Sønderportsgade 20, Ribe

Sønderportsgade 20, Ribe ligger på Sønderportsgade 20 i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Sønderportsgade er en af de ældste gader i Ribe og har gennem ét tusind år været den vej, som heste og okser blev drevet, så der har været en livlig trafik ad denne gade, særligt når der var markedsdag. Navnet på gaden stammer fra den gamle, murede byport, som indtil det 18. århundrede lå ved Sønderbroen og var adgangen til byen fra syd. Gaden er en del af hovedfærdselsåren gennem byen fra Torvet og Stenbogade omkring det gamle rådhus.

Huset er opført i 1872 af garvermester Simonsen og rummede dengang en butik i de tre fag mellem porten og indgangsdøren. Herover var der værelser for svende og læredrenge, måske var de to værelser i østgavlen også logi for læredrenge eller tjenestefolk. Allerede på fredningstidspunktet var butikken nedlagt og indrettet til den nuværende lejlighed. I midten af 1980erne blev der blevet installeret bad og toilet i flere af lejlighederne, ligesom egetræsådringen på trapperne er forsvundet.

Beskrivelse

Forhuset ligger med facadeflugten i Sønderportsgade og markerer sig med sine to høje etager og anderledes proportionering klart i gadebilledet. Bag huset er en gård, der indeholder en række sekundære bygninger, som ikke er fredede.

Ejendommen fungerer som udlejningsejendom med fire lejligheder, to små i til venstre og to større til højre. Huset er ni fag langt, i to etager over en lille kælder samt med et stort uudnyttet tagrum. Huset er grundmuret og står mod gaden i blank, rød mur (maskinsten) med brændte fuger over en pudset, gråmalet sokkel, der afsluttes med et profil mod murværket. Foroven afsluttes muren af en kolossal, hvidmalet gesims, bestående af tætstillede, stærkt svungne volutkonsoller, som bærer tagudhænget på det skiferdækkede, asymmetriske heltag. I rygningen er to, smalle, men høje skorstene med sokkel og krave i røde tegl. Der er mod gade og gård kun små, ældre tagvinduer og tre udluftningshætter på gårdsiden. På facaden er der omkring vinduer, dør og port pudsede, profilerede indfatninger med en lille slutstensmarkering. Underetagens vinduer har tillige en konsolbåren sålbænk, mens et kraftigt profileret led adskiller under- og overetage. Overetagens vinduer har en stor konsolbåren fordakning, som for hvert andet vindues vedkommende er forsynet med en palmette midt på. Vinduernes brystninger er skiftevis dekoreret med tætstillede balustre og festoner, alt i stuk.

Mod gården er bygningen anderledes nøgtern. Her er ingen dekorationer, og muren fremstår i en flammeret andensorteringssten i krydsforbandt, med fladbuede helstenstik over vindueshuller med to- og trerammede vinduer efter behov. En lille, enfløjet dør med overvindue giver adgang til køkken- og kældertrappen. Begge gavle er – lidt utraditionelt, men måske forårsaget af udvendig efterisolering – dækket af taglagte skiferplader. Porten er bred og brolagt med chaussesten og har et lige loft, der er dækket af nye plader (brandsikring eller isolering). Portfløjen ud mod Sønderportsgade er en firedelt fyldingsport med to faste låger og to gående. I portrummet er en blændet, ældgammel revledør med bukkehornshængsler i væggen ind til stuelejligheden.

Der er to trapper i ejendommen, en fortrappe, som er en meget fint udført og velbevaret med opsadlet toløbstrappe og dekorerede vanger og profilerede trin, samt store, drejede mæglere på udtrin og reposer, ligesom løbene og reposundersiderne er dekoreret med lister og vangerne har en stærkt profileret underside. Trapperummet har et formentlig oprindeligt, tofarvet flisegulv og i dag malet i kraftige kulører på indfatninger og fodlister, mens dørfløjene er malet hvide. Køkkentrappen er smallere og har to løb med indstemte trin, drejede balustre og håndliste. Også her er træværket malet blåt og dørene er malet hvide. Lejlighederne er traditionelle og alt inventar stammer fra opførelsen: vinduerne med en elegant udført rundpost, samt den oprindelige beslåning og vinduespladerne bevaret, de indvendige firefyldingsdøre med indfatninger og beslåning, samt i de store lejligheder de pudsede lofters gesimser. Køkkener og toilet/bad er nyere og ligger mod gården. Det store lyse loftsrum, takket være to korspostvinduer i gavlen mod øst, har bevaret det oprindelige tagværk, som er en trempelkonstruktion mod gaden. Loftrummet står med de oprindelige plankegulve og anvendes kun til opbevaring. Heroppe er revledøre og fyldingsdøre med låsetøj fra opførelsen. Nedgangen til kælderen samt opgangen til loftet er stadig forsynet med den oprindelige bræddeafdækning med perlestav.

Miljømæssig værdi

Det store hus løfter sig højt over gadens øvrige huse og signalerer med sin rigt dekorerede facade noget selvbevidst, men også noget fremmedartet i forhold til de andre bygninger i gaden. Huset fortæller med sin anderledes facadeopbygning og størrelse om nye tider, men også om godt håndværk.

Kulturhistorisk værdi

Bygningen må fra opførelsen være beregnet til udlejning, da den er indrettet til fire lejligheder, ganske som i dag. Der ligger en stor kulturhistorisk værdi i dette velbevarede byhus fra slutningen af 1800-tallet, for på den tid begyndte byggeriet at blive præget af nye maskinelle muligheder, men var samtidig også en periode, hvor håndværket stod meget stærkt. Der blev brugt tid og penge på at udforme de forskellige bygningsdetaljer og der var mange specialiserede bygningshåndværk knyttet til det finere byggeri. I denne bygning kan således iagttages det avancerede murværk med brændte fuger, hvor den våde fuge bliver hærdet med en rundet fugeske, der er varmet op i en smule rygende varm olie, så mørtelen binder særligt hård af. Det samme gælder de fine stukarbejder omkring vinduerne og gesimsen, som også er et særligt stukkatørhåndværk, ligesom hovedtrappen, og al snedkerinventaret i øvrigt, er gennemført på et meget højt niveau. Alle de detaljer, som vidner om det gode håndværk, er derfor en del af de kulturhistoriske værdier.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ligger i det ydre i facaden, som er festligt udsmykket og meget karakteristisk for sin tid, hvor dekorationsglæden og evnen til at dekorere var stor. Det samme gør sig gældende i det indre, hvor hovedtrappen er udført på den måde, som var særligt yndet i perioden, nemlig som opsadlet trappe, hvor trinene føres ud over vangerne, det giver mange muligheder for at skære ekstra mange profiler og for at dreje de store mæglere, der bærer håndlisten, som også har et særligt, todelt profil. Vinduerne er også meget elegant udført med profileringer, så dagslyset blødes op og øjnene derfor ikke skal anstrenge sig unødigt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links