes middelalderlige gadenet. Både forhuset og sidehuset indgår naturligt i de krogede gaders ubrudte rækker af mindre en- og toetages længehuse og bidrager herved til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes velbevarede bykerne. Gadernes brolægning er med til at skabe to yderst helstøbte gadeforløb med høj autenticitet.

Hertil kommer grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og sidehus samt den langstrakte gårdhave bagved.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Sønderportsgade 3 knytter sig til ejendommen som repræsentant for det traditionelle, grundmurede byggeri i Ribe. De traditionelle, grundmurede længer i blank, rød mur med sorte sokler og retkantede, oprindeligt hvidkalkede, gesimser og det halvvalmede heltag er alle tidstypiske stiltræk fra 1800-tallet. Hoveddørens nuværende udseende stammer efter al sandsynlighed fra 1819, hvor de to bygninger, der lå bag den nuværende facades østlige del, fik fælles grundmuret gadeside. Dørens udførelse som en enfløjet revledør med pålagt slagliste med skråt bånd og pålagte obelisklignende søjler med postament nederst og kronet af vaser øverst gør, at den kan tilskrives den klassicistiske stilart. Endelig er ejendommens grundmuring et vidnesbyrd om de om- og tilbygninger i en enkel klassicistisk stil, som en stor del af Ribes bebyggelse gennemgik i midten af 1800-tallet. Hertil kommer den bevarede revleluge med hejsebommen i gavlen, der vidner om, at tagetagen på traditionel vis blev anvendt som opbevaringsrum.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved den indmurede plade med inskriptionen: Her boede Skrædder Laurids Splid hvis stakkels Hustru Maren 9 Novb. 1641 blev brændt for Trolddom imellem Galgebakkerne ved Ribe, der vidner om, at Maren Splid, som er et af de mest berømte ofre for heksejagten i Danmark, har boet i en tidligere bygning på denne adresse.

Maren Splid, Maren Thomasdatter (ca. 1600-1641), er Danmarks mest kendte heks, og hun var gift med den velhavende skrædder og værtshusholder Laurids Sørensen Splid, der boede i Sønderportsgade i Ribe. Maren Splid havde i 1624 i vrede lovet den fattige Didrik Skrædder, at han skulle få en ulykke; da han 12 år senere blev syg, beskyldte han Maren for at have forgjort ham. Hun klarede i første omgang frisag, men Didrik henvendte sig personligt til Christian IV (1577-1648), og efter at kongen havde grebet ind, blev sagen taget op igen og endte ved Kongens Retterting. Her fik man under tortur presset en hekseribekendelse ud af Maren Splid, som 9. november 1641 blev brændt på galgebakken i Ribe.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle planløsning med en langsgående hovedskillevæg med stuer og forstue mod gaden, badeværelse og køkken mod gården samt kælderen til opbevaring. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, lofter med synlige bjælker, gerichter samt revle- og fyldingsdøre, hvoraf enkelte har ældre hængsler, der alle understreger bygningens alder.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Sønderportsgade 3 knytter sig i det ydre til de to traditionelle længehuse med heltage og halvvalmet gavl, hvor dekorationen begrænser sig til murværkets enkle forbandt og de kulbrændte sten, der giver murværket en levende struktur. Den kraftige hovedgesims, som når den på traditionel vis er hvidkalket, modsvarer sammen med den sorttjærede sokkel murværket. Det rundede hjørne og gavlens motiv med revleluge og hejsebom, der flankeres af to små vinduer, er yderst charmerende og med til at give bygningen karakter. Bygningskroppene har en overvejende horisontal orientering, der tegnes af den sorte sokkel og hovedgesimsen samt de mod gaden stort set ubrudte tagflader. Facadens fravær af detaljer gør, at opmærksomheden samler sig om bygningens hoveddør, der sammen med de smårudede korspostvinduer giver ejendommen en herskabelig og elegant fremtræden. For- og sidehuset fremtræder velproportionerede med en enkel materialeholdning og farvesætning, der gør ejendommen til en fornem repræsentant for det grundmurede byggeri i Ribe.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links