Overdammen 1, Ribe ligger på Overdammen 1 i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger, oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Bygningen beliggende Overdammen 1 blev opført i 1634. På et par ældre fotografier kan man følge bygningens udvikling. Bygningen stod tidligere pudset og med høje seksdelte støbejernsvinduer i stueetagen, der fulgte vinduestakten ovenover. Sidenhen blev butiksvinduerne ændret til to store butiksruder på hver side af indgangsdøre, der havde fyldinger i den nederste del og glasruder i den øverste del. I rygningen ses to traditionelle skorstenspiber. I 1922 blev bygningen restaureret og i den forbindelse blev facaden afrenset, så den igen fremstod i rød, blank mur og gavlkvisten mod gaden blev opsat. På et tidspunkt herefter blev underetagen atter ændret, måske i 1950erne, de store butiksruder blev udskiftet og indgangsdøren ændret til en indliggende glasdør med skrå glasvægge imellem den og de store butiksruder.

Beskrivelse

Forhuset ligger på nordsiden af Overdammen, som er Ribes gamle, centrale handelsgade, der støder op til Torvet. Overdammen 1 består af et forhus, der er sammenbygget med to sidehuse, som ligger langs en smal slippe umiddelbart øst for ejendommen. På gårdsiden er forhuset sammenbygget med endnu et sidehus, og forhuset har derfor ingen synlig gårdside. Sidehusene er ikke omfattet af fredningen. Forhuset er en toetages, grundmuret bygning med rødt, teglhængt heltag, der mod Torvet brydes af en teglhængt gavlkvist. Mod gaden brydes tagfladen af to støbejernsvinduer og mod gården af et nyere tagvindue. Forhuset har en sortmalet sokkel, og mod gaden fremtræder det i rød, blank mur, hvori der indgår munkesten, mens gavlen mod slippen er kalket gul.

Facaden og gavlkvisten opdeles af en gennemgående, muret sålbænksgesims, og langs tagudhænget afsluttes facaden af en muret savsnitsgesims, som også følger gavlkvistens to skrå tagflader. Både facaden og gavlen udsmykkes af murankre, der er mest detaljerige mod gaden. Mod Overdammen udgøres stueetagen et nyere stort glasparti, der består to store butiksruder, to mindre skråtstillede ruder og en glasdør, der er trukket lidt ind i bygningen. Foran døren er to granittrin. Over glaspartiet er en kobberafdækning og herunder er en lang markise. Facadens øvrige vinduer udgøres af ældre torammede, smårudede vinduer med buet overkarm, der sidder i en kurvehanksbuet vinduesåbning. Øverst i gavlkvisten er et halvcirkulært støbejernsvindue. I gavlen er der nederst en nyere, stor butiksrude samt to nyere, men traditionelt udførte, torammede og seksdelte vinduer med koblede rammer og et etrammet vindue allerøverst.

Forhuset er i stueetagen indrettet med et stort butikslokale, hvorfra der er adgang til sidehuset samt kælderen via en støbt kvartsvingstrappe. Kælderen består af to kælderrum. Forhusets første sal og tagetage er indrettet til en lejlighed i to plan. Der er adgang til lejligheden ad en nyere trappe, som er placeret i sidehuset. Lejligheden består på første sal af en fordelingsgang, hvori der er en ligeløbstrappe og herunder en alkove. Fra gangen er der adgang til køkkenet, der er placeret ud mod slipppen samt til to stuer mod gaden. I tagetagen er der et lille depotrum og et værelse mod gaden, et værelse i gavlen samt et badeværelse mod gården. Butikslokalet fremtræder med støbt gulv, hvorpå der ligger et væg-til-væg tæppe, to fritstående, indpakkede, firkantede søjler og pudsede vægge og lofter. Kælderen fremtræder med støbte gulve, vægge og etagedæk. Lejligheden fremtræder med ældre og traditionel materialeholdning med bræddegulve, parketgulve, pudsede vægge og lofter samt i stuerne synligt bjælkelag med loftsbrædder eller pudsede felter imellem. Dog er der linoleum og vinyl på gulvet i køkken og badeværelse, og i den vestvendte stue er bjælkerne indpakkede.

Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder hovedtrappens værn, alkoven som trappen er sammenbygget med og hvori der er synligt bjælkelag, enfløjede fyldingsdøre og revledøre, profilerede gerichter, en del af et brystningspanel samt en bilæggerovn fra 1667, som dog i dag fungerer som et skab.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Overdammen 1 knytter sig til bygningens beliggenhed i husrækken med en smal slippe ved siden af. Bygningen indgår som en integreret del af Ribes ældre bebyggelse og middelalderlige gadestruktur og bidrager dermed væsentlig til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes gamle bykerne. Hertil kommer, at bygningen med sin placering i den vestligste del af Overdammen, sammen med den øvrige randbebyggelse omkring domkirkepladsen, er med til at sætte rammen om den grandiose domkirke, der står som et markant vartegn for Ribes historiske centrum.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til forhusets beliggenhed i handelsgaden Overdammen, der med sin prominente placering op mod domkirkepladsen vidner om, at bygningen blev opført af en velstående ejer, som sandsynligvis anvendte den til butik og bolig.Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til forhusets materialeholdning, hvor det ældre murværk med munkesten, sålbænksgesims med sparrenkopmotiv, formsten og savsnitsgesims samt de kurvehanksbuede vinduesåbninger på første sal vidner om forhusets opførelse i 1634, hvor renæssancen var den fremherskende stilperiode. Forhuset står således som en repræsentant for Ribes ældste bebyggelser, omend med flere senere ombygninger.

De bevarede vidnesbyrd om bygningens opførelsesår, ejer og funktion har ligeledes stor værdi, herunder murankrene i facaden som nederst er udformet som årstallet 1634, og således bevidner bygningens opførelsesår, samt træpladen over døren med forskellige detaljerede udskæringer, hvorpå der står S. Brøckmann´s Eftf. Etableret 1835, der henviser til en af de butikker som forhuset har rummet igennem tiden. Endelig kommer jernbogstaverne under gavlkvistens halvcirkulære støbejernsvindue, hvor der står: H. Johansens Minde 1881 – 1922 og således beretter om en af bygningens formentlig mange ejere.

Hertil kommer den murede gavlkvist, der står som en repræsentant for byggeskikken i begyndelsen af 1900-tallet, hvor et ønske om at udvide tagetagen til beboelse har afstedkommet en nyfortolkning af bygningens renæssancemurværk, hvor man i bedste nationalromantisk stil har genanvendt murværkets sålbænksgesims med savsnitmotiv, krydsforbandtet, de kurvehanksbuede vinduesåbninger og de liljeformede murankre. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede træk fra en ældre planløsning på første sal med de to repræsentative stuer orienteret ud mod gaden. Hertil kommer de bevarede bygningsdele og -detaljer, hvor især den østre stues loftbjælker med bemalet rankeornamentik skal fremhæves. De synlige bjælker og loftbrædder med bemalinger bidrager sammen med bræddegulvet, de pudsede vægge og de kurvehanksbuede vinduesåbninger til opfattelsen af bygningens oprindelige renæssancefremtræden.

Endvidere er der værdi i hovedtrappens rigt udsmykkede og bemalede værn, der er sammenbygget med alkoven under trappen. De to alkoverevledøre er udformet med samme farve- og dekorationsglæde som trappens værn. Nederst er påsatte stiliserede søjler forbundet af buer, og i felterne er der malet forskellige motiver, og øverst udgøres dørene af to vinduesrammer med seks ruder i hver. På overliggeren vogter en engel. Inde i alkoven er der bræddegulv og i loftet synlige bjælker. I gangen er der desuden bevaret en del af et ældre brystningspanel, hvorpå der er malet mindeord over moderen til Hejnrich Johan Johansen, som har dateret værket den 16. november 1915. På gangens ældre tofyldingsdør er tillige påmalet andet vers fra Ingemanns salme Dejlig er jorden. Dør og brystningspanel er holdt i samme rige farveholdning som trappens værn og alkovedørene. De religiøse tekster, der påmalet rundt omkring på de forskellige bygningsdele er et udtryk for datidens stærke tro. Hertil kommer de ældre døre, herunder revledøren tagetagen, hvor sporene efter øksen er synlige samt de en- og tofløjede fyldingsdøre med en, to og tre fyldinger, hvor dørene med én fylding er de ældste, da de stammer fra midten af 1700-tallet. Endvidere kommer de forskelligt udformede, profilerede gerichter med bemalinger og religiøse tekster på overliggeren samt stuens bilæggerovn, der er dateret 1667, men som ikke længere er funktionsdygtig.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets traditionelle form som et toetages længehus med heltag. Hertil kommer kontrasten mellem den repræsentative facade i rød, blank mur med stor stoflighed grundet stenenes varierende røde nuancer og den kalkede gavl. Facaden er symmetrisk opbygget over et fast kompositorisk greb med gavlkvisten som et markant omdrejningspunkt, der er med til at bibringe forhuset en vis pondus. Hertil kommer de mange dekorativt udformede murankre og murværksdetaljerne, herunder sålbænksgesimsen med sparrenkopmotiv, hovedgesimsen med savsnitsmotiv og de kurvehanksformede vinduesåbninger, som med deres udformning og faste takt bibringer facaden et elegant og herskabeligt ydre. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede og velbelyste stuer, hvor de kraftige mure træder tydeligt frem i de kurvehanksbuede vinduesnicher. Førstesalens traditionelle overflader og bygningsdetaljer understreger det herskabelige interiør, der tydeliggør bygningens anseelige alder.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links